James Bond•O•Rama fik et eksklusivt solointerview med George Lazenby, da den 76-årige australske eks-James Bond besøgte Norges hovedstad, Oslo, den 1. september 2016.

I de fleste interviews og offentlige optrædender – herunder hans pressekonference i Oslo – genfortæller George Lazenby gerne de samme 10-15 anekdoter om sin tid som James Bond 007. Tanken med denne samtale var derfor at nå længere ud i hjørnerne af hans filmografi, der trods alt dækker 60 krediterede film- og tv-roller fordelt over et lille halvt århundrede fra 1969 til nu.

Bond•O•Rama (Brian Iskov): ”Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” er min yndlingsbondfilm.
George Lazenby: Så har du god smag.
Bond•O•Rama: Men du har omkring 60 andre roller på din filmografi, som folk sjældent taler om.
George Lazenby: Åh ja. De taler aldrig om dem.
Bond•O•Rama: Så jeg tænkte, at det skulle vi gøre.
George Lazenby: Åh, hvis jeg kan huske dem.

Små 13 minutter fik James Bond•O•Rama i enrum med George Lazenby, hvilket satte sine naturlige begrænsninger for spørgsmålene og svarenes detaljegrad. Da Lazenby i forvejen har tendens til at bevæge sig ud af tangenter (gerne af pralende karakter om hans mandighed og/eller seksuelle formåen), er visse af hans kommentarer kun spinkelt relateret til spørgsmålet eller den pågældende film.

Enkelte supplerende citater stammer fra den Q&A, som George Lazenby deltog i umiddelbart inden gallavisningen af ”Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” i Vika Kino samme aften.

● Læs anden del af interviewet på dansk
● Læs første del af interviewet på engelsk / Click here to read part one of the interview in English

P.S.: George Lazenbys erindringer har været på trapperne i snart mange år, men har stadig ingen udgivelsesdato. I Oslo fortalte Lazenby, at han havde hyret en amerikansk ghostwriter til opgaven, men at denne havde svært ved at fange Lazenbys særlige, australske humor.

Til gengæld er en dokumentarfilm om George Lazenbys liv og levned, ”This Never Happened to the Other Fella”, ved at blive færdigredigeret i skrivende stund. Portrætfilmen er instrueret af Andrew Lumley og vil indgå i serien Limelight Documentary Series på den amerikanske streamingtjeneste Hulu.

Der foreligger endnu ingen premieredato for ”This Never Happened to the Other Fella”, men Morten Steingrimsen, hovedarrangøren bag begivenheden ”James Bond til Oslo”, har set et råklip af dokumentaren og bekræfter, at den også dækker mange af George Lazenbys film efter Bond.

---

INTERVIEW MED GEORGE LAZENBY

DEL 1: 1970'ERNE

Af Brian Iskov, Oslo 01.09.2016

Universal Soldier - ”Ryker”

(1971, instr.: Cy Endfield)

Sjældent har man set et mere trodsigt forsøg på karriereselvmord, end da George Lazenby valgte denne nussede, håndholdte, idealistiske og billigt producerede modkulturfilm som sin opfølger til ”Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”. Med koteletter, skovsnegl og skulderlangt hår lægger Lazenby yderligere afstand til sit glatte Bond-image i rollen som lejesoldaten Ryker, der får kvababbelser over sin metier, da han forelsker sig i en hippietøs i London.
”Universal Soldier” er i høj grad et produkt af sin samtid, næret af et ønske om at engagere sig i Vietnam-æraens politik og tidsånd. Men den ”friere tilgang”, som Lazenby dengang mente var vejen frem inden for filmmediet, fører stort set kun til uforståeligt improviseret mumleri, prætentiøse montager og endeløse, mutte traveture til lyden af ballader. Det er endnu mere kedsommeligt og amatøragtigt, end det lyder, og næsten ikke til at holde ud at se i dag. Meget anderledes var det åbenbart ikke i 1971. ”Universal Soldier” fik knap nok premiere, og ifølge Lazenby, som hældte sit hjerteblod og egne penge i produktionen og er krediteret for ”ekstra dialog”, ville ingen i filmbranchen røre ham med en ildtang i flere år derefter.

Bond•O•Rama: Har du en favorit blandt dine egne film?
George Lazenby: Nej, det må være ”Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”, for jeg har ikke medvirket i andre store film som sådan. Jeg lavede en, der hed ”Universal Soldier”, hvor jeg var meget involveret i produktionen. Den handlede om nogle lejesoldater, der blev pacifister. Ingen så den.

Bond•O•Rama: Det var den første film, du lavede lige efter Bond. Den komplette modsætning.
George Lazenby: Præcis. Det var jo tiden for ”make love, not war”. Dét ville have været idealet. Kan du forestille dig, at det blev populært, at lejesoldater og soldater blev pacifister? Det ville få alle regeringer i verden til at hade én, he he. Fordi deres militær ville blive affolket.

”Universal Soldier” er kun udgivet på VHS. Filmen kan ses i dårlig kvalitet på YouTube (link).

Who Saw Her Die? - ”Franco Serpieri”

(Chi l'ha vista morire?, 1972, instr.: Aldo Lado)

Den italienske giallo "Who Saw Her Die?" foregår i Venedig og kan ses som en til tider ganske stilfuld forløber til Nicolas Roegs langt bedre kendte ”Rødt chok” (Don't Look Now, 1973). En langhåret George Lazenby smed 17 kilo til denne rolle, men desværre er det svært at bedømme den udmagrede Lazenbys præstation, da han er klodset eftersynkroniseret på amerikansk gennem hele filmen. Han taler også meget hellere om den båd, han købte for sit skuespillerhonorar, end om selve filmen og indspilningen af den.
Bond-bonusinfo: George Lazenby spiller i ”Who Saw Her Die?” sammen med Adolfo Celi, kendt som SPECTRE-skurken Emilio Largo i ”Agent 007 i ilden” (Thunderball, 1965).

George Lazenby: Jeg ville ud og sejle, og jeg manglede penge at købe en båd for. Jeg fik min agent til at formidle kontakt til [den italienske instruktør] Bernardo Bertolucci, som skulle til at lave "Sidste tango [i Paris]". Bertolucci sagde, ”Den eneste rolle, jeg kan tilbyde dig, er hovedpersonens ægtemand, hvilket er en lille rolle efter din målestok. Men jeg har min ven her, min tidligere assistent Aldo Lado, som skal til at instruere "Chi l'ha vista morire?" i Venedig. Kunne du tænke dig at lave den?" Jeg svarede, ”Ja, klart. Hvad som helst.” For så ville jeg få råd til at købe en båd.

– Jeg rejste til Malta og købte en 34 fods katamaran, som hed Maltese Cat. Jeg havde aldrig før sejlet i mit liv. Næste dag sejlede jeg fra Malta til Sicilien, og da jeg kom til havnen, kunne jeg ikke standse båden. Jeg var midt i havnen, og det fløj rundt med ting, indtil en fyr kom ud og hjalp mig. Men derefter sejlede jeg i femten måneder. Jeg var en ret ferm sejlsportsmand til sidst. Jeg ville ikke kunne sige dig, hvad tingene hed, men jeg vidste, hvad jeg skulle gøre med dem. Fordi jeg lærte det hen ad vejen. Jeg var så dum at blive fanget i stormvejr. Jeg kan huske fiskerne, der sagde, ”Sejl tilbage, sejl tilbage”, da jeg stævnede ud. Jeg sagde, ”Ja, det er fint for jer, men jeg har brug for vinden.” Og så tilbragte jeg hele natten ude på åbent hav, fordi jeg ikke kunne lægge til kaj i stormen. Sprøjtet fra bølgerne stod ind over mig, og jeg havde min bagdel på roret, fordi mine hænder blev følelsesløse af at styre bæstet! Men jeg følte mig udødelig, da jeg var i den alder.

– Min kæreste lå og sov i kahytten på grund af bølgegangen, og jeg kunne ikke forlade roret for at vække hende. Jeg råbte, men stormen larmede så meget, at hun ikke kunne høre mig. Næste morgen, efter vinden var løjet af, fik vi øje på en fiskerbåd, som var på vej ud fra havnen. Jeg sejlede derind og ankrede op. Så lagde jeg mig ned, og da jeg åbnede øjnene igen, troede jeg, at jeg havde sovet i to sekunder, fordi klokken var seks om morgenen, da jeg lagde til. Og nu var den seks om morgenen igen! Hun [kæresten] fortalte mig, jeg havde været væk i 24 timer. Så udmattet var jeg.

”Who Saw Her Die?” er udgivet på britisk Region 2-dvd af Blue Underground (link).

Manden fra Hong Kong - ”Jack Wilton”

(The Man from Hong Kong, 1975, instr.: Brian Trenchard-Smith)

Den bedste og mest seværdige af de tre asiatiske actionfilm, som George Lazenby medvirkede i fra 1974 til 1976, er "Manden fra Hong Kong" (The Man from Hong Kong). Kung-fu-knallerten hører til Quentin Tarantinos favoritter og er også en af de få Lazenby-film, der har opnået premiere i danske biografer. Som det fremgår af Mark Hartleys dokumentarfilm "Not Quite Hollywood" (2008), var George Lazenby faretruende tæt på at gå op i flammer i denne forrygende slagsmålscene fra filmens klimaks.

Bond•O•Rama: Det der slagsmål til sidst … det er jo helt vanvittigt.
George Lazenby: Det var det. Jeg burde ikke have ladet dem sætte ild til mig.

Bond•O•Rama: Det ville ingen skuespiller gøre i dag, tænker jeg.
George Lazenby: Nej. Det var en del af min frygtløshed. Jeg fik forbrændinger af det, og jeg blev vred på instruktøren. Han havde fortalt mig, at jeg umuligt kunne blive forbrændt. Men du så selv, hvor heftig ilden var. Jeg var helt omspændt af flammer. Og da jeg kastede mig på gulvet, fjernede tæppet den beskyttende gel [på min arm]. Så hele armen blev forbrændt. Dén scene tog vi kun én gang!

Bond•O•Rama: Hvordan kom du ud af det med [filmens kinesisk-taiwanesiske stjerne] Jimmy Wang Yu? George Lazenby: Det gjorde jeg ikke. Han bryder sig ikke om hvide fyre. Han var hård mod mig lige fra starten af, og han holdt først op, efter at vi havde en lille brydekamp i Sydney, hvor jeg holdt ham fast i et greb, han ikke kunne slippe ud af. Jeg kunne have brækket hans arm. En af teknikerne på holdet sagde, ”Det var du længe om”. Jeg havde dyrket judo og den slags, siden jeg var 16. Jimmy Wang Yu var karateekspert. Men da vi først kom ned på jorden, fik jeg ham. Han var bindegal; han angreb mig ud af det blå. Vi havde endda hvide jakkesæt på.

Umbrella Entertainment udgiver ”Manden fra Hong Kong” på australsk blu-ray 5. oktober 2016 med et væld af bonusmateriale (link).

Kentucky kliken - ”Arkitekten”

(Kentucky Fried Movie, 1977, instr.: John Landis)

Før ZAZ (David Zucker, Jim Abrahams og Jerry Zucker) satte en ny standard for filmparodigenren med ”Højt at flyve!” (Airplane!) i 1980, slog trioen sine folder i teatergruppen Kentucky Fried Theatre på University of Wisconsin-Madison. Her udviklede ZAZ deres karakteristiske blanding af absurde visuelle gags, meta-referencer og ublu plathumor i højt tempo.
ZAZ overførte første gang deres Mad Magazine-agtige komik til filmmediet med sketchsamlingen ”Kentucky kliken”, som de skrev, producerede og medvirkede i. Instruktionen overlod de til en anden ung, lovende komedieinstruktør, John Landis. En af de mange filmparodier i ”Kentucky kliken” tager gas på både katastrofefilmgenren og ”Casablanca”. George Lazenby medvirker kortvarigt som sig selv, der spiller rollen som ”Arkitekten”, og han holder tappert masken i sine to scener, imens alskens bygningsdele brager ned omkring ørerne på ham. (Et gag, som ZAZ siden genbrugte i slutteksterne til deres tv-serie ”Høj pistolføring”/”Police Squad!” fra 1982).

Bond•O•Rama: Du har en meget lille gæsteoptræden i ”Kentucky kliken”, men til gengæld ser det ud til at have været en teknisk kompliceret indspilning med alt det halløj, der sker i baggrunden.
George Lazenby: Ja, det var det også. Men det er noget, folk husker mig for. Jeg var på settet i tre timer. Jeg var lige kommet tilbage [til USA] fra Australien, og jeg sad i min agents kontor, og de spurgte: ”Kan du tage over og lave en cameooptræden for dem?”. Jeg tog derover, jeg gjorde det, og det var det.

Bond•O•Rama: Kun tre timer?
George Lazenby: Ja. Jeg var der ikke længere end dét. Bagefter talte alle om, hvordan jeg havde været med i den her vanvittige scene. Men sådan er livet. Man kan aldrig vide.

”Kentucky Fried Movie” er udgivet på dvd i adskillige versioner (bl.a. fra Midget Entertainment i Skandinavien) og blu-ray (Shout! Factory i Nordamerika, Koch Media i Tyskland). Filmen kan lejes på VOD via blockbuster.dk (link).

Mr. Singapore - ”Senator” (Jim)

(Saint Jack, 1979, instr.: Peter Bogdanovich)

En af George Lazenbys mest interessante film er ”Mr. Singapore”, et yderst seværdigt karakterstudie af en charmerende, foretagsom alfons og problemknuser (Ben Gazzara i topform), der forsøger at begå sig i Singapore i starten af 1970'erne. Såvel instruktørens, Peter Bogdanovich, som Lazenbys karrierer havde set bedre dage, da de indspillede ”Mr. Singapore”, og trods en kritikerpris på filmfestivalen i Venedig sank filmen som en sten i biograferne. Først i nyere år er den blevet genopdaget, og navne som Wes Anderson og Quentin Tarantino har rost dens levende atmosfære og stærke følelse af autenticitet (filmen blev optaget uden tilladelse på steder, som ikke længere eksisterer i dag).
George Lazenby står nummer 12 på rollelisten, og har lige så mange minutters skærmtid, som en demokratisk senator fra USA, der fanges på fersk gerning i mødet med en lokal trækkerdreng. Men selv om Lazenbys bidrag ikke syner af meget på papiret, udgør hans vandretur gennem byens nat en af filmens mest intense sekvenser, indfanget i voyeuristisk pirrende totalbilleder med telelinse af fotografen Robby Müller.
Bond-bonusinfo: I en morsom scene danser to shemales på et hotelværelse til tonerne af John Barrys underlægningsmusik fra ”Agent 007 i ilden” og Shirley Basseys indspilning af ”Goldfinger”. Ifølge Peter Bogdanovich gav EON Productions ham lov til at bruge originalmusikken, men da de opdagede konteksten, som sangene indgik i, blev de så forfærdede, at de ”aldrig siden tillod brugen af Bond-musik i andre film”.

Bond•O•Rama: En af dine film, som har fået en renæssance i senere år, er "Mr. Singapore”, hvor du har en lille, men vigtig rolle.
George Lazenby: Det er sandt. Jeg spillede en homoseksuel senator fra Amerika. Det var med Peter Bogdanovich [som instruktør] og … ham skuespilleren … Ben Gazzara. En fantastisk fyr, ham var jeg vild med. De snakkede med mig et par gange i en bar, fordi jeg var i Singapore, af alle steder, for at optage et afsnit af [tv-serien] "Hawaii Five-O" [se nedenfor]. De henvendte sig til mig i baren for at få mig til at spille den her homoseksuelle senator, og jeg sagde, ”Fis af med jer”. Men efter at have drevet omkring i en tre dages tid, begyndte jeg at synes om dem, og så sagde jeg, ”OK, jeg gør det.” Jeg havde kun det ene øjeblik, hvor den homoseksuelle [trækkerdreng] kommer ind [på hotelværelset], og … Det er bare en af de ting, man gør som skuespiller.

Bond•O•Rama: I optog i det gamle Singapore, omkring det legendariske luderdistrikt Bugis Street med shemales og så fremdeles. Alt det er væk nu.
George Lazenby: Tja. Der blev brugt en del amerikanske penge på det sted, for at fyrene [de amerikanske soldater] fra Vietnam kunne tage på orlov og føle sig, som om de var hjemme i Amerika. De købte det der amerikaniserede Singapore.

Bond•O•Rama: Hvordan var Bogdanovich? På det tidspunkt havde han efter eget udsagn svært ved at få karrieren op at stå igen efter en række fiaskoer.
George Lazenby: Han var jo filminstruktør. Han gik målrettet efter at få det i kassen, han havde forestillet sig, uanset hvad. Han er nådesløs i den henseende. På den anden side kom jeg fint ud af det med ham. Han mente sikkert, jeg bare var endnu en skuespiller … Jeg var med til filmforevisningen hjemme i hans hus, og siden så jeg ham aldrig igen.

”Saint Jack” er udgivet på dvd i Region 1 (Nordamerika) af Kino Lorber (link).

Hawaii Five-O - ”John Cossett” (gæstestjerne i dobbeltafsnittet ”The Year of the Horse”)

(tv-serie, 1979, instr.: Don Weis)

Den amerikanske skuespiller Jack Lord spillede Felix Leiter i EON Productions' første James Bond-film, ”Agent 007 mission: drab” (1962). Siden blev Lord tv-stjerne som detektiven Steve McGarrett i serien ”Hawaii Five-O”, der kørte hele 12 sæsoner på CBS fra 1968 til 1980. I dobbeltafsnittet ”The Year of the Horse”, som afrundede den 11. sæson, optræder George Lazenby i en sekundær skurkerolle, lidet flatterende ekviperet i hvid hat, sandaler og en for stor habit med vest.

George Lazenby: Den rolle fik jeg ved at gå gennem studieområdet. De spurgte, ”Kan du tage til Singapore i dag?”. ”Jep.” Så sendte de mig til Singapore, hvor Jack Lord fik øje på mig og sagde, ”Hvad skal han her?”. De sørgede så for at give mig grimt tøj på i en størrelse, der ikke passede. Jack havde fyret instruktøren, og den nye instruktør fik en uge til at akklimatisere sig. Jim McArthur [Danno i ”Hawaii Five-O”] og jeg spillede tennis og drak og drev den af, og derigennem mødte jeg Peter Bogdanovich [se ovenfor]. Imens så jeg ikke synderlig godt ud. Men mandlige stjerner bryder sig ikke om at blive overskygget af rigtige mænd.

”Hawaii Five-O” (sæson 11) er tilgængelig på dvd som Region 1-bokssæt fra CBS/Paramount.

BONUSFILM

(CITATER FRA GEORGE LAZENBYS Q&A I VIKA KINO, OSLO 01.09.2016):

Stoner - ”Joseph Stoner”

(Tie jin gang da po zi yang guan / The Shrine of Ultimate Bliss, 1974, instr.: Huang Feng)

At George Lazenby slår en proper næve, så vi allerede i "On Her Majesty's Secret Service" (og manden er jo ikke australier for ingenting). I kungfu-grindhouse-filmen "Stoner" (1974), hans første af tre hongkong-produktioner for selskabet Golden Harvest og Raymond Shaw, går Lazenby og hans pornosnegl på hævntogt i et syndigt rodsammen af lummer 70'er-sleaze, hidsig funkmusik, rådden dubbing og masser af blottet kørvel. Lazenby slås bl.a. mod legenden Sammo Hung, og selv om han tydeligvis ikke er på niveau med de asiatiske kampsporteksperter, han er oppe imod, kommer han langt på ren og skær sammenbidt energi.

George Lazenby: Jeg kunne ikke kung-fu. De sendte en fyr over [til London] for at lære mig det. I tre måneder, seks dage om ugen, gjorde jeg kung-fu. Han begyndte med at gribe fat om mit ben og lægge det op på sin skulder. KNÆK. ”Aaavvv!” Han sagde, ”I hvide mænd kan ikke lave høje spark!”. Han sagde, at jeg ville være en evighed om [at lære] det. Så jeg begyndte træningen, og min kæreste, som på det tidspunkt var min kone, sagde, ”Bliv endelig ved”. Hun var vild med det. Jeg lurer på hvorfor, ha ha. Man kommer i supergod form af den slags!

– Jeg kan huske flere skøre ting, der skete, fordi kineserne afgør stridigheder ved at slå på hinanden. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg kørte på arbejde i en Volkswagen-bus med kineserne, og jeg anede ikke, hvad pokker de skændtes om. Så standsede de bussen, og to af dem stod ud for at tæske løs på hinanden, indtil en af dem blev liggende. Så steg ham den anden ombord igen, og så kørte vi videre.

– Jeg kom til at slå en af [de kinesiske stuntmænd]. Fordi man udfører femten forskellige manøvrer i ét klip. Det er ikke som i amerikanske film, hvor man laver to eller tre bevægelser og så stopper igen. Kineserne vil kun se slåskampene, så man laver de her lange kampscener. De er ligeglade med dialogerne i den slags film! Tre sekunders dialog, og så slås man. Tre sekunder med mere dialog, og så slås man igen. Men jeg ramte altså en af fyrene. Han sprang imod mig fra en trampolin, og bang! Strejfede ham på hagen. Han var lidt groggy et øjeblik, før han rejste sig op igen. Så tog vi ud og spiste frokost. Vi sidder bøjet over vores bokse med mad, og i næste øjeblik ryger min habitjakke op over hovedet på mig, og de giver mig den største lammer [hamrer knytnæven mod sit lår]. Avvvv. Jeg trækker jakken tilbage, og så sidder de alle lige så uskyldigt og spiser videre. Jeg kunne ikke regne ud, hvem af dem der havde gjort det. Så sagde de, ”Du må ikke ramme os. Det her er vores levebrød.”

”Stoner” er udgivet på Region 1-dvd i bokssættet ”The Angela Mao Ying Collection” (link) fra Shout! Factory.

● Læs andel del af interviewet med George Lazenby

MERE LAZENBY PÅ BOND•O•RAMA:
● Bond•O•Rama møder George Lazenby, del 1: Malmø (2014)
● Bond•O•Rama møder George Lazenby, del 2: “James Bond til Oslo” (2016)

MERE LAZENBY PÅ WWW:
● Bey Logan interviewer George Lazenby om hans Hong Kong-film (2000, på engelsk)
● George Lazenby taler udførligt om ”Universal Soldier” i Australian Women's Weekly, 6 January 1971 (på engelsk)
● George Lazenby mindes flere af sine glemte 1970'er-film (fra FilmInk.co.au, 2012, på engelsk)

Tak til Morten Steingrimsen.