James Bond•O•Rama fik et eksklusivt solointerview med George Lazenby, da den 76-årige australske eks-James Bond besøgte Norges hovedstad, Oslo, den 1. september 2016. Her følger anden del af karriereinterviewet.
● Læs 1. del af George Lazenby-interviewet (om 1970'erne) på dansk
● THE GEORGE LAZENBY CAREER INTERVIEW: Part two - in English
● THE GEORGE LAZENBY CAREER INTERVIEW: Part one - in English
Under arrangementet "James Bond til Oslo" deltog George Lazenby i en 4K-gallavisning af sin eneste filmoptræden som James Bond, ”Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” (On Her Majesty's Secret Service). Det var første gang siden verdenspremieren i 1969, at George Lazenby så filmen til ende. Da han bagefter blev spurgt, hvad han syntes om at gense sit 29-årige jeg spille James Bond på lærredet, svarede Lazenby prompte:
”Jeg ville ønske, jeg havde gjort det bedre!”
INTERVIEW MED GEORGE LAZENBY
DEL 2: 1980'ERNE OG FREM
Af Brian Iskov, Oslo 01.09.2016
”The Return of the Man from U.N.C.L.E.: The Fifteen Years Later Affair” - ”J.B.”
(tv-film, 1983, instr.: Ray Austin)
I 1962 var Ian Fleming, skaberen af James Bond 007, med til at udtænke det koncept, som siden udmøntede sig i ”The Man from U.N.C.L.E.”. Den uhøjtidelige spionserie, som kørte på NBC fra 1964 til 1968, var en af de mere succesfulde Bond-rivaler og kastede yderligere en serie (”The Girl from U.N.C.L.E.”), et tegneseriehæfte, en række romaner og adskillige biografversioner i spillefilmslængde af sig hen ad vejen.
Efter 15 års pause vendte seriens oprindelige stjerner – Robert Vaughn som playboyagenten Napoleon Solo, David McCallum som hans russiske makker, Ilja Kuryakin – tilbage i denne enkeltstående tv-film. Det er en noget fjollet affære (omend knap så konturløs som Guy Ritchies 2015-genoplivning i biografformat med Henry Cavill og Armie Hammer).
Under en jævn biljagt gennem Las Vegas' gader får Napoleon Solo uventet hjælp af en elegant britisk kollega, der iført hvid smoking kører en specialudstyret Aston Martin DB5 med ønskenummerpladen ”JB”. George Lazenby fremsiger sågar replikken ”Shaken, but not stirred”, alt imens Solos russiske medpassager kurrer: ”Det er præcis som i 'On Her Majesty's Secret Service'”. Så kan tungen vist ikke begraves dybere i kinden, men Lazenby gør en flot figur og lader til at have en fest med sin gæsterolle.
Bond-bonusinfo: Anthony Zerbe (Milton Krest i ”Licence to Kill”, 1989) og Patrick Macnee (Sir Godfrey Tibbett in ”A View to a Kill”, 1985) medvirker også i ”The Return of the Man from U.N.C.L.E.”.
Bond•O•Rama (Brian Iskov): På en måde kom du til at spille James Bond igen efter ”Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”, da du dukkede op som JB i "The Return of the Man from U.N.C.L.E.". Det ser ud, som om du morede dig.
George Lazenby: Det gjorde jeg. Det var en af mine venner, Mike Sloan, som instruerede [Michael Sloan var manusforfatter og executive producer, red.]. Jeg kan ikke huske, hvad ham skuespilleren hed, men ...
Bond•O•Rama: Robert Vaughn?
George Lazenby: Jep. Han ville ikke have noget med mig at gøre, he he. Ingen mandlige stjerner ønskede at have mig på rollelisten dengang. Fordi jeg var hardcore, ikke? Den ægte vare. De fleste af dem var … skvattede.
[Se også afsnittet om "Hawaii Five-O" i interviewets 1. del.]
”The Return of the Man from U.N.C.L.E.” er udgivet på amerikansk dvd.
L'ultimo Harem / The Last Harem - ”H.K.H. Prins Almalarik Mubarak Ben Saïd”
(1981, instr.: Willy S. Regan = Sergio Garrone)
Kreativ rollebesætning forude: I ”L'ultimo Harem” spiller George Lazenby en amerikansk-arabisk prins (!), som holder sine haremsdamer i kort snor (udvalgt replik: ”Her er det mig, der er loven!”). Efter at konkubinerne går sammen om at myrde prins Almalariks yndlingskone, spillet af Corinne Clery (Corinne Dufour in ”Moonraker”), kommer han dog på bedre tanker.
42-årige George dyrker lagengymnastik med et paradeopbud af smukke sild gennem hele filmen – næppe noget, der lå ham fjernt – og er attraktivt modnet i hovedrollen, men eftersom ”L'ultimo Harem” er en italiensk-tysk-spansk samproduktion, er han endnu engang blevet dårligt eftersynkroniseret af en tilfældig amerikaner. Iscenesættelsen udviser tilløb til kunstfærdighed, omend handlingens sæbeoperaagtige eskapader og de tilfældigt indlagte, bløde sexscener med vaseline på linsen gør det svært at tage filmen alvorligt som andet end fornøjelig kitsch.
Bond-bonusinfo: George Lazenby kan ses bag rattet i en Aston Martin Lagonda 33 minutter inde i filmen.
Bond•O•Rama: Jeg har læst, at du under indspilningen af ”The Last Harem” mødte Arnold Schwarzenegger, som på det tidspunkt optog ”Conan barbaren” i Spanien. Og så kom du op og slås med ham i en elevator. Passer det?
George Lazenby: Nej, det er ikke sandt. Jeg har aldrig været oppe og slås med ham. Vi var jo nærmest i familie i en periode, efter af jeg giftede mig med Pam Shriver [tennisstjerne og kusine til Arnolds daværende kone; Pam og George blev gift i 2002 og skilt i 2008]. Arnold og hans kone [Maria Shriver] plejede at sende os gaver. Det var det sidste, jeg hørte fra Arnold. Nu, hvor de er separeret, ser jeg ham ikke længere.
Hell Hunters - ”Heinrich”
(1986, instr.: Ernst Ritter von Theumer senior)
I denne obskure 80'er-action-adventurefilm ses George Lazenby som Heinrich, der er håndlanger for en nazistisk forsker (den aldrende hollywoodfrikadelle Stewart Granger), som gemmer sig et sted i Brasilien. Som yderligere incitament for Bond-fans spilles Grangers voksne datter af den fagre Maud Adams (Andrea Anders i ”Manden med den gyldne pistol"; titelrollen i ”Octopussy”). Skønt hun står øverst på plakaten, laver Adams en ”Janet Leigh” og tjekker ud efter 26 minutter (ups, spoiler). Dermed overlader hun rampelyset til et umage efterforskerpar, som kører deres egen kønskampsvariation over ”Nu går den vilde skattejagt” med ekstremt anstrengt skæmtedialog og en vidunderligt tåbelig sexscene under et vandfald.
”Hell Hunters” er overraskende tam i forhold til den tyske sleaze-auteur Ernst R. von Theumers vanlige standard, men ellers ret sjov på den dumme måde. Vor kære George er nærmest reduceret til et stykke inventar: Hans figur har stort set ingen replikker og fylder for det meste bare baggrunden ud, indtil han sendes til Los Angeles uden at vende tilbage. I det mindste fik han mulighed for at være sammen med Maud Adams igen ...
Bond•O•Rama: Du har spillet over for flere tidligere Bond-skuespillere gennem årene, for eksempel Maud Adams i "Hell Hunters".
George Lazenby: Ja, hende er jeg vild med. Jeg lærte Maud at kende, da vi lavede en tv-reklame i Venedig … nej, ikke Venedig, det var et andet sted i Norditalien. Og vi forelskede os. Men bagefter tog hun til New York, og jeg til London, og vi så ikke hinanden igen i mange år. Jeg nærer stor respekt for hende; hun har virkelig gejst. Hun er en sand lady. Og et godt menneske at være i selskab med.
”Hell Hunters” er udgivet på amerikansk dvd af Film Chest Media Group.
Never Too Young to Die - ”Drew Stargrove”
(1986, instr.: Gil Bettman)
”Special Guest Star” George Lazenby spiller endnu engang på sin Bond-association i ”Never Too Young to Die”, en latterlig, omend energisk 80'er-actionslasker og kultvideofilm. Han er Drew Stargrove, mesterspion og fraværende far til collegeatleten Lance Stargrove (de navne, altså!). Efter kun 18 minutter tager Lazenby billetten, da han under en mission bliver forrådt af sin medagent, som i virkeligheden er en ond hermafrodit (!) med planer om at forgifte USA's vandforsyning (!?).
Klip til Stargrove junior (John Stamos i sin første spillefilm), der majer horder af skurke ned i et klassisk eksempel på voldelig ønskeopfyldelse for teenagere i Reagan-æraen. Stamos har offentligt kaldt filmen for ”noget lort”, men den er i det mindste bevidst om, hvor fjollet den er. Desuden byder ”Never Too Young to Die” på en hysterisk camp forførelsesscene mellem Stamos og Vanity samt en i sandhed bizar præstation fra KISS-forsangeren Gene Simmons, der overspiller til den store OL-medalje som hermafroditten Ragnar (”halvt mand, halvt kvinde?” spørger en bifigur hjælpsomt.)
Bond•O•Rama: Jeg er nødt til at spørge dig om "Never too Young to Die". Den er blevet lidt af en kultgenstand, især på grund af Gene Simmons' præstation som Ragnar, den skurkagtige hermafrodit.
George Lazenby: Tjoh. Den kan jeg knap nok huske. Jeg kan godt huske Gene Simmons.
Bond•O•Rama: Han spillede en dobbeltrolle, og du spillede sammen med den mindre flamboyante Gene Simmons i dine scener.
George Lazenby: [affærdigende] Det er længe siden. He he.
”Never Too Young to Die” er kun udgivet på VHS. En kopi af filmen kan ses på YouTube (link).
Hunter: Future Cop - ”General Bullmount”
(2015, instr.: Gregory Hatanaka)
I kategorien for skodfilm, der underholder på trods, finder vi ”Hunter: Future Cop”, som ikke foregår i fremtiden, men dog handler om en betjent, der hedder Hunter. Han er en sortklædt, moralsk tvetydig strømer med søvnige øjne og en fortid som misbrugt forældreløs; nu jagter han ludermordere i L.A., mens han deler ud af psykoanalytisk vrøvl, lommefilosofi, feministisk skvalder og tirader mod Edward Snowden som en anden selvhjælps-cowboypræst med Miles Davis-kompleks. Fra tid til anden drager han ud i ørkenen for at udtrykke sin indre tummel gennem sin ensomme trompet. Imens bræger en saxofon på lydsporet.
Manusforfatter, producer og hovedrolleindehaver Ron Becks bærer skylden for denne hypnotisk ringe og usammenhængende Z-film, der gør Tommy Wiseaus ”The Room” rangen stridig, hvad angår løbske ambitioner, lattervækkende skuespil og produktionskvalitet på pornofilmniveau med greenscreen-effekter så iøjnefaldende kunstige, at de forhåbentlig er ment som en parodi.
Stakkels George Lazenby har to scener tidligt i filmen som en bøs general, der sidder foran en lidet overbevisende computervæg (som ikke er slået til). Han lanceres, som var han filmens hovedskurk, blot for at fordufte uden nogen forklaring. Godt det samme, for dette er muligvis den værste film, George nogensinde har medvirket i. Måske er det derfor, han allerede synes at have glemt alt om den.
Bond•O•Rama: Din seneste film er "Hunter: Future Cop".
George Lazenby: Hvad?
Bond•O•Rama: "Hunter. Future Cop".
George Lazenby: Nej, den kender jeg heller ikke.
Bond•O•Rama: Den er lavet af en fyr, der hedder Ron Becks.
George Lazenby: Har jeg været med i den?
Bond•O•Rama: Du har to scener som general Bullmount i starten af filmen, og så forsvinder du.
George Lazenby: Er det en komedie?
Bond•O•Rama: Nej. I hvert fald ikke forsætligt.
George Lazenby: Hm. Den er helt væk.
”Hunter: Future Cop” kan streames hos Amazon Prime i USA og Storbritannien.
BONUSFILM
(CITATER FRA GEORGE LAZENBYS Q&A I VIKA KINO, OSLO 01.09.2016):
Slaget ved Gettysburg - ”Brigadegeneral Johnston Pettigrew”
(Gettysburg, 1993, Ron Maxwell)
Udover ”Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” må George Lazenbys største film – i hvert fald skalamæssigt – være ”Slaget ved Gettysburg”. Den stjernespækkede rekonstruktion af den amerikanske borgerkrigs afgørende kamphandling i 1863 blev oprindelig produceret af Ted Turner til hans kabelkanal TNT. Det imponerende, omend nærmest uendeligt lange resultat fik siden begrænset biografpremiere i bl.a. Danmark.
Kort før spilletiden bevæger sig ind i sin tredje time, tropper brigadegeneral Johnston Pettigrew, alias Lazenby, op ved slagmarken med en let accent og et kort, gråt skæg (for en gangs skyld overskygges hans skægvækst af alle andre på rollelisten!). Hans gæsteoptræden varer kun tre minutter, men det føles rart at se George Lazenby levere et solidt stykke arbejde i en vaskeægte prestigefilm.
George Lazenby: De spurgte mig, om jeg kunne lave en sydstatsaccent, og jeg sagde, ”Yeah, okay. G'day mate.” ”Nej, det er australsk”. Og så sagde jeg, ”Aahm from Daaahn Sawth. Mit navn er general Pettigrew fra Naaawth Carolina Univeeehsity.” Så kom der en fyr hen til mig og siger, ”Det der er nordstatsaccent. Du skal have sydstatsaccent.” Nord og syd, men inden for samme delstat! Jeg tænker, ”Hvad pokker?” Bagefter mødte jeg Ted Turner, som finansierede filmen. Og [hans daværende kone] Jane Fonda, som jeg plejede at støde på konstant. Jeg kendte hende, dengang jeg var dressmand i Paris [i 1960'erne]. Jeg tog altid forskellige modeller med til festerne. Hvad hed ham, hun datede – ham filmskaberen?
Fra publikum: Roger Vadim!
George Lazenby: Nemlig, Roger Vadim. Han fik Jane til at komme over og flirte med mig, for at han kunne score den pige, jeg havde taget med. Jane fortæller mig, ”Sikken et flot jakkesæt, du har på” og så videre, og jeg tænker, ”Det er faneme det grimmeste jakkesæt, jeg overhovedet ejer. Hvorfor står hun og siger de her ting?”. Og så går det op for mig. Vadim lagde an på hende den smukke model, jeg havde inviteret med til showet. Man arbejdede med en ny model hver dag, og hvis man fortalte dem, ”Jeg skal til den her fest med Jane Fonda og Roger Vadim”, svarede de, ”Jeg tager med.”
”Slaget ved Gettysburg” kan ses gratis på filmstriben.dk med bibliotekslogin (link).
MERE LAZENBY PÅ BOND•O•RAMA:
● Bond•O•Rama møder George Lazenby, del 1 (Malmø 2014)
● Bond•O•Rama møder George Lazenby, del 2: “James Bond til Oslo” (2016)
Tak til Morten Steingrimsen.