“SPECTRE”: Kristian Krogstads essay i Filmmagasinet Ekko (2015)

I Filmmagasinet Ekko nr. 69, der dækkede perioden september-oktober 2015, kunne man læse følgende essay om, hvordan James Bond-figuren har forandret sig gennem tiden fra "Agent 007 míssion: drab" (Dr. No) i 1962 til "SPECTRE", der var premiereaktuel i biograferne ved bladets udgivelse.

Teksten "Den moderne agent" er skrevet af den norske journalist Kristian Krogstad, som af uvisse årsager blev krediteret i bladets byline som "Martin Krogstad".

Læs mere

“Kisten og andre historier om gys og giftmord” (1970): Illustrationer til “Snigskytten”

I 1970 udgave forlaget Lademann antologien "Kisten og andre historier om gys og giftmord", redigeret af Tage la Cour. Blandt de 23 udvalgte spændingshistorier fandt man Ian Flemings James Bond 007-novelle "Snigskytten" (The Living Daylights), genoptrykt i Rita Damms oversættelse fra "100.000 er budt - James Bond" (Skrifola 1967).

Til denne udgave af "Snigskytten" leverede kunstneren Povl Norholt (1908-1993) tre eksklusive illustrationer. Udover at være far til skuespilleren Kirsten Norholt var Povl Norholt i 1943 en af stifterne af det pikante humorblad Hudibras.

De andre illustratorer, der bidrog til antologien, var Mads Stage, Thormod Kidde, Alex Secher, Palle Pio, Henry Thelander, Paul Høyrup, Eiler Krag, Des Asmussen og David Jarvis.

Kisten s 149 illu

Bagsidetekst:

"Disse 23 spændende historier kredser alle om emnet gys og giftmord. Det er en stærk cocktail, mesteren Tage la Cour har rystet sammen med ingredienser, der ikke er for folk med sarte nerver. Nogle af historierne er makabre og groteske, andre er humoristiske eller har en overraskende pointe. Men ingen af historierne er tamme eller kedelige.
En række kendte danske tegnere har dryppet penslen i arsenik og deres illustrationer forhøjer virkningen af den udsøgte krimi-cocktail."

Læs mere

“Octopussy”: Første danske salgs-VHS (1989)

I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Her ses gunbarrel-omslaget til "Octopussy" (EON 1983):

“Diamanter varer evigt”: Morten Piils filmanmeldelse i Information (1971)

FILMANMELDELSE

 
I dagbladet Information blev "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever, EON 1971) anmeldt ved filmens danske biografpremiere den 18. december 1971.

Avisens faste filmkritiker, Morten Piil, noterede sig, at Sean Connerys Agent 007 anno 1971 "snart minder mere om en sat kontorchef end om en adræt mesteragent", og at dette ottende kapitel af EONs James Bond-serie desuden var præget af "den ubehagelige kvinde-foragt, den umodne heltedyrkelse (og) den uappetitlige brutalitet". Samtidig bemærkede Piil, at tonen i "Diamanter varer evigt" nu var "mere selvbevidst ironisk end nogen af de tidligere i serien".  Dog fandt han en vis poesi i filmens biljagt gennem Las Vegas.

Teksten er gengivet med venlig tilladelse af Anne Koblen og Dagbladet Information.