I anledning af Bond-filmseriens 60-årsjubilæum den 5. oktober 2022 blev Bond•O•Rama.dk's webmaster, Brian Iskov, interviewet af sin lokalavis, Bryggebladet. Artiklen, "Agent 007 fortæller historien om os selv", tager udgangspunkt i nogle af pointerne fra foredraget "Agent 007 til tiden" og kommer også rundt om barndommens opdagelse af James Bond på VHS og senere møder med Bond-kendisser som George Lazenby.
Artiklen fra Bryggebladet nr. 17/2002, der udkom 6. oktober 2022, er skrevet af journalist Philip Thinggaard. Teksten kan læses herunder i sin fulde længde.
● Hent hele nummeret af Bryggebladet som pdf
Agent 007 fortæller historien om os selv
Den første James Bond-biograffilm ”Dr. No” fylder 60. Det gør filmhelten dermed også. Agent 007 kan nok ikke lære os meget om livet, mener bryggebo, Bond-fan og filmekspert Brian Iskov. Til gengæld kan Bond kaste lys over de seneste 60 års samtidshistorie
Af Philip Thinggaard, Bryggebladet nr. 17/2022
Filmmanden Brian Iskov så sin første James Bond-film som 7-årig. Eller det troede han i hvert fald, indtil han for nylig kiggede dybt i familiearkivet. Der kunne han genskabe sin personlige 007-tidslinje.
– Min far låner et videobånd af en kollega i foråret 1984. Så jeg må nok sande, at det har været efter min 8-års fødselsdag, fortæller han.
– Det havde ellers været så perfekt, hvis jeg var 7, da jeg mødte Agent 007.
Har mødt tre Bonds
Som filmjournalist og Bond-fan har Brian Iskov til gengæld mødt flere Bond-skuespillere, blandt andet Pierce Brosnan og Daniel Craig. På fanhylden i lejligheden på Artillerivej står der et foto af én mere, George Lazenby, med Brian Iskov ved sin side, i jakkesæt og begge med en legetøjspistol i hånden.
– Det var i Malmø i 2014, hvor jeg mødte ham første gang.
Noget tyder på, at rekvisitterne gjorde et vist indtryk, for et par år senere kom der et interview i stand.
– Der spurgte jeg ham ind til de andre film, han har været med i, dem man aldrig taler om. Det ville han mægtig gerne tale om, siger Brian Iskov.
● Læs om Bond•O•Ramas møde med George Lazenby i Malmø 2014
● Bond•O•Ramas interview med George Lazenby fra Oslo 2017 (1. del)
● Bond•O•Ramas interview med George Lazenby fra Oslo 2017 (2. del)
Pilgrimsdestination
Iskov var også med til 50-årsfejringen af Lazenbys eneste Bond-film, ”On Her Majesty's Secret Service” fra 1969. Det foregik på ikoniske Piz Gloria, en luksuriøs skirestaurant på
bjergspidsen Schilthorn i Schweiz. Lazenby-filmen har gjort stedet til en yndet pilgrimsdestination for hårdkogte Bond-fans.
En lidt for kåd og selvsikker George Lazenby takkede i sin tid nej til mere Bond. Han mente, de helt store roller nok skulle komme til ham. En uklog beslutning, al den stund Lazenbys
øvrige filmroller siden er gået i glemmebogen.
● Bond•O•Ramas billedreportage fra Piz Gloria 2019
Fanlivet med Bond
I filmkredse går Brian Iskov under signaturen ”Brie”. I januar 1984 købte hans forældre ”et brunt monstrum af en videomaskine, et eller andet tysk mærke”.
Monstret ændrede alt for den unge Brian. Den nu 45-årige Iskov har en livslang fascination og faglighed omkring film, som han blandt andet dyrker i podcastene Filmnørdens Hjørne
og Med dansk tale. Den stilige Agent 007 har haft og har stadig en særlig plads i hjertet og på nethinden hos bryggeboen, der også står bag fansiden Bond-O-Rama.
Diamanter holder ikke en meter
– I familien dengang skrev vi ned, hvad vi lejede og lånte af videobånd, siger Brian Iskov om sine første år med filmkunsten.
– Da min far satte ”Diamonds are Forever” på, var jeg straks solgt.
Ved tanken om Sean Connery-filmen fra 1971 finder Brian Iskov fagbrillerne frem og et overbærende smil.
– I dag kan jeg se, at den film er noget rod. Den hænger slet ikke sammen. Men den var kulørt på en måde, der gik rent ind hos 8-årige mig.
En Bond til hver en tid
Brian Iskov holder foredrag om James Bond, hvor man kan blive klog på mere end bare filmene. Agent 007 kan nemlig ses som selve nøglen til at forstå vores egen samtid og nyere historie.
– Mine foredrag handler blandt andet om, at hver tid har sin Bond.
I de fem seneste film i rækken portrætterer Daniel Craig en Bond, som Iskov kalder en ”en føle-Bond, der går og piller sig selv i navlen”.
– Det er en udvikling, mange gamle fans begræder. Den Bond, jeg mødte og blev fascineret af som dreng, han kunne jo alt. Alt virkede så nemt for Bond, selv om han konstant var i fare.
● Bestil Bond•O•Ramas foredrag "Agent 007 til tiden"
Kold krig
Blandt Bonds konstante farer var alt det vanvid, dobbeltspil og paranoia, der kendetegnede koldkrigstiden. Iskov minder om en vigtig forskel mellem Ian Flemings bøger og den nu
60 år gamle filmserie: Skurkene i Bond-filmene var faktisk ikke direkte repræsentanter for fjenden, altså det kommunistiske Sovjet eller Kina.
– De var sådan en slags freelance-skurke, der spillede supermagterne ud mod hinanden. De var ikke russere, for man skulle jo ikke miste et marked, hvis muren en dag faldt, siger
Brian Iskov.
Det gjorde den så, i 1989. Der tog Bond en pause, og mange dømte ham ude.
– Ja, for når fjenden ikke er der længere, hvad skal Bond så lave? Men det viste sig jo hurtigt, at det var blevet endnu værre, siger Iskov med henvisning til de mange skeletter, der væltede ud af de russiske skabe i de turbulente 1990’ere i det store land mod øst.
– Det piblede jo frem med generaler og andre højtstående, der nærmest var endnu mere korrupte.
Et kvindesyn til hver en tid
Da figuren så blev genoplivet med Pierce Brosnan i 1995, var der masser at tage fat på. Bortset fra kvinder. Hvor de klassiske James Bonds fra 1960’erne var mandschauvinistiske og
med nutidens briller kan virke decideret lumre, så fik Brosnans Bond straks mere modspil fra kvinderne omkring ham.
– Der kan man virkelig se pointen med, at hver tid har sin Bond. I 1992 fik den britiske efterretningstjeneste en kvindelig chef, og det fik Brosnan-figuren så også i form af ”M”.
I filmen ”GoldenEye” taler den kvindelige chef ham ovenikøbet imod og sætter ham på plads som et ”mandschauvinistisk fortidslevn”, som en berømt replik i filmen lyder. Filmens
Bond-kvinde redder ham endda flere gange, fordi hun kan noget med computere, mens Bond er bedre til at få ting til at eksplodere omkring sig.
Bond i et vadested
Daniel Craig har lavet sin sidste Bond. Det har sendt folkene bag filmserien i tænkeboks. Og der er nok at tænke over, i tider med kulturkampe og nye kolde krige. Iskov tvivler på, at
også næste Bond bliver en hvid, midaldrende britisk mand. Han tvivler også på, at Bond-folkene ovre i Storbritannien tør gøre russerne til den nye gamle fjende. Igen vil man ikke skubbe markeder fra sig.
– De river sig i håret, dem der skal digte videre. I dag vil folk for eksempel gerne have en saga, hvor fortællingen følger en langstrakt bue a la Ringenes Herre og Marvel, eller psykologiske vinkler på helten som i Bourne-filmene eller Batman, siger Brian Iskov.
Med Casino Royale fra 2006 gik man faktisk lidt ned ad den vej.
– Den handler om, hvordan Bond blev Bond. Det havde vi aldrig set før. Spørgsmålet er, om de vælger at starte helt forfra igen med den næste film – hvornår den så end kommer?
Teksten er gengivet med venlig tilladelse af Philip Thinggaard og Andreas Kirkeskov.