Bond om Bond: Den ultimative bog om 50 år med Bond-film

Roger Moore med Gareth Owen

Dansk førsteudgave (hardcover)
Originaltitel: Bond on Bond: The Ultimate Book on 50 Years of Bond Movies
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Oversætter: Ursula Baum Hansen
Udgivelsesdato: 26. oktober 2012
Format: 224 sider, farver

BOGANMELDELSE: "BOND OM BOND"
AF BRIAN ISKOV
Oprindelig publiceret på Bries Blog-O-Rama, 21.10.2012:

Ikke overraskende har "Skyfall" og James Bond-filmseriens 50 års jubilæum givet anledning til en sand flodbølge af nye bøger, der med vekslende held tærsker langhalm på Ian Flemings hemmelige agent.

Ud over den sædvanlige, autoriserede souvenirbog med Greg Williams' bag kulisserne-fotos er det i forvejen velforsynede marked blevet oversvømmet af mere eller mindre lødige udgivelser, der hægter sig på "Skyfall" og jubilæumsvognen. Alt fra James Bond-filmenes danske vinkler over Bond-musikken til opsamlinger af gamle magasinartikler er blevet støvet af, og det kræver sin mand (m/k) at bevare overblikket over, hvilke bøger der reelt er værd at bruge penge på.

Umiddelbart ser Taschens 600 sider tykke sofabordsmursten ”The James Bond Archive” ud til at besidde mest pondus og luksuriøs nørdappeal, mens de mere nøjsomme fans vil være tilfredse med den langt billigere ”Bond om Bond”, som Nyt Nordisk Forlag udgiver på fredag. Den gennemillustrerede hardcoverbog, der ser tilbage på Bond-filmseriens første halve århundrede, mangler ganske vist Eon Productions' officielle stempel. Til gengæld kan ”Bond om Bond” bryste sig af være signeret af en ægte agent 007. Ifølge titelbladet skyldes teksten ”Roger Moore med Gareth Owen”.

Sir Roger Moore har tidligere demonstreret, at han ikke er uden evner som skribent. For eksempel er hans dagbog fra indspilningen af ”Lev og lad dø” (1973) absolut læseværdig. Dog tyder de mange opremsninger af nørdet detaljeviden i ”Bond om Bond” på, at ghostwriteren Gareth Owen har leveret det skrivemæssige rugbrødsarbejde, hvorefter den nu 85-årige Moore har strøet sine muntre minder og selvironiske kommentarer ud over siderne. Gareth Owen er i øvrigt daglig leder af Roger Moores produktionsselskab på Pinewood Studios – Bond-filmenes traditionelle hjem gennem mange år.

Problemet med de fleste 007-relaterede bogudgivelser er, at det efter 50 år er svært, for ikke at sige næsten umuligt, at fortælle noget epokegørende nyt om Bond-fænomenet. Hardcore fans som undertegnede bør heller ikke forvente verdensomstyrtende overraskelser af ”Bond om Bond”, der inddeler sin gennemgang af filmene i sektioner efter emne: skurkene, pigerne, hjælpemidlerne, bilerne, optagestederne og så fremdeles. Omend hverken ”Never Say Never Again” (1983) eller farceversionen af ”Casino Royale” (1967) får mere end kursorisk omtale i ”Bond om Bond”, tjener det til bogens ære, at den overhovedet anerkender eksistensen af de to Bond-film, som er produceret uden for Eons regi.

Bogens stærkeste kort er det omfattende visuelle materiale. Layoutet er rent og overskueligt, og selv om mange af de viste billeder er velkendte, formår ”Bond om Bond” også at fiske et par sjældent sete fotos op af gemmerne. Et gulnet avisudklip på side 19 viser en lidt beklemt Moore anno 1972 i frisørstolen, efter at Bond-producerne, Albert R. Broccoli og Harry Saltzman, har beordret deres nyslåede 007 til at få sig en mere mandhaftig frisure (”We think Bond looks more masculine with his hair cut to a reasonable length”!). De britiske avistegneres bidende satirer over Moores fremskredne alder i hans senere Bond-film (s. 158-159) tager skuespilleren naturligvis med højt humør i de tilhørende billedtekster.

Flere passager i ”Bond om Bond” er rene gentagelser fra Roger Moores selvbiografi, ”My Word is My Bond” fra 2008, som ligeledes var krediteret til ”Roger Moore med Gareth Owen”. Men eftersom denne aldrig er blevet oversat til dansk, går genbruget såmænd an. Yndere af Moores patenterede onkelhumor får i hvert fald valuta for pengene, når han med jævne mellemrum genfortæller røverhistorier og practical jokes fra diverse Bond-sets eller udbreder sig om sine egne talentmæssige utilstrækkeligheder. Læseren hører uden videre Sir Rogers joviale røst for sit indre øre, når blikket falder på sætninger som: ”Jeg var med i et par såkaldte ”mirakel-film”. Det vil sige, at det var et mirakel, hvis nogen fik dem set”.

Desuden erfarer læseren af "Bond om Bond" blandt andet, at den famøse Lotus Esprit fra "Spionen der elskede mig" (1977) jævnligt satte ud på grund af drænede batterier og en overophedet motor; at Sean Connerys Bond begår en fodfejl, når han vil have sin sake serveret varm i "Du lever kun to gange" (1967); at Roger Moores prangende Davidoff-cigarer ikke var inkluderet i hans Bond-kontrakt, som rygtet ellers lød; og at Timothy Dalton nedlagde veto, da kostumedesigneren på "Licence To Kill" (1989) - den samme, som klædte "Miami-patruljen" på - ville hælde Bond i et pastelfarvet sæt tøj.

Den danske oversættelse af ”Bond om Bond” er nogenlunde hæderlig, om end en smule utidssvarende i sit sprogbrug. Desværre bærer teksten flere steder præg af, at oversætteren tilsyneladende ikke er fortrolig med Bond-filmene eller besidder nogen indgående viden om filmtekniske termer. Bond-seriens scriptgirl, June Randall, optræder således i bogen som ”manuskriptkonsulent”, hvilket må være en misforstået fordanskning af det engelske begreb ”script supervisor”. Andetsteds oversættes ”editor” til redaktør, selv om der er tale om en filmklipper. En typisk, men ikke desto mindre irriterende brøler.

Der rodes desuden lidt rundt i de danske tv- og filmtitler: ”Moonraker” optræder under sin oprindelige romantitel ”James Bond og Tordenkilen”, ligesom oversætteren forveksler tv-serien ”The Avengers”, som aldrig blev vist i Danmark, med den langt senere spillefilmversion, der i danske biografer bar undertitlen ”Hævnere i kjole og hvidt”. Og så er hverken ”The Saint” eller ”L'année dernière à Marienbad” udstyret med deres danske navne (hhv. ”Helgenen” og ”I fjor i Marienbad”). En række fejlstavede personnavne (hvor f.eks. Irving G. Thalberg omdøbes Thalbard, og Denise Richards pludselig hedder Williams) forstyrrer også læseoplevelsen til en vis grad. Om disse smuttere stammer fra bogens engelske originaludgave eller er opstået i bearbejdelsen til dansk, tør jeg ikke sige, men en filmkyndig korrekturlæsning ville under alle omstændigheder have fanget flere skønhedspletter.

Alt i alt gør ”Bond om Bond” udmærket fyldest som en uhøjtidelig og let læst indføring i James Bonds filmiske univers. Ud over tilhængere af Roger Moore vil jeg mene, at bogen egner sig bedst til de afslappede 007-fans, som enten er relative novicer ud i Bond-fænomenet eller endnu ikke mestrer det engelske sprog godt nok til at kaste sig over mere udtømmende værker som f.eks. Taschens førnævnte udstyrsstykke "The James Bond Archive", den uomgængelige ”James Bond: The Legacy” og lignende udgivelser, som det aldrig ville kunne betale sig at oversætte til det danske marked. Men mon ikke superfansene også ender med at købe ”Bond om Bond” alligevel bare for at have den stående på hylden?

● Politikens anmeldelse af "Bond om Bond"
● Cinemaonlines anmeldelse af "Bond om Bond"

Forlagets pressemeddelelse: