I 1967 udkom bogen ”Forbrydere, detektiver og agenter”, redigeret af Jørgen Meldgaard og Leif Ole Sørensen. Bogen var bind 2 i serien ”Liv og digt – Gjellerups emneantologier” (bind 1 bar titlen ”De fem onde år”, redigeret af Orla Lundbo, og seriens bind 3,”To generationer”, var planlagt til udgivelse i 1968).
Dette 16 siders filmprogram var tilgængeligt i danske biografer ved premieren på "Lev og lad dø" (Live and Let Die) i december 1973.
I programmet kan man bl.a. læse om Roger Moores forberedelser til denne sin første James Bond 007-film, hovedskuespillernes og instruktøren levnedsløb, voodookulten, Ross Kanangas krokodillefarm og den dengang nye sportsgren drageflyvning.
Til gengæld forsømmer United Artists' danske presseafdeling lejligheden til at nævne, at filmens Bond-pige, Jane Seymour (Solitaire), filmdebuterede i en dansk film kun tre år forinden. Seymour spillede Ebbe Rode og Helle Virkners datter i den engelsksprogede krigsfilm "Oktoberdage" (The Only Way), der blev optaget i og omkring København.
I juli 1989, samtidig med biografpremieren på "Licence to Kill", udgav Domark Software et licenseret computerspil bygget over filmens handling. Spillet "Licence to Kill" kunne i Danmark fås til Amiga, Atari, Commodore 64, Amstrad og pc.
Henrik Zachariassen anmeldte computerspillet i Morgenavisen Jyllands-Posten 15. juli 1989:
Omkring verdenspremieren på "Tomorrow Never Dies" i 1997 var danske Cecilie Thomsen gæst i talkshowet "V.I.P." på satellitkanalen NBC. Her fortalte hun journalisten Selina Scott om sin rolle som Inga Bergström i James Bond-filmen, om sin karriere som fotomodel, sit forhold til sangeren Bryan Adams og meget andet.
James Bond•O•Rama.dk beklager den dårlige videokvalitet.
Som noget nyt forsøger James Bond•O•Rama.dk sig nu i podcastformatet.
Emnet for Bond•O•Ramas podcast 001 er Bond-romanen "Borte med gæsten" af Mogens Mugge Hansen. Bogen er noget så eksotisk som danskproduceret James Bond-fanlitteratur, der i 1976 opnåede at blive udgivet på et etableret forlag (Chr. Eriksens forlag).
"Borte med gæsten", der primært omhandler James Bonds uægte søn, James Suzuki, er et helt igennem uofficielt, uautoriseret produkt, og man må formode, at boet efter Ian Fleming ville nedlægge forbud mod bogen, hvis de kendte til dens eksistens. Projektets tvivlsomme legalitet har dog ikke forhindret Lindhardt & Ringhof i at genudgive "Borte med gæsten" som e-bog i foråret 2017.
I en timelang samtale går bondolog Rasmus Paaske Larsen og Brian Iskov fra James Bond•O•Rama.dk i dybden med dette obskure, danske kapitel af Bond-historien.
Undervejs berører samtalen senere, autoriserede Bond-historier af forfattere som Anthony Horowitz, John Gardner og Raymond Benson. Brian Iskov og Rasmus Paaske Larsen diskuterer også andre forsøg på at gøre juniorversioner af James Bond 007 til gangbare franchises, bl.a. børnebogen "003 ½ James Bond junior på hemmelig mission" (1970), den forkætrede tv-tegnefilmserie "James Bond jr." (1991-92) og den aktuelle række af Young Bond-romaner.