Måned: oktober 2017

“Den store karakterbog” (2012): Lars Ole Sauerberg om James Bond

FAGBOG

 
I 2012 udgav Aarhus Universitetsforlag antologien "Den store karakterbog", redigeret af Anne-Marie Mai og Erik Skyum-Nielsen. Bogen indeholder kortere portrætter af 151 fiktive personer fra verdenslitteraturen. Teksterne er skrevet af en række danske litteraturkritikere og forfattere.

James Bond 007 profileres på side 195-197 i "Den store karakterbog" af krimieksperten Lars Ole Sauerberg, der skriver i skikkelse af M's mangeårige assistent, Miss Moneypenny. Bond figurerer også på bogens forside, hvor David Hurns berømte pr-foto af Sean Connery fra "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963) indtager en prominent plads.

Bogens opslag om James Bond er gengivet herunder med venlig tilladelse af Lars Ole Sauerberg.

(Klik på billederne for at forstørre)


Læs mere

Bond for begyndere (MIX Magazine 1989)

I anledning af den danske biografpremiere på "Licence to Kill" i juli 1989 skrev Kaj Gosvig denne indføring i James Bond 007's univers til ungdomsbladet MIX.

Den ellers veloplagte artikel indeholder desværre flere faktuelle fejl, såsom at Jaws (Richard Kiel) skulle have været med i tre Bond-film, og at "A View to A Kill" (1985) hedder "Spioner dør ved daggry" på dansk. Og hvorfra stammer den løjerlige påstand, at Sean Connery konstant tabte sin toupé med vilje?

Bond for begyndere - MIX 1989 A

Læs mere

“Spionen der elskede mig”: Filmårbogen 1977

EON Productions' tiende James Bond 007-film, "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me), fik 1½ sides omtale i "Årets bedste film 1977".

Filmårbogens 29. årgang blev som sædvanlig udgivet af Carlsen if. Teksten er skrevet af Vibeke Steinthal, som formår at lave hele to fejl i titlen på EONs første Bond-film ved at benævne den "007 jages" ...

Spionen der elskede mig i Filmårbogen 77 side 18

Læs mere

“James Bond 007 – Casino Royale” (1967): Dansk repremiereplakat

PLAKAT

 
Columbia Pictures' farceudgave af "James Bond 007 - Casino Royale" fik dansk biografpremiere 21. december 1967.

Denne plakat stammer dog ikke fra Columbia-Fox' lancering af filmen, men en senere repremiere, hvor Nordisk Film havde overtaget distributionsrettighederne i Danmark.

Plakatdesignet indarbejder illustratoren Robert McGinnis' tatoverede kvindefigur fra den internationale kampagne, men lægger ellers vægt på de mange berømte skuespillernavne, der ses i "Casino Royale" i større og især mindre roller (f.eks. medvirker George Raft og William Holden ikke engang i sammenlagt et minut trods deres prominente placering på plakaten).

Fire stillfotografier er også blevet tilføjet, hvoraf det ene viser Peter Sellers, der strækker arm forklædt som Adolf Hitler.

For at føje spot til skade er Ian Fleming, hvis romanforlæg blev forvansket til uigenkendelighed, stavet forkert ("Ian Flemming") i plakatens credits. Det samme gælder to af instruktørerne, Val Guest ("Val Buest") og Joe McGrath ("Joe McBrath").

James Bond 007 - Casino Royale (dansk biografplakat 1967)

“Die Another Day”: Ekstra Bladets filmanmeldelse (2003)

"Die Another Day", EON Productions' 20. James Bond 007-film, havde dansk biografpremiere 24. januar 2003.

I bakspejlet må man sige, at "Die Another Day" blev forbavsende positivt modtaget af de danske filmanmeldere, der næsten alle bedømte filmen til fire stjerner eller derover. Man bemærker dog, at karaktergivningen ofte stemmer dårligt overens med de forbehold, som anmelderne også udtrykker over for filmen. Her Niels Lind Larsens anmeldelse i Ekstra Bladet 24.01.2003.

Gengivet med venlig tilladelse af Niels Lind Larsen.