I forbindelse med danmarkspremieren på "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights), der markerede 25-årsjubilæet for EON Productions' James Bond-filmserie, skrev Jørgen Kristiansen denne artikel til nummer 8/1987 af bladet Vi Unge.
Teksten, der noget uopfindsomt bærer titlen "Mit navn er Bond, James Bond", gør status over Bond-filmserien og dens udvikling i det første kvarte århundrede siden "Agent 007 mission: drab" i 1962. Jørgen Kristiansen causerer over seriens faste ingredienser, filmenes større succes i Europa end i USA samt fænomenet product placement.