"Hvordan gør han det dog?" lød den undrende rubrik om James Bond 007 i B.T. 25. maj 1965.
I denne foromtale af EONs fjerde James Bond-film, "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965), gør en unavngiven skribent sig lystig over den hemmelige agents højst uprofessionelle fremfærd, der stik imod alle rimelige odds bringer ham sikkert igennem ethvert nyt eventyr:
"Nogen større narrehat end Agent 007 James Bond findes vist ikke. Nogen større ekspert i at slippe godt fra sine dumheder findes vist til gengæld heller ikke."
For første gang i Filmårbogens historie fik den nye James Bond 007-film i 1981 lov til at pryde forsiden. Motivet var dog ikke Roger Moore, men den 22-årige Lynn-Holly Johnson, der spiller Bibi Dahl i "Agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only).
Filmårbogens 33. årgang, officielt kaldet "Årets bedste film 1981", blev redigeret af Bo Torp Pedersen, som udnævnte EON Productions' 12. Bond-film til at være "blandt de fem bedste i rækken".
I dag udkommer undervisningsbogen "Medieteori" på forlaget Samfundslitteratur. Bogen er redigeret af de to lektorer i dansk Palle Schantz Lauridsen fra Københavns Universitet og Erik Svendsen fra Roskilde Universitet.
Palle Schantz Lauridsen er desuden bondolog og har blandt andet optrådt som fagdommer udi emnet "James Bond" i DR's tv-quiz "Kvit eller dobbelt". I kapitlet om "Intertekstualitet" i bogen "Medieteori" skriver han blandt andet om, hvordan de tidlige, danske oversættelser af Ian Flemings Bond-romaner gik direkte til den hårdtslående kerne og i vid udstrækning så bort fra beskrivende passager. Dette emne har Bond•O•Rama.dk også behandlet i artiklen "Mission: Oversæt 007", der er inkluderet i bogens kildefortegnelse.
Helt tilbage i vinteren 1989 skrev Palle Schantz Lauridsen en fremragende artikel om James Bond-fænomenet til filmtidsskriftet Kosmorama (nr. 190). Artiklen, "Verden ifølge Bond", kan læses herunder med venlig tilladelse af forfatteren.
I efteråret 2014 annoncerede forlaget Rosenkilde og Bahnhof, at de ville genudgive samtlige af Ian Flemings James Bond 007-romaner og noveller på dansk. Umiddelbart et prisværdigt initiativ.
Serien, der tæller 12 romaner og 2 novellesamlinger, udkom i kronologisk rækkefølge ad to omgange i oktober og november 2014. Alle bøgerne blev udstyret med nye forsideillustrationer, designet af Silvana Nikolic, samt udmærkede forord skrevet til lejligheden af den alvidende bondolog Rasmus Paaske Larsen, der til daglig arbejder i Kirkeministeriet.
Forlaget fejrede bogrækken med reception, paneldebat og Vesper-cocktails på Holmen Mindship den 27. november 2014. Rasmus Paaske Larsen og Bo Tao Michaëlis diskuterede veloplagt agent 007's litterære meritter, men ét væsentligt punkt forblev uberørt under hele seancen:
At de anvendte oversættelser er af yderst svingende kvalitet.
Rosenkilde og Bahnhof har nemlig valgt at basere hele genudgivelsesrækken på bøgernes danske førsteudgaver. Med en enkelt undtagelse (novellen ”007 i New York”, som aldrig før har været udgivet i Danmark) stammer oversættelserne fra perioden 1953 til 1966, altså samtidig med originaludgaverne. Denne løsning er imidlertid ikke uproblematisk.
Angiveligt skyldes bevarelsen af de oprindelige oversættelser, at forlaget har ønsket at fastholde James Bond-figuren i den koldkrigsæra, som Ian Fleming skrev romanerne i. Set i dét lys kan fordanskningernes i passager noget altmodische sprogbrug ikke nægtes en vis charme. Desværre – og dette er langt mere grelt: Flere af datidens oversættere var med rette berygtede for deres særdeles hårdhændede omgang med romanforlæggene, hvad enten der stod Ian Fleming eller Dostojevskij på bogryggen.
Skræmmeeksemplet i Agent 007-serien er ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” (On Her Majesty's Secret Service, org. 1963), der ellers er en af Ian Flemings mest læseværdige Bond-bøger. Men både den danske førsteudgave og den aktuelle nyudgivelse er voldsomt amputeret i forhold til Flemings engelske original.
Rita Damms ufølsomme og uelegante bearbejdelse fra 1963 buldrer hovedløst igennem teksten og springer ofte over hele afsnit uden at blinke. Hastværket går især ud over de berømte, beskrivende passager, hvor eks-journalisten Fleming folder sin detaljerige fortællestil, the Fleming sweep, ud i fuldt flor. Damms danske skamhugning udvander Flemings prosa til det rene ingenting. Dermed fordufter meget af meningen med overhovedet at gøre Ian Flemings samlede værker tilgængelige på dansk.
Allermest forstemmende er det dog, at Rosenkilde og Bahnhof undlader at gøre opmærksom på, at det er en drastisk forkortet udgave af ”I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste”, som læseren holder mellem hænderne. Hverken forlagets hjemmeside, pressematerialet eller Rasmus Paaske Larsens otte sider lange forord nævner dette forhold, endsige bogens danske udgivelseshistorik, med så meget som ét bogstav.
I juli 1989, samtidig med biografpremieren på "Licence to Kill", udgav Domark Software et licenseret computerspil bygget over filmens handling. Spillet "Licence to Kill" kunne i Danmark fås til Amiga, Atari, Commodore 64, Amstrad og pc.
Henrik Zachariassen anmeldte computerspillet i Morgenavisen Jyllands-Posten 15. juli 1989:
I anledning af den danske biografpremiere på "Licence to Kill" i juli 1989 skrev Kaj Gosvig denne indføring i James Bond 007's univers til ungdomsbladet MIX.
Den ellers veloplagte artikel indeholder desværre flere faktuelle fejl, såsom at Jaws (Richard Kiel) skulle have været med i tre Bond-film, og at "A View to A Kill" (1985) hedder "Spioner dør ved daggry" på dansk. Og hvorfra stammer den løjerlige påstand, at Sean Connery konstant tabte sin toupé med vilje?
I Filmårbogen 1974, udgivet af Carlsen if, skrev redaktør Torben Hoyer denne omtale af "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun), EON Productions' ottende James Bond 007-film.
Filmårbogen fandt også plads til en omtale af Roger Moores anden biograffilm fra 1974, "Guld" (Gold). Denne var iscenesat af tidligere Bond-klipper og -instruktør Peter R. Hunt ("Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste").
"Manden med den gyldne pistol" havde dansk biografpremiere 19. december 1974, knap to måneder efter "Guld" (21. oktober).