Måned: oktober 2016
“Bond in Motion”: Interview med Vic Armstrong (2014)
FEATURE
I dag fylder James Bond 007-veteranen Vic Armstrong 70 år. James Bond•O•Rama interviewede den garvede stuntkoordinator og second unit-instruktør ved åbningen af udstilingen "Bond in Motion" på London Film Museum den 18. marts 2014.
Al tekst © Brian Iskov/James Bond•O•Rama; må kun gengives med tilladelse
Vic Armstrong, det glæder mig at møde dig. Du har været tilknyttet Bond-franchisen i en stor del af dit liv.
Ja, siden 1966. Nogle og fyrre år.
Har du en favorit blandt Bond-bilerne?
Jeg kunne godt lide Aston Martin'en. Men hvis jeg kunne vælge en hvilken som helst anden af de biler, jeg har arbejdet med, skulle det være BMW Z8. Jeg synes, den er unik. Jeg ejer flere biler, blandt andet en 450 SL C Mercedes og en Bentley Continental GT. Jeg holder af biler, der ser godt ud og har en vis personlighed, hvilket alle de biler har, og jeg synes faktisk, at BMW'en kan måle sig med dem.
Visse Bond-fans brød sig ikke om BMW'erne, primært fordi de ikke er britiske biler.
Ja. Der var en masse snak om det, men BMW firdoblede sit salg, mener jeg, efter "GoldenEye" (1995). Det gik helt amok.
Selvom Bond knap nok brugte Z3'eren i filmen.
Præcis! Han gjorde ingenting med den; han kørte bare ned ad en vej. Men det firdoblede salget.
“Die Another Day”: GoCard-reklamepostkort (2003)
I forbindelse med videoreleasen af "Die Another Day" blev dette gratis GoCard-postkort distribueret til landets biografer, cafeer og restauranter.
SF (Svensk Filmindustri) udgav den 20. James Bond-film fra EON Productions på dvd og VHS i Danmark den 2. maj 2003.
Bemærk sponsornavnet i nederste højre hjørne: provinsdiskotekskæden Crazy Daisy.