Måned: november 2023

“Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”: Anne Grete Nissen “anmelder” George Lazenby (1969)

Umiddelbart efter den danske biografpremiere på "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, EON 1969) lod Ekstra Bladet tre unge danske kvinder "anmelde" den nye 007-skuespiller, George Lazenby. Deres dom var hård:

"Han har ingen udstråling - hverken humoristisk eller seksuelt".

Den citerede kvinde, der optræder også i klassisk Bond-positur på det ledsagende billede, omtales i teksten kun som 'Anne Grete'. Hvad artiklen ikke fortæller, er, at hun er identisk med skuespilleren Anne Grete Nissen, der i 1968 vakte opsigt i titelrollen i Palladiums skandalesucces "Uden en trævl". Året efter kunne hun ses i den første af de populære danske sengekantfilm, "Mazurka på sengekanten" (1970), der også blev et internationalt biografhit.

Anne Grete har siden taget navneforandring til Hildur Højerslev, og i skrivende stund (2023) holder hun foredrag om sengekantfilmene sammen med forfatteren af bogen "Danmark på sengekanten", Brian Iskov, der - for nu at slutte cirklen - er webmaster på Bond•O•Rama.dk ...

OHMSS Anne Grete EB 20-12-69

“Kaptajn FC og den blå hævner”: Cameo af Roger Moore (2006)

TEGNESERIE

 
Over tre numre af det nu hedengangne, gratis tegneseriemagasin Free Comics kunne man i 2006 møde selveste Roger Moore. Filmhelten gæsteoptrådte i den højst aparte føljeton om "Kaptajn FC og Den Blå Hævner", skrevet og tegnet af Jacob Rask Nielsen. I samme anledning udloddede Forlaget Forlæns, der udgav Free Comics, et eksemplar af romanen "Roger Moore og Krimipatruljen: Jagten på narkohajerne" til en heldig læser.

Jacob Rask Nielsen forklarer baggrunden for Roger Moores tegnede cameorolle således til Bond•O•Rama.dk:

"Roger Moore-bogen tilhørte Torben, redaktøren af Free Comics. Jeg ved ikke, hvor han havde fundet den. Torben havde et hav af underlige ting og sager. Det var vist Torbens ide, at Roger Moore skulle gæsteoptræde i tegneserien. Så hang serien og konkurrencen sammen. Synergi, du ved. Det var en sjov ide."

Læs mere om bogserien "Roger Moore og Krimipatruljen"

Free Comics nr. 31, september 2006:

RM i Free Comics 31-2006

Læs mere

“The World is Not Enough”: Jyllands-Postens filmanmeldelse (1999)

Morgenavisen Jyllands-Postens mangeårige filmkritiker Per Calum var positivt stemt over for "The World is Not Enough" (1999).

EON Productions' 19. James Bond-film fik karakteren fire ud af seks stjerner  i Jyllands-Postens anmeldelse, som blev publiceret den 10. december 1999 under rubrikken "Bond er i fin form". Per Calum mente, at det klædte Pierce Brosnan at fremstå mere barsk i rollen som Agent 007. "Nu tror man faktisk på, at han, inden for genrens rammer, kan få sig til at myrde med koldt blod," skrev han og tilføjede, at "forsøgene på at lade Brosnan agere verdensmand, noget han ikke har været god til, er næsten helt væk".

Mere kontroversiel er måske Calums dom over filmens to primære skuespillerinder, Sophie Marceau og Denise Richards: "Jeg foretrækker langt Denise Richards," lød det i anmeldelsen ...

TWINE JP anm 10-12-99