Måned: juli 2016

“003 ½ – James Bond junior på hemmelig mission” (Lademann 1970)

ROMAN

 
003½ paa hemmelig mission - DK forside 1970

003½ James Bond junior på hemmelig mission (1970)

R.D. Mascott (= Arthur Calder-Marshall)

Dansk førsteudgave, hardcover
Original:
003½ The Adventures of James Bond junior (Jonathan Cape 1967)
Forlag: Lademann Forlagsaktieselskab (Lademanns læseheste)
Oversætter: Per Skar
Omslag: (ukendt)

En lidet kendt knopskydning af den litterære James Bond 007-franchise er "003½ James Bond junior på hemmelig mission" fra 1967. Romanen er målrettet et yngre publikum og har ikke Agent 007 som hovedperson, men derimod hans nevø og navnebror, James Bond junior, som er kostskoledreng i England.

Handlingen følger den unge James' sommerferieeventyr som amatørdetektiv. Disse foregår omkring godset Hazeley Hall, der netop er blevet overtaget af en gruppe lyssky personager, som måske har forbindelse til et nyligt guldrøveri.

Læs mere

“Tomorrow Never Dies”: I biffen – 007 Special (TvDanmark 1997)

Op til danmarkspremieren på "Tomorrow Never Dies" i december 1997 viste TvDanmarks filmprogram "I biffen" denne 007-special, hvor programvært Bo Larsen interviewer skuespillerne Cecilie Thomsen (professor Inga Bergstrøm) og Desmond Llewelyn ('Q').

Indslaget indeholder også optagelser fra den danske gallapremiere på "Tomorrow Never Dies" i Imperial-biografen i København samt interviewklip med Michelle Yeoh og Pierce Brosnan, som lader til at stamme fra filmens EPK-pressemateriale.

Bond•O•Rama.dk beklager den inferiøre billed- og lydkvalitet (kildematerialet er en andengenerations VHS-kopi).

Se flere videoer på James Bond•O•Ramas Vimeo-side

CinemaxX Classic: “Agent 007 – du lever kun to gange” med intro af Bond•O•Rama.dk (2016)

De foregående fire år har biografkæden CinemaxX i Danmark benyttet datoen 7. juli – også kaldet den syvende i syvende, eller "James Bond-dag" – til at vise en af EON Productions' klassiske James Bond 007-film i restaureret, digital 4K-kvalitet på stort biograflærred.

YOLT quad poster volcano

I aften er turen kommet til "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice) fra 1967. Filmen vises både i CinemaxX København, Aarhus og Odense, men kun i København bliver visningen indledt af undertegnede, Brian Iskov fra James Bond•O•Rama.dk, og manden bag arrangementet, CinemaxX-filmchef Rikart Købke, der også er inkarneret Bondfan.

Alle tre forestillinger starter kl. syv om aftenen (naturligvis), og for at fuldende Bond-temaet er billetprisen sat til 77 kroner.

Køb billet (København)
Køb billet (Aarhus)
Køb billet (Odense)

Herunder kan du læse CinemaxX' officielle beskrivelse af arrangementet, der er en del af forevisningsrækken CinemaxX Classic.

Læs mere