ROMAN
Roger Moore og Krimipatruljen 1: Gidseldrama i London (1978)
David Fleming (= Malcolm Hulke)
Dansk førsteudgave
Original: Roger Moore and the Crimefighters – The Siege (Everest Books 1977)
Forlag: Grafisk Forlag
Udgivelsesdato: 1978
Oversætter: Vivi Berendt
Omslagsillustration: Ernst Køhler
Layout: Birgit Lerstrup
Format: 128 sider, hardcover
Bragt som føljeton i otte dele i ugebladet Tempo nr. 46/1978 til 1/1979 (Gutenberghus)
Da Roger Moores succes som James Bond 007 var på sit højeste omkring ”Spionen der elskede mig” i 1977, lånte skuespilleren sit navn og kontrafej ud til et litterært sideprodukt, som i dag er næsten glemt.
”Roger Moore og Krimipatruljen” var en serie kriminalromaner med unge læsere som målgruppe, udgivet af det engelske forlag Alpine/Everest Books i 1977. I Danmark udkom fem af bøgerne i dansk oversættelse på Grafisk Forlag i 1978-80. Skønt alle bøgerne er skrevet af forskellige forfattere, er kun en vis "David Fleming" krediteret i de danske udgaver:
● 1. Gidseldrama i London (The Siege, 1978)
● 2. Spioner til søs (Crook Ahoy, 1978)
● 3. Jagten på narkohajerne (The Anchor Trick, 1979)
● 4. A/S Butikstyveri (One Thousand and One Shoplifters, 1980)
● 5. Døden går i cowboybukser (Death in Denims, 1980)