Agent 007 samlealbum nr. 1 (Interpresse 1978)

TEGNESERIE

 
Omkring 1978 udgav Forlaget Interpresse et såkaldt samlealbum med gamle numre af tegneseriebladet "James Bond Agent 007".


Det eksemplar af "Agent 007 samlealbum nr. 1", som James Bond•O•Rama.dk er i besiddelse af, sammenbinder følgende fire, tidligere udgivne hæfter i kartonbind:

Nr. 42: "Undervandsdøden"
Nr. 36: "Operation Sommerfugl"
Nr. 43: "Dødelig opgave"
Nr. 40: "Hjernevasket"

Daværende redaktør for "James Bond Agent 007"-bladet, Carsten Søndergaard, forklarer baggrunden for "Agent 007 samlealbum" til James Bond•O•Rama.dk:

"Tanken med "samlealbummet" var blot at distribuere returbladene på ny. Det var almindelig praksis for forskellige bladtitler, og bladene blev blot sat sammen uden hensyn til nummerrækkefølge. Og distribueret i denne form enten af Interpresse selv eller forskellige grossister, der levede af at gendistribuere tegneserier og krydsordsblade til fx tankstationer på den måde. For eksempel var der noget, der hed "Sortsø Forlagsservice", som var en nebengesjæft til krydsordsforlaget "Deres Forlag" (inden Interpresse overtog det). Den slags var også kendt som "propagandatilbud", som der stod på nogle af dem. Om der kom mere end det ene, har jeg desværre ingen idé om."

Om forsideillustrationens manglende lighed med tegneseriens James Bond 007 siger Carsten Søndergaard:

"Stilen er umiskendeligt spansk, og langt de fleste forsidemotiver på den tid kom også fra spanske agenturer, enten Bardon Art eller Selecciones Ilustradas. Man fik ikke oplyst de enkelte kunstneres navne, og der var heller ingen krav om, at vedkommende skulle krediteres. Motivet er sikkert bare valgt, fordi personen "lignede lidt"."

Bagside:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.