I dag for 108 år siden blev Ian Lancaster Fleming født. Den længe ventede biografiske spillefilm om Flemings liv, baseret på Andrew Lycetts biografi "Ian Fleming: The Man Behind James Bond" fra 1995, ser dog ikke ud til at blive en realitet foreløbig.
I september 2015 mødte James Bond•O•Rama filmens manuskriptforfatter, engelske Matthew Brown, på Toronto Film Festival. Desværre havde Brown ikke meget nyt at fortælle om Ian Fleming-filmens status. På spørgsmålet om, hvilken vinkel han havde lagt på Ian Fleming, svarede Brown kortfattet:
"Jeg synes, han er en fascinerende, sammensat mand, som ... øh ... Fascinerende og sammensat. Lad os bare sige dét."
Herefter fortalte Matt Brown lidt flere detaljer om sit manuskript til Ian Fleming-filmen:
"Manuskriptet foregår under anden verdenskrig og handler primært om, hvordan Fleming møder admiral John Godfrey og finder anvendelse for sine talenter. Det er, hvad jeg fokuserede på. Det var et sjovt manuskript, og jeg var meget begejstret, da Duncan [Jones] blev tilknyttet [som instruktør]. Måske vender han tilbage senere; det ved jeg ikke. Men det er et af de bedste manuskripter, jeg har skrevet. Faktisk ville jeg ikke have noget imod at instruere det selv!"
I dag, 16. maj 2016, fylder Pierce Brendan Brosnan 63 år.
Pierce Brosnan spillede selvfølgelig James Bond 007 i EON Productions' filmserie fra 1995 til 2004. Men den irske skuespiller har også medvirket i en enkelt dansk spillefilm, Susanne Biers romantiske dramakomedie "Den skaldede frisør" (engelsk titel: Love is All You Need) fra 2012.
"Den skaldede frisør" fik verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig samme år, hvor jeg udnyttede chancen til at interviewe den mandlige hovedrolleindehaver og dermed trykke endnu en agent 007-skuespiller i næven.
Den da 59-årige Pierce Brosnan kunne fortælle, at rollen som James Bond var en spændetrøje, men at mødet med Susanne Bier og hendes danske skuespillerstab blev en befriende oplevelse for den irske filmstjerne – også selv om han måtte trække på sin egen erfaring som kræftenkemand i "Den skaldede frisør".
Året efter dette interview døde Pierce Brosnan og Cassandra Harris' datter, Charlotte Brosnan, desværre også af kræft, 42 år gammel.
INTERVIEW MED PIERCE BROSNAN, "DEN SKALDEDE FRISØR"
Fra Bond til Bier
Brian Iskov for Dagbladenes Bureau, september 2012
»Tak«. »Tusind tak«. Og »du er smuk«.
I sin glansrolle som agent 007 har Pierce Brosnan taget livet af Ulrich Thomsen og fået enetimer i »skandinaviske tungemål« hos Cecilie Thomsen. Men da vi møder den irskfødte gentleman på filmfestivalen i Venedig, erkender Brosnan blankt, at hans danske ordforråd kun rækker til de tre ovenstående fraser.
Blandt andet derfor sad nerverne uden på skjorten, da den 59-årige skuespiller sidste år [2011] rejste til København for at forberede sig på sin første hovedrolle nogensinde i en dansk film: Susanne Biers biografaktuelle »Den skaldede frisør«.
– Jeg var meget nervøs over at møde alle de her danske skuespillere, som havde kendt hinanden i mange år og været venner, elskere, kolleger, fortæller Pierce Brosnan i Venedig.
– Tag sådan en fyr som Kim Bodnia. Han har enormt meget power. Når han sidder på den anden side af bordet, kan man godt blive bange for, at han vil springe på én!
Men Bodnia viste sig at være »virkelig sjov«, tilføjer Pierce Brosnan, som slet ikke havde behøvet at bekymre sig. Lige fra starten tog alle danskerne på holdet imod deres fremmede kollega med åbne arme.
– De optog mig i deres stamme, beskyttede mig og lo kærligt ad mig, når jeg forsøgte at tale sproget, siger han med sin bløde, lavmælte røst.
– Heldigvis gav det mening i forhold til filmens historie, at min figur (en britisk forretningsmand bosat i Danmark, red.) beholdt sit modersmål, så jeg slap for at lære dansk.
Pierce Brosnan, Paprika Steen, Trine Dyrholm og Molly Blixt Egelind i "Den skaldede frisør" | pr-foto: Duane Gregory
EON Productions' 14. Bond-film, "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill), fik danmarkspremiere 9. august 1985.
Få dage forinden kom filmens instruktør, John Glen, på pressebesøg i København. Med sig havde han skuespillerinden Fiona Fullerton, der har en mindeværdig birolle i "Agent 007 i skudlinien" som den russiske spion Pola Ivanova.
Dette dobbeltinterview med John Glen og Fiona Fullertons danmarksbesøg kunne læses i nr. 173 af filmtidsskriftet Kosmorama:
I 1997 trådte engelske David Arnold til som manden, der skulle løfte arven efter John Barry, da EON Productions valgte ham som komponist på deres 18. James Bond 007-film, "Tomorrow Never Dies". David Arnold fortsatte som filmseriens faste komponist til og med "Quantum of Solace" (2008).
Kun to måneder før premieren på "Tomorrow Never Dies" havde David Arnold gjort sig bemærket som producer og arrangør af hyldestalbummet "Shaken and Stirred: The David Arnold James Bond Project" (udgivet oktober 1997 af EastWest). Albummet nyfortolkede en række klassiske James Bond-temasange med bidrag fra forskellige vokalister (bl.a. Aimee Mann, Jarvis Cocker og Natacha Atlas) og electronica-kunstnere (bl.a. Leftfield og Propellerheads).
Den 22. december 1997 fik den danske James Bond 007-ekspert Nicolas Barbano et solointerview med David Arnold, da denne besøgte Hotel Phoenix i København. Det følgende er den komplette udskrift af Nicolas Barbanos samtale med den britiske filmkomponist.
Nicolas Barbano: Hvem tror du komponerede James Bond-temaet? Var det Monty Norman eller John Barry?
David Arnold: Det vil jeg helst ikke sige, medmindre jeg har begge to i samme værelse samtidigt. Monty Norman er krediteret som komponisten af James Bond-temaet, og den officielle historie er, at John Barry arrangerede Monty Normans tema. Hver gang nogen påstår, det ikke er komponeret af Norman, sagsøger han dem. Så det bør du vide, hvis du har tænkt dig at skrive noget i den retning, for han har folk overalt, på udkig efter den slags. Jeg har snakket med både John Barry og Monty Norman om det. Monty Norman plejer at synge en sang, han engang har skrevet, og som temaet kom fra. Med en meget underlig tekst (han synger): 'I-I was born, with an unusual sneeze...'
Overvejede du at tage den sang med på 'Shaken and Stirred'-pladen?
Ja, men så mange mennesker har brugt det: David Holmes bruger det i 'Let's Get Killed', LTJ Bukem på 'Shaken and Stirred' og Moby i 'Tomorrow Never Dies'. Så jeg tænkte, at verden nok overlever uden endnu en version.
Hvordan vil du definere John Barrys Bond-stil, som du citerer flittigt i musikken til 'Tomorrow Never Dies'?
Det har delvis at gøre med trompetklangen, hans særlige måde at bruge uartige, sexede trompeter på. Der er også et element af swing, som i forvejen er en meget arrogant, selvsikkert pralende stil. Barry kaldte det 'million dollar Mickey Mouse-music', en opfattelse, jeg deler. Jeg tror, han har en selvkritisk holdning til det, men hvad han skabte fik utrolig indflydelse. For mig er det den halve årsag til Bond-filmenes eksistens. Jeg mener, uden den sound har man ikke en Bond-film, men en actionfilm. Alle seriens andre komponister har citeret John Barry, kigget på den oprindelige arkitekttegning. Eric Serra er nok den eneste, der ikke gjorde det. Men Bill Conti og Marvin Hamlisch var fulde af hentydninger til Barrys orkestrering. Og det er for mig, hvad Bond-musikken handler om. Den dér særlige lyd.
Stuntkøreren (og Matthew Perry-dobbeltgængeren) Ben Collins fylder 41 år i dag.
Ben Collins dublerede Daniel Craig i den Aston Martin-biljagt, som indledte James Bond-filmen "Quantum of Solace" (EON Productions, 2008). Han har også tidligere udfyldt rollen som den gådefulde The Stig i BBC-programmet "Top Gear".
James Bond•O•Rama fik følgende eksklusive interview med Ben Collins, da udstillingen "Bond in Motion" på London Film Museum holdt pressedag den 18. marts 2014.
Ben Collins, er der nogen af de udstillede effekter på "Bond in Motion", du gerne ville eje?
Der er ikke meget her, som jeg ikke gerne ville tage med hjem. Raketrygsækken [fra "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965)] ville være genial til pendling. Den lille, gemene Renault 11, som fik kappet taget af i "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill, 1985), kan jeg godt lide, fordi den biljagt var så vild. Hvis jeg kunne tage én bil med hjem fra udstillingen, ville jeg vælge [Aston Martin] DB5'eren. Dens look er så tidløst.
Ben Collins i Aston Martin DBS'eren fra "Quantum of Solace" (2008). Foto: London Film Museum
Du kørte Bonds Aston Martin DBS i den indledende biljagt i "Quantum of Solace” (2008). Hvordan var det for dig som racerkører at tilpasse sig stuntverdenen?
Normalt går mit job ud på at beskytte bilen og undgå at lave buler i den. I ”Quantum of Solace” bliver bildøren revet af, og bilen bliver smadret i stumper og stykker. Vi totalskadede 12 spritnye Aston DBS-biler, hvilket får én til at knibe en tåre. Men det så fedt ud, så det var i orden!
Sommetider kan noget, der ser meget simpelt ud, vise sig at være temmelig kompliceret. Vi lavede en scene i Siena, hvor bilen kører gennem en tunnel, og det så ikke særlig imponerende ud, men der var mindre end en centimeters mellemrum mellem sidespejlene og tunnelen på begge sider. Pludselig går det op for én, at man kan komme rigtig galt af sted, hvis man begår en fejl.
Detail of Aston Martin DBS from "Quantum of Solace" (2008) . Photo by London Film Museum
Kan du beskrive, hvordan det føles at køre en Aston Martin DB5? For jeg ved, at jeg aldrig vil få chancen for selv at køre én.
DB5'eren føles meget smooth, fordi affjedringen er meget mere direkte, end hvad vi er vant til i biler i dag. Den har ikke ABS, hjulslipskontrol eller noget af alt det skrammel, som moderne biler er blevet inficeret med. Selv om det sikkert vil afskrække nogle, at den her bil mangler alle de elektroniske hjælpemidler, er den faktisk utrolig velafbalanceret, så på mange måder er den gamle stil langt mere effektiv end den nye.
En DB5 er lidt mere kompliceret at køre, men oplevelsen er ti gange mere tilfredsstillende end i en eller anden moderne kasse. Man mærker alt i vejen: hvordan dækkene bider i asfalten, og hvordan bilen hælder, når man tager et hjørne. Den giver langt mere feedback, så man får meget tæt føling med bilen. Det er en super bil at køre i.
Aston Martin DB5 fra "GoldenEye" (1995). Foto: London Film Museum
Nogle ville hævde, at det virker lidt utroværdigt, at James Bonds DB5 kan udmanøvrere Xenia Onatopps Ferrari i ”GoldenEye”.
Jeg vil mene, at det var et spil, de havde gang i. De kørte om kap, men forsøgte ikke at køre fra hinanden. I en mere regelret situation ville du nok få ret, og jeg vil helt klart sige, at en Aston DBS er hurtigere end en Alfa Romeo. Men Bond mødte en masse forhindringer på sin vej, og det var vel dét, der gjorde den biljagt spændende.
Tak til London Film Museum og Ben Collins. Happy birthday, Ben!
Den 18. november 1999 deltog den danske James Bond-ekspert Nicolas Barbano i en pressejunket i London for "The World is Not Enough", EON Productions' 19. Bond-film.
Nicolas Barbano interviewede blandt andre filmens stjerne, Pierce Brosnan, EON-produceren Barbara Broccoli og den da 85-årige Desmond Llewelyn, der i "The World is Not Enough" spillede våbenmesteren 'Q' for sidste gang. En måned efter interviewet, den 19. december 1999, omkom Desmond Llewelyn efter at have været involveret i en bilulykke i England.
På datoen for Desmond Llewelyns bortgang i 1999 offentliggør James Bond•O•Rama.dk for første gang den komplette udskrift af Nicolas Barbanos rundbordsinterview med den walisiske skuespiller.
Jeg vil ikke sige den bedste nogensinde, men jeg synes, det er en af de bedste, og det er den bedste, Pierce har lavet. "Agent 007 jages" (From Russia With Love) og "Agent 007 contra Goldfinger" (Goldfinger) er ligesom klassikerne, men den her nærmer sig det niveau. Det er den bedste Bond-film, jeg har set i lang tid. Pierce er glimrende, og jeg synes virkelig, han har overtaget rollen. Han har noget, ingen af de andre har haft, og i starten af denne film ser han for første gang virkelig farlig ud. Han er vidunderlig i scenerne med pigerne, og har nogle herlige, henkastede replikker. Jeg synes stort set, han har det hele.
Hvordan med din nye partner? Jeg er meget smigret over, at John Cleese spiller min assistent. Det var vældig skægt. Og jeg tror, at hvis jeg bliver skånet, får vi masser af sjov i den næste film, for han er lettere kluntet, du ved, og Q er ligesom den strikse latinmester. Det skal vi nok få en masse sjov ud af.
Det virker, som om Qs irritation over Bond nu går ud over hans nye assistent?
Ja, det er muligt. Vi får se, hvordan han reagerer i fremtiden.
Kunne du kommentere det udstyr, Bond benytter i den nye film?
Der er ikke så meget, men det hele står nævnt i min bog. Det er vist første gang, der er en liste over alt udstyret i filmene. I den nye film er der røntgenbriller, et sækkepibe-våben, en BMW, en selvoppustelig jakke og et Omega-ur. Jeg spurgte en Omega-tekniker, om det er muligt at have en laser i et armbåndsur. Han svarede, at i dag er de holdt op med at erklære noget for umuligt. Jeg sagde til ham, at om et par år kan man vel have en mobiltelelefon, der styrer en bil, ligesom Ericsson-telefonen i "Tomorrow Never Dies", og han svarede: "Vi kan levere den i morgen!" "Med en stungun?", spurgte jeg. "Naturligvis!" Teknologien udvikler sig så hurtigt, at det ikke længere handler om, hvad vi kan opfinde, men hvad forbrugerne har råd til. En flypilot fortalte mig, at det er absolut muligt at flyve til Australien på et par timer, men ingen ville have råd til det. Jeg ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre, men man har regnet det ud på papiret. Måske flyver de bare lidt op i luften og venter på, at jorden drejer rundt!
Er du personligt interesseret i teknologi?'
Nej! Ikke på mindste måde. Teknologi går lige hen over hovedet på mig. Forleden, da jeg var til verdenspremieren i Amerika, prøvede jeg at ringe til England, og jeg trykkede på alle de rigtige knapper, men jeg kunne ikke komme igennem. Jeg fik bare en båndet besked.
Der er en scene i filmen, hvor du og Brosnan diskuteter Qs mulige fratræden?
Det er der kun, fordi ... Uanset hvor meget jeg ønsker det, kan jeg ikke fortsætte i al evighed. Og som jeg altid siger: Jeg er med i Bond-filmene, så længe producenterne ønsker mig, og Vorherre ikke gør det! Men jeg synes, det er klogt at have én til at overtage, der har optrådt i filmene sammen med mig, fremfor blot: "Nå, stakkels gamle Q er død; her er en ny!" Jeg har bedt om en assistent de to sidste film, og endelig fik jeg en.
Dette interview med special effects-supervisor og James Bond-veteran Chris Corbould fandt sted på pressedagen for udstillingen "Bond in Motion" på London Film Museum den 18. marts 2014.
Chris Corbould, dit første job på en Bond-film var som special effect-assistent på "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me) i 1976. Hvor mange af EONs Bond-film har du arbejdet på siden?
Jeg har været med på 13 i alt [14 inklusiv "SPECTRE" fra 2015, red.]. Den eneste, jeg ikke arbejdede på, var ”Octopussy” (1983).
Du er med andre ord et centralt medlem af Bond-familien.
Ja. Broccolierne er en fantastisk familie at arbejde for. Jeg har haft mange gode år med dem. Forhåbentlig mange flere fremover.
Chris Corbould med Jaguar XKR fra 'Die Another Day' (Foto: Chris Jackson/Getty Images for London Film Museum)
Får du nogensinde lov til selv at køre nogle af de biler, man ser i filmene?
Ja, absolut. De her [Jaguar XKR og Aston Martin Vanquish fra ”Die Another Day” (2002)] er ret interessante, fordi min afdeling måtte ombygge begge biler. Vi havde faktisk fire Jaguarer og fire Astoner, der skulle modificeres. De fandtes ikke med firehjulstræk. Men da hele biljagten, kampsekvensen, udspillede sig på is, besluttede vi os for at konvertere dem til firehjulstræk. Desuden installerede vi våben og et oppusteligt flydesystem i begge biler. Hvis de gik igennem isen, ville flydesystemet automatisk blive udløst, så føreren og bilen ikke sank til bunds.
Og du udløste alle effekterne i realtid fra den her fjernstyringsboks?
Ja, vi håndterede alle de tekniske effekter. Boksen styrer missilerne, der kommer ud; geværerne, der roterer og skyder ... Vi tænkte, at stuntkøreren havde rigeligt at se til med at køre bilen, så det var bedst, hvis vi tog os af resten.
SFX-fjernstyringskonsol til Vanquish og Jaguar (Die Another Day, 2002)
Jeg antager, at du ikke stod for den usynlige bil. Det må have været en anden afdeling.
Nej, nej, den overlod vi til nogle andre. Jeg er ikke nogen stor tilhænger af den [usynlighe Aston Martin "Vanish"], men sådan var det nu engang. Jeg synes, vi gik lidt for vidt med dén.
Hvilken af Bond-bilerne synes du så bedst om?
Jeg kunne godt lide Vanquish; jeg synes, det var en dejlig bil. Faktisk kunne jeg godt lide den fra ”Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987), som var en rigtig vægtig ... Hed den Vantage?
Aston Martin Volante? Den med skiene?
Ja. Den var min favorit, fordi det var mig, der gjorde bilen klar, da vi skulle optage scenen i Østrig. Vi tog den ud på den frosne sø og kørte rundt på isen. Det var rigtig skægt.
Aston Martin V8 Volante fra "The Living Daylights" (1987). Foto: London Film Museum
Arbejdede du på Lotus Esprit'en, da du var med på ”Spionen der elskede mig”?
Det gjorde jeg desværre ikke. Under produktionen af den film befandt jeg mig hovedsagelig i England, og de optog undervandsscenerne med bilen ud for Bahamaøerne [i Caribien].
Passer det, at I ikke kunne få Aston Martin DBS'en i ”Casino Royale” (2006) til at rulle rundt, fordi dens vejgreb var alt for godt?
Det var ikke dét, der var problemet. DBS'ens balancepunkt var så godt, at stuntholdet flere gange forsøgte at få bilen til at vælte, men uden held. Til sidst måtte vi installere en lille kvælstofkanon i den. Når føreren drejede rattet, aktiverede vi kvælstofkanonen, som fik bilen til at tippe over. Så snart den tippede, gik det fint. Problemet var at få den til at gøre det. Men det lykkedes i sidste ende. Det er virkelig førsteklasses biler, ikke? Sådan en Aston Martin er designet til ikke at kunne væltes. Vi måtte hjælpe den lidt på vej.
Det forlyder, at den britiske motorunion kritiserede ”GoldenEye” (1995), fordi de ikke mente, at Bond burde køre rundt i en tysk BMW.
Jamen altså, betyder det noget? Man kan ikke beholde den samme bil i hver eneste film. En overgang havde vi Lotus, så fik vi BMW, og nu hvor vi har fået Aston'en tilbage, elsker alle den igen. Jeg synes da, det er sjovere at ryste posen lidt en gang imellem. Man må forny sig nu og da. Ellers ville det blive kedeligt.
Aston Martin DB5 fra "GoldenEye" (1995). Foto: London Film Museum
Hvad gør i dine øjne Aston Martin til et så ikonisk bilmærke?
En Aston er indbegrebet af en britisk bil, ligesom Bond er indbegrebet af Storbritannien. Det er en elegant bil; den har stil, og den indbyder til, at man kører hurtigt. Og så er der de tekniske dimser, vi udstyrer den med. Man forventer ikke at se gadgets komme ud af en så stilig bil. Jeg tror, at den kontrast hjælper.
En del af dit job synes at være at give bilerne ekstra personlighed ud over dén, de leveres med fra fabrikkens side.
Jep, personlighed. Det er bestemt, hvad vi stræber efter. Vi skal virkelig lægge hjernerne i blød efterhånden for at finde på noget, man ikke har set før. Jeg mener, se bare hvor mange af bilerne på udstillingen, der har missiler indbygget! Vi må kæmpe for at hitte på noget anderledes.
