Måned: juni 2017

“James Bond 007 – Casino Royale”: Aktuelts filmanmeldelse (1967)

21. december 1967, kun tre måneder efter EON Productions' "Agent 007 – du lever kun to gange", fik rivalen "James Bond 007 – Casino Royale" dansk biografpremiere.

Columbias film var produceret af Charles K. Feldman, der i 1960 havde sikret sig filmrettighederne til Ian Flemings første Bond-roman. Da Feldman ikke kunne lokke Sean Connery over på sin produktion, valgte han at overkompensere ved at udstyre adskillige skuespillere med kodenavnet 007. I spidsen for den stjernespækkede rolleliste sås David Niven som den pensionerede Sir James Bond.

Hele fem krediterede instruktører arbejdede på "James Bond 007 – Casino Royale", der i nogen grad delte den danske anmelderstand. Dagbladet Aktuelts "Vagn" følte sig bedre underholdt end de fleste kritikere af Columbias kaotiske (over)bud på en Bond-parodi. Måske fordi han aldrig havde set en "rigtig" James Bond-film?

“Spioner dør ved daggry”: Portræt af Timothy Dalton (Ude og Hjemme 1986)

ARTIKEL

 
Under overskriften "Flot som en græsk gud" bragte ugebladet Ude og Hjemme i nr. 43/1986 følgende portrætartikel af Timothy Dalton. Den walisiske skuespiller var netop blevet udnævnt til EON Productions' næste James Bond 007 i filmen "Spionen dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987).


Læs mere

“Agent 007 mission: drab”: Dansk biografplakat (1963)

PLAKAT

 
"Agent 007 mission: drab" (Dr. No) havde dansk biografpremiere 5. april 1963. Filmen, der var den første i EON Productions' James Bond 007-serie, blev distribueret i Danmark af United Artists.

Den danske biografplakat er trykt i formatet 83 x 62 cm. Motivet er bearbejdet fra filmens britiske plakat og sandsynligvis aftegnet af en ukrediteret medarbejder hos United Artists.

Forfatteren Ian Flemings navn er på plakaten blevet fordansket til Jan Fleming i overensstemmelse med stavemåden på datidens danske udgivelser af James Bond 007-romanerne. Bemærk også, at såvel instruktørens navn, Terence Young, som EON Productions er stavet forkert.

Tegningen af de fire Bond-piger er baseret på kunstneren Mitchell Hooks' illustration til filmens britiske plakat.

“Agent 007 i ilden”: B.T. møder filmselskabets pressedame (1965)

I oktober 1965, knap to måneder før danmarkspremieren på "Agent 007 i ilden" (Thunderball), var publicitydamen Uta Herzog på pr-visit i København for at fortælle pressen om EON Productions' kommende, fjerde James Bond-film.

Keith Keller fra B.T. mødte Uta Herzog og kvitterede med denne pudsige artikel, trykt 29. oktober 1965: