Mandag 29. januar 2016 kl. 23.00 begynder anden sæson af DR3's faktaserie ”Mord på film” med en temaudsendelse om James Bond 007.
Programserien faktatjekker urealistiske optrin fra kendte film og tv-serier, som en slags dansk variant af Discovery Channel-serien ”Mythbusters”.
”Mord på film: James Bond” genskaber tre udvalgte stuntsekvenser fra hhv. ”Skyfall” (2012), ”Moonraker” (1979) og ”Spioner dør ved daggry” (The Living Daylights, 1987) for at undersøge, om logikken og fysikken bag de tre scener holder vand i virkeligheden.
Sigurd Kongshøj og Stefan "Snake" Knudsen i "Mord på film: James Bond" (DR 2016). Framegrab
Redaktør på DR Videnskab Maria Hee Simonsen fortæller til James Bond•O•Rama.dk:
”Vores tilrettelægger, Jonas Damstrup Fried, lagde sig hurtigt fast på, at James Bond skulle være et af emnerne i den nye sæson. Dels fordi der er mange film at tage af, og dels fordi stuntsene har udviklet sig gennem årene, fra det vildt skøre – som tsunami-surfing (i ”Die Another Day”, 2002, red.) – til noget knap så urealistisk.”
Redaktionen kiggede også på Ian Flemings bøger, hvor James Bond som bekendt tager godt for sig af martinierne. ”Vi overvejede at teste, hvad vores vært dur til efter at have drukket 42 genstande. Men vi havde faktisk for mange ideer at vælge imellem,” siger Maria Hee Simonsen.
De tre scener, som kom med i det endelige program, blev:
Stuntmanden Martin Grace (1942-2010) var stand-in for Roger Moore i fem James Bond-film. Han arrangerede desuden actionsekvenserne i "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill) fra 1985.
Samme år blev Martin Grace portrætteret i Ugens Rapport nr. 49. I artiklen fortæller han også om dengang, han dublerede Richard Kiel som Jaws i "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, 1977):
Dansk førsteudgave
Original: From Russia With Love (Jonathan Cape 1957) Forlag: Grafisk forlag Oversætter: Grete Juel Jørgensen
Omslag: William (Petersen)
Ian Flemings femte James Bond-roman var den ottende, der blev udgivet på dansk.
Bemærk omslagets fordanskning af Ian Flemings navn til "Jan Fleming".
Senere udgaver:
● Agent 007 jages ("G-bog" nr. 57, Grafisk forlag 1965)
● Agent 007 jages ("G-bog" nr. 57, Grafisk forlag 1967)
● Med russisk kærlighed (Aschehoug 1984)
● Kærlig hilsen fra Kreml (Rosenkilde & Bahnhof 2014)
Stuntkøreren (og Matthew Perry-dobbeltgængeren) Ben Collins fylder 41 år i dag.
Ben Collins dublerede Daniel Craig i den Aston Martin-biljagt, som indledte James Bond-filmen "Quantum of Solace" (EON Productions, 2008). Han har også tidligere udfyldt rollen som den gådefulde The Stig i BBC-programmet "Top Gear".
James Bond•O•Rama fik følgende eksklusive interview med Ben Collins, da udstillingen "Bond in Motion" på London Film Museum holdt pressedag den 18. marts 2014.
Ben Collins, er der nogen af de udstillede effekter på "Bond in Motion", du gerne ville eje?
Der er ikke meget her, som jeg ikke gerne ville tage med hjem. Raketrygsækken [fra "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965)] ville være genial til pendling. Den lille, gemene Renault 11, som fik kappet taget af i "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill, 1985), kan jeg godt lide, fordi den biljagt var så vild. Hvis jeg kunne tage én bil med hjem fra udstillingen, ville jeg vælge [Aston Martin] DB5'eren. Dens look er så tidløst.
Ben Collins i Aston Martin DBS'eren fra "Quantum of Solace" (2008). Foto: London Film Museum
Du kørte Bonds Aston Martin DBS i den indledende biljagt i "Quantum of Solace” (2008). Hvordan var det for dig som racerkører at tilpasse sig stuntverdenen?
Normalt går mit job ud på at beskytte bilen og undgå at lave buler i den. I ”Quantum of Solace” bliver bildøren revet af, og bilen bliver smadret i stumper og stykker. Vi totalskadede 12 spritnye Aston DBS-biler, hvilket får én til at knibe en tåre. Men det så fedt ud, så det var i orden!
Sommetider kan noget, der ser meget simpelt ud, vise sig at være temmelig kompliceret. Vi lavede en scene i Siena, hvor bilen kører gennem en tunnel, og det så ikke særlig imponerende ud, men der var mindre end en centimeters mellemrum mellem sidespejlene og tunnelen på begge sider. Pludselig går det op for én, at man kan komme rigtig galt af sted, hvis man begår en fejl.
Detail of Aston Martin DBS from "Quantum of Solace" (2008) . Photo by London Film Museum
Kan du beskrive, hvordan det føles at køre en Aston Martin DB5? For jeg ved, at jeg aldrig vil få chancen for selv at køre én.
DB5'eren føles meget smooth, fordi affjedringen er meget mere direkte, end hvad vi er vant til i biler i dag. Den har ikke ABS, hjulslipskontrol eller noget af alt det skrammel, som moderne biler er blevet inficeret med. Selv om det sikkert vil afskrække nogle, at den her bil mangler alle de elektroniske hjælpemidler, er den faktisk utrolig velafbalanceret, så på mange måder er den gamle stil langt mere effektiv end den nye.
En DB5 er lidt mere kompliceret at køre, men oplevelsen er ti gange mere tilfredsstillende end i en eller anden moderne kasse. Man mærker alt i vejen: hvordan dækkene bider i asfalten, og hvordan bilen hælder, når man tager et hjørne. Den giver langt mere feedback, så man får meget tæt føling med bilen. Det er en super bil at køre i.
Aston Martin DB5 fra "GoldenEye" (1995). Foto: London Film Museum
Nogle ville hævde, at det virker lidt utroværdigt, at James Bonds DB5 kan udmanøvrere Xenia Onatopps Ferrari i ”GoldenEye”.
Jeg vil mene, at det var et spil, de havde gang i. De kørte om kap, men forsøgte ikke at køre fra hinanden. I en mere regelret situation ville du nok få ret, og jeg vil helt klart sige, at en Aston DBS er hurtigere end en Alfa Romeo. Men Bond mødte en masse forhindringer på sin vej, og det var vel dét, der gjorde den biljagt spændende.
Tak til London Film Museum og Ben Collins. Happy birthday, Ben!
De fleste danske dagbladsanmeldere lod sig besnære af "Agent 007 jages" (From Russia With Love), da denne fik dansk biografpremiere i julen 1963. En undtagelse var Politiken, hvis filmkritiker den 21. december 1963 afskrev EON Productions' anden James Bond-film som "tartar"!
