Denne artikel har tidligere været publiceret på Bries Blog-O-Rama 7. januar 2015.

I efteråret 2014 annoncerede forlaget Rosenkilde og Bahnhof, at de ville genudgive samtlige af Ian Flemings James Bond 007-romaner og noveller på dansk. Umiddelbart et prisværdigt initiativ.

● Rosenkilde og Bahnhofs pressemateriale om James Bond-serien (pdf, eksternt link)

Serien, der tæller 12 romaner og 2 novellesamlinger, udkom i kronologisk rækkefølge ad to omgange i oktober og november 2014. Alle bøgerne blev udstyret med nye forsideillustrationer, designet af Silvana Nikolic, samt udmærkede forord skrevet til lejligheden af den alvidende bondolog Rasmus Paaske Larsen, der til daglig arbejder i Kirkeministeriet.

Forlaget fejrede bogrækken med reception, paneldebat og Vesper-cocktails på Holmen Mindship den 27. november 2014. Rasmus Paaske Larsen og Bo Tao Michaëlis diskuterede veloplagt agent 007's litterære meritter, men ét væsentligt punkt forblev uberørt under hele seancen:

At de anvendte oversættelser er af yderst svingende kvalitet.

Rosenkilde og Bahnhof har nemlig valgt at basere hele genudgivelsesrækken på bøgernes danske førsteudgaver. Med en enkelt undtagelse (novellen ”007 i New York”, som aldrig før har været udgivet i Danmark) stammer oversættelserne fra perioden 1953 til 1966, altså samtidig med originaludgaverne. Denne løsning er imidlertid ikke uproblematisk.

Angiveligt skyldes bevarelsen af de oprindelige oversættelser, at forlaget har ønsket at fastholde James Bond-figuren i den koldkrigsæra, som Ian Fleming skrev romanerne i. Set i dét lys kan fordanskningernes i passager noget altmodische sprogbrug ikke nægtes en vis charme. Desværre – og dette er langt mere grelt: Flere af datidens oversættere var med rette berygtede for deres særdeles hårdhændede omgang med romanforlæggene, hvad enten der stod Ian Fleming eller Dostojevskij på bogryggen.

Skræmmeeksemplet i Agent 007-serien er ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” (On Her Majesty's Secret Service, org. 1963), der ellers er en af Ian Flemings mest læseværdige Bond-bøger. Men både den danske førsteudgave og den aktuelle nyudgivelse er voldsomt amputeret i forhold til Flemings engelske original.

Rita Damms ufølsomme og uelegante bearbejdelse fra 1963 buldrer hovedløst igennem teksten og springer ofte over hele afsnit uden at blinke. Hastværket går især ud over de berømte, beskrivende passager, hvor eks-journalisten Fleming folder sin detaljerige fortællestil, the Fleming sweep, ud i fuldt flor. Damms danske skamhugning udvander Flemings prosa til det rene ingenting. Dermed fordufter meget af meningen med overhovedet at gøre Ian Flemings samlede værker tilgængelige på dansk.

Allermest forstemmende er det dog, at Rosenkilde og Bahnhof undlader at gøre opmærksom på, at det er en drastisk forkortet udgave af ”I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste”, som læseren holder mellem hænderne. Hverken forlagets hjemmeside, pressematerialet eller Rasmus Paaske Larsens otte sider lange forord nævner dette forhold, endsige bogens danske udgivelseshistorik, med så meget som ét bogstav.

Sagen er desto mere absurd, idet der faktisk foreligger en glimrende – uforkortet – dansk oversættelse af netop ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”. Claes Johansen nyoversatte bogen i fuld længde, da forlaget Forum genudgav denne titel og ”Goldfinger” i 2002. Som man vil se af nedenstående eksempler, er Claes Johansen helt anderledes loyal mod Ian Flemings omhyggelige, til tider omstændelige stil, som han formidler med fingerspidsfornemmelse og respekt for originalens tone. Men denne version har Rosenkilde og Bahnhof altså vraget til fordel for et sjusket og bedaget kondensat – også selv om forlaget var gjort bekendt med eksistensen af Claes Johansens oversættelse.

Claes Johansen skrev endda i januar 2003 en kronik til Berlingske Tidende, hvor han causerede over de tidligere lemfældige fordanskninger af agent 007's romaneventyr. Her argumenterede Johansen for, at brugen af udeladelser i oversættelser er en højst utidssvarende makrostrategi:

”Det første sæt af danske oversættelser reflekterer sandsynligvis den måde, Bond-bøgerne i sin tid blev læst på af engelske skoledrenge – man springer hen over de kompakte, deskriptive passager for at nå frem til den næste pige med silkestrømper og brystholder, det næste slagsmål eller den næste elektroniske himstregims. Men den form for læsning giver ingen mening i år 2003, hvor letpåklædte piger, ultravold og ”gadgets” er blevet hverdagskost. […] I stedet kan man give sig god tid, snuppe en dyb indånding foran hvert nyt, koncentreret afsnit og så dykke ned i Flemings særegne univers.”

● KRONIK: Om at oversætte 007 (Claes Johansen 12.01.2003, Berlingske.dk)

Mission Oversæt 007: Tekstanalysen

En gennemgang af nyudgivelserne fra Rosenkilde og Bahnhof afslører, at den ”sproglige revision” af teksterne, som forlaget henviser til, mestendels beløber sig til ren kosmetik (som f.eks. at ændre stavemåden af ”silhouet” til ”silhuet”). Kun i ”Man lever kun to gange” (You Only Live Twice, org. 1964) har Rasmus Paaske Larsen haft held til at indføje et par væsentlige sider, som manglede i tidligere danske udgaver.

Allerede fra begyndelsen af ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” bemærker man slående forskelle udgivelserne imellem.

Fra Ian Flemings hånd rummer det indledende kapitel 2833 ord. Claes Johansen har brugt 2881 ord på at fordanske denne tekstmængde, mens Rita Damm tromler igennem kapitlet og nøjes med 2257 ord. Det svarer til 78 % af Johansens tekstnære oversættelse og 79 % af Ian Flemings original.

Den udgave, som Rosenkilde og Bahnhof nu har sendt på markedet, mangler altså 21-22 % af indholdet i første kapitel alene. Tag for eksempel åbningssiden, hvor Ian Fleming malerisk skildrer farverne, lydene og menneskene på en strandpromenade:

"It was one of those Septembers when it seemed that the summer would never end. The five-mile promenade of Royale-les-Eaux, backed by trim lawns emblazoned at intervals with tricolour beds of salvia, alyssum and lobelia, was bright with nags and, on the longest beach in the north of France, the gay bathing tents still marched prettily down to the tide-line in big, money-making battalions. Music, one of those lilting accordion waltzes, blared from the loudspeakers around the Olympic-size piscine and, from time to time, echoing above the music, a man's voice announced over the public address system that Philippe Bertrand, aged seven, was looking for his mother, that Yolande Lefevre was waiting for her friends below the dock at the entrance, or that a Madame Dufours was demanded on the telephone. From the beach, particularly from the neighbourhood of the three playground enclosures -'Joie de Vivre', 'Helio' and 'Azur' - came a twitter of children's cries that waxed and waned with the thrill of their games and, farther out, on the firm sand left by the now distant sea, the shrill whistle of the physical-fitness instructor marshalled his teenagers through the last course of the day.It was one of those beautiful, naive seaside panoramas for which the Brittany and Picardy beaches have provided the setting - and inspired their recorders, Boudin, Tissot, Monet - ever since the birth of plages and bains de mer more than a hundred years ago."

Samme side er i den danske nyudgivelse kogt ned til otte linjer:

"James Bond sad i dybe tanker og betragtede solnedgangen over den kilometerlange strandpromenade ved Royale-les-Eaux med alle det mondæne badesteds velholdte plæner og blomsterbede i tricolorens farver, de kulørte vimpler og muntert spraglede badekabiner, de larmende højttalere omkring svømmebassinerne, børnenes glade skrig fra de indhegnede legepladser og svømmelærerens ude fra vandkanten, hvor dagens sidste teenage-hold var ved at slutte af."

Eksempler fra bogens senere kapitler viser også, hvor meget fattigere Rita Damms oversættelse er i forhold til Ian Fleming og Claes Johansens udgaver. Det er mildest talt en ommer – og en ærgerlig skønhedsplet på en ellers velment genudgivelsesplan.

Forståelsesnøgle:
Engelsk original (Ian Fleming 1963)
Rosenkilde & Bahnhofs udgivelse (Rita Damm 1963, ”sproglig revision" ved Rasmus Paaske Larsen 2014)
Forums udgivelse (nyoversat af Claes Johansen 2002)

Uddrag af kap. 9, ”Irma la Knap så Douce” (Irma la Not so Douce)
Her smile was an oblong hole without humour or welcome […]
Hendes smil var uden varme [...]
Hun smilede, men smilet var bare et rektangulært hul uden humor og imødekommenhed […]

Uddrag af kap. 10, ”Ti flotte piger” (Ten Gorgeous Girls)
Blofeld had certainly spent money on his eyrie. Their three tables, in a remote corner by the long, curved, curtained window, occupied only a fraction of the space in the big, low, luxuriously appointed, mock-German baroque room, ornate with candelabra suspended from the stomachs of flying cherubs, festooned with heavy gilt plaster-work, solemnized by the dark portraits of anonymous noblemen.
Blofeld havde bestemt ikke sparet på skillingerne! Spisesalen var luksuriøst indrettet med stuk på loftet, svære kandelabre og malerier på væggene.
Blofeld havde unægtelig brugt en masse penge på ørnereden her. Det lille selskabs tre spiseborde, der stod i hjørnet ovre ved det lange, buede vindue, optog kun en brøkdel af pladsen i den store, lavloftede, luksuriøse stue. Stilen var tysk pseudo-barok med træudskæringer og lysekroner hængende ned fra maven af flyvende keruber. Brede, forgyldte gipspaneler med guirlandemønstre løb langs lofterne, og på væggene hang mørke portrætter af unavngivne adelsmænd.

Uddrag af kap. 12: ”To gange lige på vippen”/”Lige ved og næsten ...” (Two Near Misses)
… the terrified novice who, with stuck-out behind, stemmed his way down, his skis angled and edged like a snow-plough, with occasional straight runs diagonally across the polished slope - dashing little sprints that usually ended in a mild crash as he ran off the flattened surface into the thick powder snow that edged the wide, beaten piste.
… den rædselsslagne nybegynders akavede snepløjning, der i reglen endte med en tur i snedyngen langs den glatte løjpe.
… den skræmte nybegynder, der slæbte stavene efter sig i et eneste langt forsøg på at bremse, mens hans ski stod i en spids vinkel som skovlen på en sneplov, og turen gik frem og tilbage på tværs af den glatte piste – små livlige sprint, der i reglen endte i et par kolbøtter, når pistens glatte overflade pludselig holdt op og blev til tyk, grynet sne.

Forlaget Rosenkilde og Bahnhof genudgav Ian Flemings første syv James Bond-bøger på dansk den 15. oktober 2014. De resterende syv titler i serien udkom den 17. november 2014. (NOTE: Rosenkilde og Bahnhof blev pr. 1. januar 2016 overtaget af Lindhardt & Ringhof.)

Titlerne i Rosenkilde og Bahnhofs bogserie af James Bond-genudgivelser:
1. Casino Royale (Casino Royale, org. 1953 – tidl.: Banko for døden)
2. Lev og lad dø (Live and Let Die, org. 1954 – tidl.: Blodig vej til Jamaica)
3. Moonraker (Moonraker, org. 1955 – tidl.:Agent 007; James Bond og Tordenkilen)
4. Diamanter varer evigt (Diamonds are Forever, org. 1956 – tidl.:Agent 007 spiller højt)
5. Kærlig hilsen fra Kreml (From Russia with Love, org. 1957 – tidl.: Agent 007 jages; Med russisk kærlighed
6. Dr. No (Dr. No, org. 1958 – tidl.:Agent 007 operation mord)
7. Goldfinger (Goldfinger, org. 1959 – tidl.: Døden må vente; Agent 007 kontra Goldfinger)
8. Strengt fortroligt (For Your Eyes Only, org. 1960)*
9. Kodenavn Thunderball (Thunderball, org. 1961 – tidl.: Domino; Agent 007 i ilden)
10. Spionen der elskede mig (The Spy Who Loved Me, org. 1962 – tidl.: Jeg elskede James Bond)javascript:void(0);
11. I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste (On Her Majesty's Secret Service, org. 1963 – tidl.: Spillet er ude, James Bond)
12. Man lever kun to gange (You Only Live Twice, org. 1964 – tidl.: Du lever kun to gange, James Bond)
13. Manden med den gyldne revolver (The Man with the Golden Gun, org. 1965)
14. Octopussy (Octopussy and The Living Daylights, org. 1966 – tidl.: 100.000 er budt, James Bond)*

* novellesamling