Sådan anmeldte den kommunistiske avis Land og Folk "Agent 007 i ilden" (Thunderball), EON Productions' fjerde James Bond 007-film, den 19. december 1965.
Den omtalte Skorzeny er Otto Skorzeny (1908-1975), oberstløjtnant i Hitlers Waffen-SS under anden verdenskrig.
Herunder ses distributøren United Artists' originale danske pressemateriale til EON Productions' niende James Bond-film, "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun) fra 1974.
A4-tryksagen blev udsendt til landets biografer omkring filmens danmarkspremiere i december 1974.
I oktober 2013 gik den internationalt kendte jazzpianist Niels Lan Doky og kokken Claus Meyer sammen om at åbne The Standard, der kombinerer spisested, bar og jazzklub under ét tag.
The Standard er lækkert beliggende i Københavns tidligere luftpudebådterminal i Havnegade, en smuk art deco-bygning designet i 1937 af arkitekten Kristoffer Nyrop Varming. Når man træder ind i den lavloftede jazzklub på første sal, giver den dæmpede belysning, gulvtæppet, den buede endevæg og ikke mindst vandet uden for vinduerne straks følelsen af at være om bord på en luksusfærge.
Foran de røde fløjlsgardiner på den lave intimscene optræder Niels Lan Doky Trio seks dage om ugen med egne arrangementer af James Bond-temasange. ”A Jazz Portrait of James Bond” fortsætter tirsdag-søndag indtil 4. december (i weekenderne to gange dagligt), og de fleste aftener sidder husets medejer selv ved Bösendorfer-flygelet. Niels Lan Doky akkompagneres af sin faste trommeslager, Niclas Bardeleben, bassisten Tobias Dall og sangerinden Jordan Jackson, som også udveksler Bond-anekdoter med kapelmesteren mellem numrene.
En swingende instrumentaludgave af ”James Bond Theme” skyder ”A Jazz Portrait of James Bond” i gang. ”Live and Let Die” piskes frem af en New Orleans-inspireret trommesolo fra Bardeleben, mens ”Thunderball” får et strøg af blødt duvende beguine. Højdepunktet blandt det udvalgte dusin sange er nok popballaden ”For Your Eyes Only”, som Lan Doky Trio og Jordan Jackson sætter endnu længere ned i tempo og tryller om til en indfølt vuggevise.
”Jeg har generelt en idé om, at man kan tage alle slags numre og bruge dem i jazzsammenhænge,” forklarer Niels Lan Doky, da James Bond•O•Rama.dk møder ham efter en veloverstået tirsdagskoncert den 15. november.
”Mindst 80 % af det, man i dag kalder jazzstandarder – ”Summertime”, ”My funny Valentine” og den slags – er i virkeligheden popmelodier fra 1930'erne og 40'erne. Mange af dem er hentet fra broadwayshows og hollywoodfilm. Jazzmusikere brugte dem som afsæt for deres improvisationer, fordi det er nemmere at bearbejde noget til uigenkendelighed, som folk allerede kender,” siger Niels Lan Doky og fortsætter:
”Der skete så det, at jazzversionerne levede længere end originalversionerne, fordi folk blev ved med at spille dem. Det virker lidt dumt, for der er skrevet rigtig mange gode popnumre siden da. Hvorfor tager man ikke og bruger nogle af dem i jazzsammenhænge? Der synes jeg, at Bond-melodierne er en no-brainer. De er nogle af de bedste og mest populære popsange, der findes.”
Den 17. december 1965 fik "Agent 007 i ilden" (Thunderball), EON Productions' fjerde James Bond 007-film, verdenspremiere i Danmark under stor pressebevågenhed.
Dagen efter, 18. december 1965, skrev Politikens kritiker Bent Mohn (1928-2003) følgende anmeldelse i sin avis.
Hvis nogen nutidige læsere er i stand til at afkode, hvad den indledende tågesnak om "teknik og erotik" samt "teknik og ironi" henviser til, er I velkomne til at give jeres bedste bud i kommentarfeltet under indlægget eller på James Bond•O•Rama.dk's facebookside:
