Den 18. november 1999 deltog den danske James Bond-ekspert Nicolas Barbano i en pressejunket i London for "The World is Not Enough", EON Productions' 19. Bond-film.

Nicolas Barbano interviewede blandt andre filmens stjerne, Pierce Brosnan, EON-produceren Barbara Broccoli og den da 85-årige Desmond Llewelyn, der i "The World is Not Enough" spillede våbenmesteren 'Q' for sidste gang. En måned efter interviewet, den 19. december 1999, omkom Desmond Llewelyn efter at have været involveret i en bilulykke i England.

På datoen for Desmond Llewelyns bortgang i 1999 offentliggør James Bond•O•Rama.dk for første gang den komplette udskrift af Nicolas Barbanos rundbordsinterview med den walisiske skuespiller.

Interview med Desmond Llewelyn

Nicolas Barbano, London 18.11.1999

Var dette den bedste Bond-film nogensinde?

Jeg vil ikke sige den bedste nogensinde, men jeg synes, det er en af de bedste, og det er den bedste, Pierce har lavet. "Agent 007 jages" (From Russia With Love) og "Agent 007 contra Goldfinger" (Goldfinger) er ligesom klassikerne, men den her nærmer sig det niveau. Det er den bedste Bond-film, jeg har set i lang tid. Pierce er glimrende, og jeg synes virkelig, han har overtaget rollen. Han har noget, ingen af de andre har haft, og i starten af denne film ser han for første gang virkelig farlig ud. Han er vidunderlig i scenerne med pigerne, og har nogle herlige, henkastede replikker. Jeg synes stort set, han har det hele.

Hvordan med din nye partner?

Jeg er meget smigret over, at John Cleese spiller min assistent. Det var vældig skægt. Og jeg tror, at hvis jeg bliver skånet, får vi masser af sjov i den næste film, for han er lettere kluntet, du ved, og Q er ligesom den strikse latinmester. Det skal vi nok få en masse sjov ud af.

Det virker, som om Qs irritation over Bond nu går ud over hans nye assistent?

Ja, det er muligt. Vi får se, hvordan han reagerer i fremtiden.

Kunne du kommentere det udstyr, Bond benytter i den nye film?

Der er ikke så meget, men det hele står nævnt i min bog. Det er vist første gang, der er en liste over alt udstyret i filmene. I den nye film er der røntgenbriller, et sækkepibe-våben, en BMW, en selvoppustelig jakke og et Omega-ur. Jeg spurgte en Omega-tekniker, om det er muligt at have en laser i et armbåndsur. Han svarede, at i dag er de holdt op med at erklære noget for umuligt. Jeg sagde til ham, at om et par år kan man vel have en mobiltelelefon, der styrer en bil, ligesom Ericsson-telefonen i "Tomorrow Never Dies", og han svarede: "Vi kan levere den i morgen!" "Med en stungun?", spurgte jeg. "Naturligvis!" Teknologien udvikler sig så hurtigt, at det ikke længere handler om, hvad vi kan opfinde, men hvad forbrugerne har råd til. En flypilot fortalte mig, at det er absolut muligt at flyve til Australien på et par timer, men ingen ville have råd til det. Jeg ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre, men man har regnet det ud på papiret. Måske flyver de bare lidt op i luften og venter på, at jorden drejer rundt!

Er du personligt interesseret i teknologi?'

Nej! Ikke på mindste måde. Teknologi går lige hen over hovedet på mig. Forleden, da jeg var til verdenspremieren i Amerika, prøvede jeg at ringe til England, og jeg trykkede på alle de rigtige knapper, men jeg kunne ikke komme igennem. Jeg fik bare en båndet besked.

Der er en scene i filmen, hvor du og Brosnan diskuteter Qs mulige fratræden?

Det er der kun, fordi ... Uanset hvor meget jeg ønsker det, kan jeg ikke fortsætte i al evighed. Og som jeg altid siger: Jeg er med i Bond-filmene, så længe producenterne ønsker mig, og Vorherre ikke gør det! Men jeg synes, det er klogt at have én til at overtage, der har optrådt i filmene sammen med mig, fremfor blot: "Nå, stakkels gamle Q er død; her er en ny!" Jeg har bedt om en assistent de to sidste film, og endelig fik jeg en.

Hvordan med din rørende monolog til Bond?

Den må jeg takke manuskriptforfatterne for.

Hvem er din favorit-Bond?

Det er meget svært at svare på. Jeg tror egentlig ikke, jeg har en favorit. De var alle yderst kompetente skuespillere, og meget forskellige. Ser du, Roger (Moore) var meget mere spøgefuld end Sean (Connery), og gjorde Bond meget lettere. Timothy Dalton gjorde Bond til en realistisk skikkelse, hvilket publikum ikke brød sig om. Bond skal være romantisk og overjordisk, men Timothy nægtede at gå på kompromis. Når han kom op af vandet efter en svømmetur, så han herrens ud, og selvfølgelig skal han ikke se ud, som om han lige er kommet fra frisøren, men i det mindste kunne han ryste hovedet eller løbe fingrene gennem håret, han behøvede ikke se helt så forfærdeligt ud.

Og det er det mægtige ved Pierce: Han kan se ud, som om han lige har været oppe at slås - måske endnu mere end nogen tidligere Bond - men så retter han lige på slipset og er sig selv igen. Det er fantasi. Fx i denne film: Hvis han virkelig lige havde brækket sit kraveben, kunne han umuligt gøre alt det, han gør i filmen. Men du ved, det er en fantasi, en romantisk figur, og det hører hjemme i plottet, at han har en skadet armen. Men man tænker ikke over det. Det går helt tilbage til Aston Martin'en i "Goldfinger" og "Agent 007 i ilden": Med den mængde olie og vand, den sprøjter ud, hvor helvede er der så plads til benzin? Hvordan kører den? Man tænker ikke over det, for det hele er fantasi.

Hvilken Bond-film er din favorit?

"Licence To Kill", for der havde jeg en større rolle. Jeg holdt selv meget af den, men som mange har sagt: Det er en glimrende film, det er bare ikke en Bond-film. Den er for realistisk. Skurken er ikke medlem af SMERSH eller SPECTRE. Han er en realistisk og ret væmmelig type fra Sydamerika, som alle amerikanere kunne genkende, med næsten større charme end Bond, og sådan en skurk går ikke an. Desuden foregår det hele i Sydamerika, og for os i Europa er Sydamerika lettere romantisk, men for amerikanerne svarer det til Frankrig eller Tyskland for os. De synes, Asien og Europa er vidunderligt.

Hvor britisk er Bond egentlig?

Åh, meget britisk! Jeg tror ikke, man kunne have en amerikansk 007, uden mystikken med stiff upperlip, MI6, M og alt det. Englændere har helt deres egen indstilling til livet. Det ville bare ikke fungere med amerikanere. Bond er nød til at være engelsk. Eller skotsk, eller walisisk. Og for tiden er han jo irlænder.

Kan du fortælle os lidt om den lille sorte båd i åbningssekvensen?

Nej, jeg var der ikke, da selve bådjagten blev filmet. Jeg var kun med til scenerne, hvor Q er irriteret over Bond, som har ødelagt den båd, han har bygget til sit pensionistliv. Så da jeg så scenen på Themsen første gang, blev jeg så fascineret over den, at jeg helt glemte, det er en fiskebåd!

Har du haft problemer med typecasting?

Ja, ganske afgjort. Det gik fint, indtil Bond-filmene blev tilgængelige på tv og video. Jeg havde masser af små roller i film og på tv. Jeg var med i en lang tv-serie for børn, "Funnyfoot". Men siden da er jeg blevet meget identificeret med Q. Jeg har medvirket i tre amatørfilm, og det er mægtig sjovt, men man bliver jo ikke betalt. I år medvirker jeg i en tysk film, "Error 2000" (udsendt som "Die Millennium-Katastrophe: ComputerCrash 2000", red.), om en skurk, der slipper en virus løs i forbindelse med årtusindskiftet. Jeg spiller en professor, der giver dem modgiften. De sagde, at jeg fremstår på en måde, så ingen vil tænke på mig som Q, men hvorvidt den film bliver set af en masse instruktører og producere, kan jeg blot håbe. For jeg får altid breve om, hvor god en skuespiller, jeg er, og det ville være rart at vise folk, at jeg faktisk kan spille andet end Q. Forleden indså jeg, hvor god en skuespiller, jeg må være, for jeg så en udstilling, Practical Science, med alle disse fantastiske moderne opfindelser, såsom et ur, der fortæller, hvad klokken er i et bestemt land. Og de fortalte mig præcis, hvordan alle de forskellige ting virker, og troede åbenbart, jeg var en ekspert. Men jeg forstod ikke et ord af, hvad de sagde.

Jeg har netop interviewet "Toy Story"-instruktøren John Lasseter. Han køber bil efter, hvilken model Q anbefaler, så han har en BMW. Møder du mange af den slags fanatikere?

Ja, folk er fascineret af filmenes dingenoter. Jeg tror faktisk, det er derfor, jeg er så kendt. Ikke på grund af mig, men på grund af Bonds udstyr.

Hvilke ekstremer er folk gået til for at bygge disse ting i virkeligheden?

Jeg tror, de er prototyper, for folk opfinder ting hele tiden. Nu er der opfundet en støvsuger, som fungerer uden pose. Men den kunne man selvfølgelig ikke bruge i en Bond-film, med mindre man satte Bond til at gøre rent. Men der bliver opfundet ting konstant. Og de mest utrolige bliver brugt i filmene. Såsom undervandsbilen, der rent faktisk fungerede. Man skulle ganske vist have dykkerdragt og iltmaske på, men den kunne rent faktisk køre under vandet. Og i "Diamanter varer evigt" (Diamonds Are Forever) var der en telefon, som ændrede ens stemme, og det kan man jo let gøre i dag.

"The World Is Not Enough" er faktisk din anden Bond-film i år, for du er også med i "Licence to Thrill" (simulationsforlystelse i Paramount Action F/X Theatre, red.)?

Åh ja, det passer. Judi Dench og jeg har en scene, hvor vi instruerer publikum i, hvad de skal gøre. Jeg har ikke selv prøvet turen, jeg har ikke lyst. Man sidder i stole, der bevæger sig. Det er frygtindgydende!

Jeg har prøvet den. Det var sjovt!

Virkelig? Elskede du det? Jeg lavede først en version i Amerika, som var meget grundlæggende. Men den engelske version er bedre. Her i England er der meget mere at opleve, for man kommer først gennem Qs værksted. I Amerika ser man bare filmen.

Hvordan blev den nye film modtaget i USA?

Meget fint. Biografpublikummet reagerede godt, og der var et utroligt cirkus omkring premieren, endnu større end her i London. Jeg har aldrig set så mange tv-kameraer, men de har selvfølgelig også flere kanaler. De kom fra overalt i Amerika, også fra Sydamerika. Helt fantastisk.

Nyder du opmærksomheden?

Naturligvis. Hvem ville ikke det?

Nogle berømtheder bryder sig ikke om det.

Ahr, bulls! Det er okay, at de siger sådan, men de privilegier, man får... Det, der virkelig varmer mit hjerte, er at folk kender mit navn nu, og ikke bare kalder mig Q. Det er dejligt at blive kaldt mr. Llewelyn. Man har ikke lyst til at tale om, hvor rart det er at være kendt, men det ER rart. Jeg havde forleden en vidunderlig oplevelse, som aldrig var sket, hvis jeg ikke havde været kendt som Q. Jeg tog til en rugby-kamp i Cardiff for at se Frankrig spille mod Wales og måtte efterlade min bil i Newport. Da jeg kom ud fra stadium, hilste folk på mig og bad om autografer. Men jeg var på vej til stationen og skulle nå et tog. Et par store fyre hjalp mig gennem folkemængden, men da jeg kom til stationen var der en endeløs kø, og jeg tænkte åh nej, jeg kommer til at stå her hele natten! Men en mand fra stationen kom mig i møde og sagde: "Ah, mr. Llewelyn, følg mig!" Så han fulgte mig op på perronen, uden om køen, så jeg nåede mit tog. Så der er virkelig store privilegier. Okay, jeg får ikke stjernegage, jeg har ikke et privatfly eller en bil med chauffør. Jeg rejser med bus og undergrundstog og del slags. Men når jeg først når frem, er der visse privilegier.

Du har medvirket i næsten alle Bond-filmene?

På nær to. Jeg var ikke med i "Agent 007 mission: drab" (Dr. No), den første med Connery, og "Lev og lad dø" (Live and Let Die), den første med Roger Moore. Produceren Harry Saltzman følte vist, at dingenoterne var ved at tage overhånd. Men efter publikums smag, tror jeg, kan man vist ikke få for mange teknologiske dimser! De elsker dem, for de er sjove.

Er der en masse afsløringer i din biografi?

Nej, men man får alt at vide om Bonds udstyr og den slags.

Er du kommet godt ud af det med de forskellige Bond-skuespillere?

Ja, i det store hele, det er jeg vel. Jeg har et virkeligt godt forhold til Pierce, for han er meget hjælpsom. Jeg er en gammel mand, og han passer på mig. Han kunne ikke være flinkere! Og han er en vidunderlig Bond, synes jeg, det er han virkelig.

Hvad er det, han bringer til rollen?

Det irske. Den keltiske charme. Jeg er bange for, at irlænderne har mere charme end skotterne og waliserne. Det er ikke retfærdigt, men sådan er det. De kan charmere fuglene ned fra træerne! Irland er et dejligt land, og beboerne er vidunderlige. Næsten lige så gode som waliserne. (latter)

Får du lejlighed til at møde Bond-pigerne og holde dem med selskab?'

Nej, aldrig! (latter) Blandt hovedrolle-indehaverne havde jeg en scene med Jill St. John i "Diamanter varer evigt" (Diamonds Are Forever), jeg vinker til Diana Rigg i "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service), jeg siger godmorgen til Barbara Bach i "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me), og jeg har flere scener med Carey Lowell i "Licence to Kill". Hun er en glimrende skuespiller, og jeg nød vores scener sammen. Og i 'Octopussy' mødte jeg alle Bond-pigerne. Det er ganske pudsigt - igen et af disse privilegier: Jeg var med i "This Is Your Life" (tv-programmet "Her er dit liv", red.), og pludselig kom Famke Janssen ind og kastede armene om mig og gav mig et varmt kys, og jeg anede ikke, hvem hun var, for jeg havde endnu ikke set filmen! Og i USA ved lanceringen af en ny bil mødte jeg Izabella Scorupco, og det var vældig rart. Men det er de eneste Bond-piger, jeg har mødt.

Hvad synes du om pigerne i den nye film?

Jeg mødte Denise Richards forleden, og har netop spist frokost med Maria Grazia Cucinotta, hun er sød. Hun spiller en af skurkene, ikke?

En særlig tak til Nicolas Barbano for at have stillet interviewudskriften til rådighed.