Ved den uofficielle OHMSS 50-fejring af "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service"), som foregik i juni 2019 ved Piz Gloria i Schweiz, havde James Bond•O•Rama.dk fornøjelsen af at møde Bond-veteranen John Glen.

Den nu 87-årige englænder var klipper på "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" og fungerede desuden som second unit-instruktør af de schweiziske actionscener i 1968-69. John Glen gentog siden dobbeltrollen på "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, 1977) og "Moonraker" (1979), før han blev forfremmet til instruktør på samtlige af EON Productions' Bond-film i 1980'erne: "agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, 1981), "Octopussy" (1983), "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill, 1985), "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987) og "Licence to Kill" (1989).

I denne eksklusive samtale med Bond•O•Rama.dk fortæller John Glen om nogle af sine yndlingslocations fra filmserien, hans klippeteknik på "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (=OHMSS) og andre anekdoter fra hans arbejde på Bond-filmene.

● Læs originalversionen af John Glen-interviewet på engelsk
● "OHMSS 50": Billeder fra Piz Gloria
● "OHMSS 50": Billeder fra Mürren, Lauterbrunnen og Bern

John Glen, hvis du skulle nævne én yndlingslocation fra alle dine Bond-film, hvilken skulle det så være?
Så tror jeg, at Piz Gloria ville ligge på toppen af listen. Berner Oberland er nok et af de bedste optagesteder, vi nogensinde har været på. Det er et utroligt vy, meget James Bond-agtigt. Bond-fornemmelsen er dybt forankret i det her sted.

Så vidt jeg erfarer, er Piz Gloria og Schilthornbahn den eneste Bond-filmlocation, der nogensinde har fået indført i deres kontrakt, at de har ret til at markedsføre sig som en officiel 007-location. Det siges, at EON Productions er temmelig utilfredse med den passus i dag.
Det er jo indirekte gratis reklame, og det er stadig 007, ikke sandt? Det må være det vigtigste. Det er en utrolig franchise. Alle spørger, hvor længe den dog kan fortsætte. Jeg kan huske, at [instruktøren] Lewis Gilbert sagde til mig, at han troede, Bond-filmene ville slutte efter "Moonraker". "Måske er det enden på serien". Den film kostede mange penge at lave. Men sidenhen åbnede der sig en masse nye markeder for filmene.

Udaipur og San Francisco

En anden filmoptagelse, jeg husker særdeles godt, var i Indien på "Octopussy". Vi filmede i Udaipur, som var en perfekt location for os, fordi de havde fire paladser, der lå tæt på hinanden: vinterpaladset oppe på bakken, sommerpaladset, hovedpaladset - som var ved at blive ombygget til hotel, så dér indkvarterede vi alle hovedskuespillerne - og så Lake Palace Hotel, som blev Octopussys palads i filmen. Vi brugte dem alle fire. Nogle af dem måtte vi sætte i stand, reparere facaderne og den slags. Vi optog mange scener på Picholasøen, hvor vi lod kærlighedsskibet ("the love boat") genopstå. "Ind, ud, ind, ud," hvilket publikum grinede meget af, da de så filmen. Den båd byggede vi igen ud fra en eksisterende tegning. Vi hentede en bådebygger over fra England, Mike Turk, som byggede skibet på stedet i Udaipur.

Var Udaipur et fattigt område?
Det var faktisk et ganske velhavende område sammenlignet med mange andre steder dengang i Indien, og jeg er sikker på, at vores film var med til at gøre stedet endnu mere turistvenligt. Mange af mine venner har været i Udaipur. En af mine venner tog på en togtur tværs over Indien, og han blev meget overrasket, da han pludselig hørte min stemme. De viste en dokumentar, der indeholdt klip med mig, fra dengang vi optog Bond-filmen i Udaipur. Men det var en meget glædelig oplevelse, og vi fik glimrende hjælp fra de lokale. En af den tids store fordele var, at den indiske økonomi var så dårlig, at man ikke kunne remittere oversøiske indtjeninger. Alle de amerikanske film, der blev vist i Indien, fik deres aktiver indefrosset i Indien. Det lykkedes os at indgå en aftale med den indiske regering om, at vi måtte benytte indefrosne rupee. Så vi opkøbte en masse indefrosne rupee, hvilket hjalp vores budget betragteligt, he he.
Sekvensen på Golden Gate-broen i San Francisco i filmen "Agent 007 i skudlinien" krævede megen planlægning. Man kan ikke komme op på bropillerne som turist, men vi havde et godt forhold til byens borgmester, Dianne Feinstein, som nu er senator. Hun lagde ud med at spørge, hvor mange penge vi havde tænkt os at lægge i San Francisco. Da vi svarede, "Fem millioner dollars," sagde hun, "I kan gøre, lige hvad I har lyst til!" Så hun gav os lov til at filme på toppen af Golden Gate-broen. Vi kørte op i en tomands elevator i brotårnene med nogle stuntmænd og filmede baggrundsoptagelser af den vidunderlige udsigt, hvor man kigger ned og ser bærekablerne, den tosporede trafik og nederst et skib, der passerer under broen. Det giver en pragtfuld dybdefornemmelse. Vi fik mulighed for at tage VistaVision-kameraer med derop til baggrundsbillederne, og siden optog vi på Pinewood-studierne tre bromodeller i forskellig størrelse, to på udendørsområdet og en indendørs, hvor vi optog frontprojektion ved at hænge et tre tons tungt kamera op over skuespilelrne og pege det ned mod lærredet på gulvet. Vi gjorde meget ud af, at alle rebene var sikrede, for det ville have set skidt ud, hvis noget var gået løs.

007 i ørkenen

"Spioner dør ved daggry" har nogle meget smukke ørkenscenerier. Det var i Marokko, ikke?
Jo. Det var den første Bond-film med Timothy Dalton, og den blev god. Vi havde en vidunderlig location i Marokko og et glimrende samarbejde med den marokkanske regering. Luftvåbnet hjalp os også ved at stille en C-130 til rådighed, som vi brugte hyppigt i filmen - ikke kun til at fragte udstyr med, men også under selve optagelserne. Vi lavede nogle bemærkelsesværdige optagelser, hvor rytterne krydser en bro over en slugt. Vi lavede broen som en forgrundsminiature. Modellen flugtede perfekt med en rigtig bro i tre meters højde over et udtørret flodleje. Miniaturen fik broen til at se ud, som om den var 30 meter over jorden. Det var en god teknik, som vi brugte meget, dengang vi endnu ikke havde computereffekter. Da måtte vi lave tingene ad praktisk vej.

Det ser fuldstændig sømløst ud i filmen.
Ja. Det er smukt. Vi havde ryttere, der krydsede broen, og så flyet, der smed bomber ned over rytterne. Det hele var så vidunderligt, og vi opdagede, at vi faktisk kunne zoome ind på modellen uden at bryde illusionen.

Var der noget med, at I fandt et forladt filmstudie ude i ørkenen?
Tjo, der stod en dekoration, som var blevet brugt i flere film. Det var ikke rigtig et filmstudie, men bare et område, der var blevet brugt til forskellige ørkenfilm, og jeg tror, at "Lawrence af Arabien" optog ganske mange sekvenser derude. De var også i Sydspanien; de optog flere forskellige steder. Men vi syntes, at Ouarzazate var et meget interessant sted. Da vi filmede der, var turistbranchen lige begyndt at tage fat, og der var et par hæderlige hoteller ude i ørkenen. Det var interessant, fordi ørkenen engang havde været dækket af vand, og man kunne stadig vandre rundt og finde muslingeskaller. Det er ret utroligt. Vi brugte selvfølgelig også mange heste derude, og det er et godt sted for heste at galoppere og den slags. Vi benyttede mange spanske ryttere og stuntmænd. Hvad er det nu, den indiske skuespiller hedder ...

Art Malik?
Tak. Vi havde Art Malik med, og jeg spurgte ham, om han kunne ride? Han svarede, "Jo, en smule." Det var fint nok. Så vi satte Art Malik i spidsen for de angribende ryttere; der var vel omkring hundrede. Bagefter indrømmede Art, at han havde været døden nær. "Jeg førte an for de her ryttere i galop, alle sammen fremragende ryttere, og jeg var tæt på at falde af hesten! Hvis jeg var faldet af, var jeg blevet trampet ihjel." Men han gjorde det godt; vi tog scenen et par gange, og så havde han fået nok, he he!

Klipning og lyddesign i OHMSS

Jeg vil gerne spørge dig om lydeffekterne i "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste", især i slagsmålsscenerne. Den uden for Dracos kontor var langt forud for sin tid. 
Peter Hunt, som instruerede OHMSS, var jo en nyskabende filmklipper. Sammen med Terence Young udviklede han en tegneserieagtig form for klipning, hvor man afkortede handlingen. Den slags klipning lærte han mig, og jeg overtog redigeringen af OHMSS fra en anden klipper, så Peter og jeg var begge klippere på filmen. Peter klippede nogle scener, og jeg klippede størstedelen. Men hans klippestil var virkelig god, og jeg tilpassede mig den hurtigt.

Slagssmålsscenerne gør interessant brug af lyd. Kajerysterne giver ekko i lokalet ...
Ja. Lyden er uhyre vigtig i en Bond-film. Man kan sige, den er lettere overdrevet, som alt andet i en Bond-film. Projektilnedslag i sne vil jo heller ikke hvirvle en støvsky op i virkeligheden. Men jeg sagde altid, "Nej, nej, I er nødt til at lægge sprængstof ud og få hvert nedslag til at se ud som en nitommers granat." Man er nødt til at overdrive den slags, for at det gør indtryk.

Ligesom Aston Martin'en i "OHMSS", der laver hjulspin i sandet.
Nå ja, det er også rigtigt. Et af mine yndlingstricks i luftsekvenser er, at jeg altid lægger lyden af et Stuka-bombefly fra anden verdenskrig på, hver gang man ser et fly dykke. Jeg syntes, det var en skræmmende lyd. Og den var designet til at skræmme, så jeg tilpassede blot det, der var hændt i Tyskland.

Så du lagde den lyd på, uanset hvilken type fly man så i billedet?
Præcis. Det er et af mine kendetegn. Ligesom duerne. Roger Moore klatrer op ad klippesiden og stikker sin hånd ind i en sprække, som der så flyver en due ud af. Det skræmmer selvfølgelig publikum fra vid og sans og bliver ledsaget af en skinger lyd, som ikke nødvendigvis stammer fra en rigtig due, men den får publikum til at spjætte i sædet. Og det blev mit varemærke. Nogen spurgte mig engang, "Hvorfor lige duer?" Og jeg svarede, "Man kan finde dem overalt i verden, og de koster ikke noget!"

Mand versus haj

Apropos dyr, så har jeg altid spekuleret over sekvensen i "Agent 007 strengt fortroligt", hvor en mand falder overbord, og to hajer svømmer op til ham og begynder at bide i ham. Hvordan lavede I det?
Vi havde en langvarig aftale i Bahamas med en kameramand, der arbejdede derude med de lokale, og de plejede at tage ud og fange hajer om natten. Når først en haj bliver holdt i fangenskab, bliver den mindre aggressiv og faktisk ret føjelig. Egentlig kan man næsten sige, at når en haj bliver fanget, er den mere eller mindre på vej til at dø. Hvilket er en skam, men sådan er livet. De kommer sig aldrig over det.

Bliver hajerne sat fri efter brug?
Altså, man driver dem frem gennem billedfeltet. Nogle dykkere griber fat om hajen og kaster den ind foran kameraet i den retning, man ønsker. Men for publikum ser det ud, som om de i den grad er i live.

Det er en af Kristatos' håndlangere, der falder i. Jeg mener, han blev spillet af George Leech. Men det ser ud, som om både manden og hajerne er ægte. 
Det var George Leech, ja. Men det kan ikke have været en rigtig haj; den må have været lavet af blik. Vores kvikke special effects-mænd perfektionerede de kunstige hajer, så de så meget realistiske ud. De er på delvist animerede og har motorer indbygget, der får dem til at bevæge sig rigtigt. De havde også rigtige hajer, dér hvor vi optog i Korfu-kanalen. Krydstogtskibene smed alt muligt skrald i havet. Jeg ved ikke, om de siden er holdt op med det, men det tror jeg næppe. Men det tiltrak selvfølgelig hajerne. Og nogle af strandene havde opsat hajnet. Mens vi filmede, spurgte jeg den lokale rådgiver, "Er der hajer her?" "Nej nej, ingen hajer her," sagde han. "Men hvad er nettene så til?" spurgte jeg. "Åh, det er bare for at berolige turisterne." He he.

Danmark og Brexit

Du besøgte København, da du var på promotiontur for "Agent 007 i skudlinien" i 1985.
Ja. Jeg var meget imponeret over Danmark og forgængeren for Disneyland, Tivoli. Den syntes jeg var aldeles smuk. Vejret var ikke så godt, da jeg var der, men man kan godt se, hvor Walt Disney fik ideen fra. Haven er meget gammel, fra 1800-tallet, så vidt jeg ved. Det er en vidunderlig ting for offentligheden og for Københavns borgere, at de kan tage derind med deres børn. Der var ingen vilde forlystelser, så vidt jeg husker, blot en skøn stemning og masser af spisesteder. Det imponerede mig. Og så husker jeg havfruen. Selve byen var meget ren, og folk var meget flinke og venlige. Det er et ret lille land, ikke sandt? Vi spiser meget dansk smør [i Storbritannien], det er en fast bestanddel. Og bacon. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, når vi melder os ud af EU. Jeg tror ærlig talt ikke, der kommer til at ske så meget. De vil stadig sælge varer til os. Ellers må danskerne udtræde sammen med englænderne, for vi er jeres bedste kunder! Vi får se. Det er ærgerligt, for vi klarede os ret godt. Men sådan kan det gå. Det var de ældre mennesker, der stemte for udmeldingen. De yngre vælgere gad ikke stemme. Nu ønsker de, at de havde gjort det. Men jeg er sikker på, at demokratiet vil sejre. [I det nylige EU-valg i sommeren 2019] stemte mange imod de eksisterende politiske partier. Det var en proteststemme. De grønne partier klarede sig godt, og Brexit-partiet klarede sig overordentlig godt.

Tak til Schilthornbahn AG for at arrangere interviewet.