Kategori: Artikler

“Jagten på 007”: Bag om Tivolis James Bond-koncert (2017)

ARRANGEMENT

På fredag, den 7. juli 2017, giver Tivoli Copenhagen Phil James Bond 007-koncert i Tivolis Koncertsal. James Bond•O•Rama.dk overværede de første prøver og talte med dirigenten, Adrian Prabava.

Selvfølgelig er der også James Bond 007-arrangementer i København på den ikoniske dato 07.07.17. Fredag danner Tivolis Koncertsal rammen om "Jagten på 007", der er en del af Tivolis årlige musik­festival SommerKlassisk.

Den indonesisk fødte, tysk uddannede Adrian Prabava dirigerer det filharmoniske symfoniorkester Tivoli Copenhagen Phil (tidligere kendt som Tivolis Symfoniorkester) i to sæt udelukkende med musik fra James Bond 007-filmene. Programmet er sammensat af European FilmPhilharmonic Institute.

Da James Bond•O•Rama.dk overværer de indledende prøver i koncertsalen tirsdag 4. juli, mangler endnu Tivoli Ensemblet, der skal lægge rytmisk bund under orkestret og (måske!) fyre op under guitaren i "James Bond Theme", og vokalisten Pernille Rosendahl, der medvirker på fire numre ved koncerten. Rosendahl har som bekendt James Bond-erfaring fra Swan Lee-singlen "Tomorrow Never Dies", der i 1997 var med i opløbet om at blive titelsang i filmen af samme navn.

Til prøven løber dirigenten og symfoniorkesteret hele programmet igennem for første gang. Undervejs afbryder Prabava flere af gennemspilningerne for at præcisere enkelte betoninger og finslibe kanterne. En passage fra Michael Kamens "Licence to Kill"-partitur må gentages udelukkende med strygersektionen og derefter med strygere plus træblæsere, før den lyder, som dirigenten ønsker. Det er som at høre de velkendte 007-soundtracks blive remixet og dekonstrueret for ørerne af én.

Orkestrets perkussionist kommer på overarbejde i Thomas Newmans frenetiske actioncues fra "Skyfall", som Adrian Prabava efter prøven betegner som programmets "mest udfordrende". Ikke alene skal "Skyfall"-suiten overdubbes med samplede effekter og times nøjagtigt til lydeffekterne fra de scener, som samtidig vises på lærredet. Moderne filmkompositioner er også generelt mere komplekse end 60'ernes filmmusik, siger Adrian Prabava.

"Man kan høre, hvor meget filmmusik har udviklet sig gennem de sidste ti år. At skrive orkesterkompositioner til film er blevet mere specialiseret med flere muligheder for sampling og brugen af orkestret. Der er kommet en ny genre af filmmusik, og den æstetik kan man også høre i "Skyfall"."

Kontrasten mellem Thomas Newmans hektiske 2010'er-musik og John Barrys luksuriøse, pop- og jazzinspirerede tresserlyd bliver trukket ekstra skarpt op, når de spilles klos op ad hinanden som her. Adrian Prabava fornemmer dog, at de melodiøse filmkompositioner kan være på vej tilbage:

"Nu om stunder, når jeg lytter til moderne popmusik, har mange af sangene ikke den kompositoriske dybde, vi havde i 1960'ernes popmusik. Jeg taler om harmonier, om rytme. Ofte bliver det reduceret til en simpel rytme og en bas med masser af repetition og mindre melodi. Det er vor tids musik. Og det afspejler sig i filmmusikken. Det er efterhånden sjældent, at man kan nynne musikken fra filmen på vej hjem fra biografen. Men jeg tror, der er ved at opstå en modreaktion med musicalfilm som "La La Land" og længslen efter ... melodiens befrielse, en tilbagevenden til en mere fyldig måde at komponere på."

Dirigent Adrian Prabava - pr-foto © Ulrike von Loeper

Læs mere

“Spioner dør ved daggry”: Portræt af Timothy Dalton (Ude og Hjemme 1986)

ARTIKEL

 
Under overskriften "Flot som en græsk gud" bragte ugebladet Ude og Hjemme i nr. 43/1986 følgende portrætartikel af Timothy Dalton. Den walisiske skuespiller var netop blevet udnævnt til EON Productions' næste James Bond 007 i filmen "Spionen dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987).


Læs mere

“Agent 007 i ilden”: B.T. møder filmselskabets pressedame (1965)

I oktober 1965, knap to måneder før danmarkspremieren på "Agent 007 i ilden" (Thunderball), var publicitydamen Uta Herzog på pr-visit i København for at fortælle pressen om EON Productions' kommende, fjerde James Bond-film.

Keith Keller fra B.T. mødte Uta Herzog og kvitterede med denne pudsige artikel, trykt 29. oktober 1965:

“Spionen der elskede mig”: Politiken besøger 007 Stage (1977)

REPORTAGE

 
I januar 1977 fik Politikens filmkritiker Herbert Steinthal (1913-1986) chancen for at besøge '007 Stage' under optagelserne til "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me), EON Productions' tiende James Bond-film.

Artiklen, der blev trykt i Politikens søndagsudgave 16. januar 1977, beskriver Herbert Steinthals visit til Pinewood-studierne uden for London. 007 Stage var på det tidspunkt kun en måned gammel, indviet med pomp og pragt den 5. december 1976. James Bond-filmseriens producer, Albert R. Broccoli, lod den gigantiske studiehal opføre, da der ikke fandtes noget filmatelier i verden, der var stort nok til at rumme scenografen Ken Adams dekoration af supertankeren Liparus' indre (med plads til tre atomubåde i 5/8 målestok).

Herbert Steinthal overværede også filmens stjerne, Roger Moore, give tv-interviews til verdenspressen. Roger Moore udtaler blandt andet i artiklen:

"Jeg glæder mig til at komme til København igen til sommer, når Tivoli har åbnet. Så vil jeg have min kone og børnene med."
Roger Moore

Note: Kvinden på det ledsagende foto er naturligvis ikke Barbara Bach, som billedteksten angiver, men engelske Caroline Munro, der spillede Naomi i "Spionen der elskede mig".

(klik for at forstørre)

Læs mere

Sir Roger Moore (1927-2017): Mindeord og portrætartikel

DØDSFALD

Sir Roger Moore (1927-2017). Pr-foto

James Bond 007 kan ikke dø.

Desto mere uvirkeligt føles det, at Sir Roger Moore ikke længere er blandt os. Den engelske gentlemanskuespiller er sovet stille ind i sit hjem i Schweiz, skriver Variety i dag, 23. maj 2017.

Jeg nåede lige akkurat at opleve legenden på scenen i hans onemanshow, Sir Roger Moore On Tour, i Londons Royal Festival Hall den 27. november 2016. Det skulle blive Sir Rogers sidste optræden nogensinde. Knæene vaklede, og stemmen sprak, men hukommelsen og glimtet i øjet var usvækkede - ligeledes lysten til at fortælle robuste sjofelheder, der stod i munter kontrast til hans noble fremtoning. Højdepunktet: Den ikoniske replik "Mit navn er Bond, James Bond", fremsagt af manden selv.

Bonusinfo: Det fremgik af showet, at Roger Moore selv omtalte sin kone, Kristina "Kiki" Tholstrup, som svensk, selvom hun altid er dansk ifølge BILLED-BLADET.

Tak for Bond, for Helgenen, for De Uheldige Helte og for at være den bedste til at være Roger Moore. Hvil i fred, Sir Rog.

Til nr. 60 af det danske tegneserieblad James Bond Agent 007, der udkom 21. august 1981 på forlaget Interpresse, skrev Nicolas Barbano skrev portrætartiklen "Roger Moore - fra tallerkenvasker til playboyskuespiller".

Artiklen er gengivet herunder med venlig tilladelse.

Læs mere

“Lev og lad dø”: 10 år med James Bond (Filmårbogen 1973)

Forlaget Carlsen udgav Filmårbogen hvert år fra 1950 til 2011. De rigt illustrerede årbøger søgte at give et overblik over den forgangne biografsæsons væsentligste premierer.

De første to James Bond 007-film fandt ikke nåde for Filmårbogens daværende redaktør. Først fra og med "Agent 007 contra Goldfinger" (Goldfinger, 1964) begyndte annalerne at registrere Bonds eventyr.

Da "Lev og lad dø" (Live and Let Die), den ottende film i EON Productions' serie, nåede Danmark i 1973, var Bonds publikumstække efterhånden så fasttømret, at "Filmårbogen 1973" afsatte hele fire sider til at markere det første jubilæum – 10 år – for EON Productions' succesrige filmserie. Teksten er skrevet af Carl W. Bærentzen:

Læs mere

Maryam d’Abo: Eksklusivt interview (2016)

Den 2. september 2016 havde James Bond•O•Rama.dk fornøjelsen af at tale med Maryam d'Abo. Den da 55-årige engelsk-franske skuespillerinde besøgte Norges hovedstad i anledning af arrangementet "James Bond til Oslo".

Som 26-årig havde Maryam d'Abo den kvindelige hovedrolle som Kara Milovy overfor Timothy Daltons James Bond 007 i filmen "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, EON Productions 1987).

I 2002 var Maryam d'Abo producer, medforfatter og vært på tv-programmet "Bond Girls are Forever", hvor hun interviewede en række af filmseriens tidligere Bond-piger. Sammen med John Cork redigerede Maryam d'Abo materialet om til en bog med samme titel. Bogudgaven af "Bond Girls are Forever" udkom på forlaget Boxtree i 2003 og er ikke oversat til dansk. Maryam d'Abo har siden revideret tv-dokumentaren med nye interviews to gange i hhv. 2006 og 2012.

Her kan du læse udskriften af vores samtale i Oslo. Desværre var vores tid begrænset til 15 minutter, eftersom Maryam d'Abo var på vej til lufthavnen.

Maryam D'Abo (med David Fellowes) som dronning Rosalind af Danmark i "The Prince and Me 2: The Royal Wedding" (2006) - skærmbillede

James Bond•O•Rama.dk: Du har jo spillet dronningen af Danmark – eller rettere en dansk dronning?
Maryam d'Abo: Ja, det har jeg.

Var det dronning Rosalind?
Maryam d'Abo: Jeg husker ikke navnet, men ja, jeg spillede en dansk dronning i "The Prince and Me 2: The Royal Wedding" (2006) med den her amerikanske skuespillerinde [Kam Heskin, red.]. Vi optog filmen udenfor Prag. Jeg tog tilbage til Prag efter tv-serien "Doktor Zivago" (2002).

Så I var end ikke i nærheden af Danmark.
Maryam d'Abo: Nej. Men jeg har været i København. Jeg tog dertil for et par år siden for at lave noget. Måske var det en reklame. Jeg blev fløjet ind og boede på et virkelig skønt boutiquehotel. Faktisk minder det her [Oslo] mig lidt om København med havnebassinerne og alt det. Men her er ikke lige så fint som i København. Det var ikke en film, nok nærmere en reklame eller noget i den retning, for jeg var der kun meget kort i tre dage. Men det var helt afgjort en professionel opgave.

Lavede du en pressejunket for "Spioner dør ved daggry" i København?
Maryam d'Abo: Nej. Aldrig. Jeg var med til en stor junket i Vienna, og så holdt vi premiere i Amsterdam.


Læs mere