I dag for 108 år siden blev Ian Lancaster Fleming født. Den længe ventede biografiske spillefilm om Flemings liv, baseret på Andrew Lycetts biografi "Ian Fleming: The Man Behind James Bond" fra 1995, ser dog ikke ud til at blive en realitet foreløbig.
I september 2015 mødte James Bond•O•Rama filmens manuskriptforfatter, engelske Matthew Brown, på Toronto Film Festival. Desværre havde Brown ikke meget nyt at fortælle om Ian Fleming-filmens status. På spørgsmålet om, hvilken vinkel han havde lagt på Ian Fleming, svarede Brown kortfattet:
"Jeg synes, han er en fascinerende, sammensat mand, som ... øh ... Fascinerende og sammensat. Lad os bare sige dét."
Herefter fortalte Matt Brown lidt flere detaljer om sit manuskript til Ian Fleming-filmen:
"Manuskriptet foregår under anden verdenskrig og handler primært om, hvordan Fleming møder admiral John Godfrey og finder anvendelse for sine talenter. Det er, hvad jeg fokuserede på. Det var et sjovt manuskript, og jeg var meget begejstret, da Duncan [Jones] blev tilknyttet [som instruktør]. Måske vender han tilbage senere; det ved jeg ikke. Men det er et af de bedste manuskripter, jeg har skrevet. Faktisk ville jeg ikke have noget imod at instruere det selv!"
I dag, 16. maj 2016, fylder Pierce Brendan Brosnan 63 år.
Pierce Brosnan spillede selvfølgelig James Bond 007 i EON Productions' filmserie fra 1995 til 2004. Men den irske skuespiller har også medvirket i en enkelt dansk spillefilm, Susanne Biers romantiske dramakomedie "Den skaldede frisør" (engelsk titel: Love is All You Need) fra 2012.
"Den skaldede frisør" fik verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig samme år, hvor jeg udnyttede chancen til at interviewe den mandlige hovedrolleindehaver og dermed trykke endnu en agent 007-skuespiller i næven.
Den da 59-årige Pierce Brosnan kunne fortælle, at rollen som James Bond var en spændetrøje, men at mødet med Susanne Bier og hendes danske skuespillerstab blev en befriende oplevelse for den irske filmstjerne – også selv om han måtte trække på sin egen erfaring som kræftenkemand i "Den skaldede frisør".
Året efter dette interview døde Pierce Brosnan og Cassandra Harris' datter, Charlotte Brosnan, desværre også af kræft, 42 år gammel.
INTERVIEW MED PIERCE BROSNAN, "DEN SKALDEDE FRISØR"
Fra Bond til Bier
Brian Iskov for Dagbladenes Bureau, september 2012
»Tak«. »Tusind tak«. Og »du er smuk«.
I sin glansrolle som agent 007 har Pierce Brosnan taget livet af Ulrich Thomsen og fået enetimer i »skandinaviske tungemål« hos Cecilie Thomsen. Men da vi møder den irskfødte gentleman på filmfestivalen i Venedig, erkender Brosnan blankt, at hans danske ordforråd kun rækker til de tre ovenstående fraser.
Blandt andet derfor sad nerverne uden på skjorten, da den 59-årige skuespiller sidste år [2011] rejste til København for at forberede sig på sin første hovedrolle nogensinde i en dansk film: Susanne Biers biografaktuelle »Den skaldede frisør«.
– Jeg var meget nervøs over at møde alle de her danske skuespillere, som havde kendt hinanden i mange år og været venner, elskere, kolleger, fortæller Pierce Brosnan i Venedig.
– Tag sådan en fyr som Kim Bodnia. Han har enormt meget power. Når han sidder på den anden side af bordet, kan man godt blive bange for, at han vil springe på én!
Men Bodnia viste sig at være »virkelig sjov«, tilføjer Pierce Brosnan, som slet ikke havde behøvet at bekymre sig. Lige fra starten tog alle danskerne på holdet imod deres fremmede kollega med åbne arme.
– De optog mig i deres stamme, beskyttede mig og lo kærligt ad mig, når jeg forsøgte at tale sproget, siger han med sin bløde, lavmælte røst.
– Heldigvis gav det mening i forhold til filmens historie, at min figur (en britisk forretningsmand bosat i Danmark, red.) beholdt sit modersmål, så jeg slap for at lære dansk.
James Bond 007 er en sjælden gæst i Det Danske Filmmuseums biograf. Men torsdag 28. april kl. 18 bliver der endelig lejlighed til at nørde agent 007 i Cinemateket i Gothersgade, København – endda med en lidt usædvanlig vinkel.
Her følger Cinematekets beskrivelse af arrangementet ”James Bond og .. cognac?”:
Cognac er en ofte tilbagevendende drik i 007-universet. Hør meget mere om dette, når forfatter og cognac-ekspert Mogens Bachau 28. april gæster Cinemateket. Efter cognac-smagning vises 'Goldfinger' (1964).
Indrømmet, cognac er ikke James Bonds favoritspriritus. Men den ædle drik optræder igen og igen i 007-universet, både som plot-element og product placement. Hvad mener Bond fx, når han i ‘Goldfinger’ beskriver smagen af en brandy således over for M: ”I'd say it's a 30-year-old fine, indifferently blended … with an overdose of bon bois”?
Forfatter og cognac-ekspert Mogens Bachau vil 28. april kl. 18.00 indføre os i cognac’ens historie og beskrive de forskellige huse. Lær, hvordan man smager på cognac, hvilke smagsnoterog forskelle man kan forvente, og hvilke glas man skal bruge. Også emner som jordbundsforhold, kork, opbevaring og cognac som ingrediens i cocktails vil blive berørt.
Vi skal undervejs smage på tre forskellige cognacer. Efter smagning og foredrag i Asta Bar ser vi Guy Hamiltons ‘Goldfinger’ (1964) – nu anderledes velinformerede om, hvad ”fine” og ”bon bois” er for størrelser!
Billetter koster 120/130 kr. kr. og skal være afhentet tre dage inden arrangementet.
Kenneth Just og Christian Hansen / Cinemateket
Til James Bond•O•Rama.dk forklarer programredaktør Christian Hansen, at ideen til arrangementet ”James Bond og .. cognac?” kom fra cognaceksperten Mogens Bachau.
”Det sidste års tid har vi lavet filmvisninger med tilhørende smagninger. For eksempel har vi holdt engelsk vinaften i forbindelse med filmen ”The Trip” og ølsmagning til filmen ”Drinking Buddies”, der handler om et mikrobryggeri. Vi ville også gerne holde et cognacarrangement, og da pååpegede Mogens Bachau, at der var en egnet scene i ”Agent 007 contra Goldfinger”, hvor James Bond og 'M' diskuterer cognac,” fortæller Christian Hansen.
Christian Hansen beklager, at Det Danske Filmmuseum ikke ejer en 35mm-kopi af ”Agent 007 contra Goldfinger”, hvorfor visningen den 28. april afvikles fra blu-ray.
Foredraget varer ca. 45 minutter og foregår i Asta Bar i filmhusets kælder. Filmen starter kl. 19.00.
EON Productions' 14. Bond-film, "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill), fik danmarkspremiere 9. august 1985.
Få dage forinden kom filmens instruktør, John Glen, på pressebesøg i København. Med sig havde han skuespillerinden Fiona Fullerton, der har en mindeværdig birolle i "Agent 007 i skudlinien" som den russiske spion Pola Ivanova.
Dette dobbeltinterview med John Glen og Fiona Fullertons danmarksbesøg kunne læses i nr. 173 af filmtidsskriftet Kosmorama:
I 1997 trådte engelske David Arnold til som manden, der skulle løfte arven efter John Barry, da EON Productions valgte ham som komponist på deres 18. James Bond 007-film, "Tomorrow Never Dies". David Arnold fortsatte som filmseriens faste komponist til og med "Quantum of Solace" (2008).
Kun to måneder før premieren på "Tomorrow Never Dies" havde David Arnold gjort sig bemærket som producer og arrangør af hyldestalbummet "Shaken and Stirred: The David Arnold James Bond Project" (udgivet oktober 1997 af EastWest). Albummet nyfortolkede en række klassiske James Bond-temasange med bidrag fra forskellige vokalister (bl.a. Aimee Mann, Jarvis Cocker og Natacha Atlas) og electronica-kunstnere (bl.a. Leftfield og Propellerheads).
Den 22. december 1997 fik den danske James Bond 007-ekspert Nicolas Barbano et solointerview med David Arnold, da denne besøgte Hotel Phoenix i København. Det følgende er den komplette udskrift af Nicolas Barbanos samtale med den britiske filmkomponist.
Nicolas Barbano: Hvem tror du komponerede James Bond-temaet? Var det Monty Norman eller John Barry?
David Arnold: Det vil jeg helst ikke sige, medmindre jeg har begge to i samme værelse samtidigt. Monty Norman er krediteret som komponisten af James Bond-temaet, og den officielle historie er, at John Barry arrangerede Monty Normans tema. Hver gang nogen påstår, det ikke er komponeret af Norman, sagsøger han dem. Så det bør du vide, hvis du har tænkt dig at skrive noget i den retning, for han har folk overalt, på udkig efter den slags. Jeg har snakket med både John Barry og Monty Norman om det. Monty Norman plejer at synge en sang, han engang har skrevet, og som temaet kom fra. Med en meget underlig tekst (han synger): 'I-I was born, with an unusual sneeze...'
Overvejede du at tage den sang med på 'Shaken and Stirred'-pladen?
Ja, men så mange mennesker har brugt det: David Holmes bruger det i 'Let's Get Killed', LTJ Bukem på 'Shaken and Stirred' og Moby i 'Tomorrow Never Dies'. Så jeg tænkte, at verden nok overlever uden endnu en version.
Hvordan vil du definere John Barrys Bond-stil, som du citerer flittigt i musikken til 'Tomorrow Never Dies'?
Det har delvis at gøre med trompetklangen, hans særlige måde at bruge uartige, sexede trompeter på. Der er også et element af swing, som i forvejen er en meget arrogant, selvsikkert pralende stil. Barry kaldte det 'million dollar Mickey Mouse-music', en opfattelse, jeg deler. Jeg tror, han har en selvkritisk holdning til det, men hvad han skabte fik utrolig indflydelse. For mig er det den halve årsag til Bond-filmenes eksistens. Jeg mener, uden den sound har man ikke en Bond-film, men en actionfilm. Alle seriens andre komponister har citeret John Barry, kigget på den oprindelige arkitekttegning. Eric Serra er nok den eneste, der ikke gjorde det. Men Bill Conti og Marvin Hamlisch var fulde af hentydninger til Barrys orkestrering. Og det er for mig, hvad Bond-musikken handler om. Den dér særlige lyd.
I går, torsdag 10. marts 2016, døde filmscenografen Sir Ken Adam i London, 95 år gammel.
Ken Adam var manden bag det stilskabende, futuristiske production design på syv af James Bond 007-filmene fra EON Productions:
"Agent 007 mission: drab" (Dr. No, 1962), "Agent 007 contra Goldfinger" (Goldfinger, 1964), "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965), "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, 1967), "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever, 1971), "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, 1977) og "Moonraker" (1979).
Ken Adam blev født Klaus Hugo Adam i Berlin 5. februar 1921 og emigrerede til England med sin jødiske familie i april 1934. Under anden verdenskrig kæmpede Klaus Adam mod sit fædreland, da han blev officer i det britiske luftvåben Royal Air Force (i øvrigt som deres eneste pilot med tysk pas). Efter krigen debuterede Ken Adam som tegner i filmbranchen i 1947.
Ken Adam var aktiv som art director og/eller scenograf indtil 2000. Han blev adlet af den engelske dronning i 2003 som den første filmarkitekt nogensinde. Desværre modtog Ken Adam ikke sine to oscarpriser for sit banebrydende og fantasifulde 007-design, men for to historiske dramaer ("Barry Lyndon" i 1976 og "Den gale kong George" i 1995). Han blev dog nomineret for sit arbejde på "Spionen der elskede mig" (1977).
Inden sin død donerede Sir Ken Adam sit arkiv til det tyske filmmuseum i Berlin, Deutsche Kinemathek. Den omfattende samling består af 5600 effekter (skitser, tegninger, fotos, videoer m.m.), som filmmuseet fortsat arbejder på at katalogisere med henblik på digital offentliggørelse senere i 2016.
Deutsche Kinemathek fremviste udvalgte dele af Ken Adam-samlingen i udstillingen "Bigger Than Life: Ken Adam's Film Design", som løb fra december 2014 til maj 2015. Ud over et væld af skitser og effekter fra Ken Adams værksted kunne man bl.a. se følgende på udstillingen:
Mandag 29. januar 2016 kl. 23.00 begynder anden sæson af DR3's faktaserie ”Mord på film” med en temaudsendelse om James Bond 007.
Programserien faktatjekker urealistiske optrin fra kendte film og tv-serier, som en slags dansk variant af Discovery Channel-serien ”Mythbusters”.
”Mord på film: James Bond” genskaber tre udvalgte stuntsekvenser fra hhv. ”Skyfall” (2012), ”Moonraker” (1979) og ”Spioner dør ved daggry” (The Living Daylights, 1987) for at undersøge, om logikken og fysikken bag de tre scener holder vand i virkeligheden.
Redaktør på DR Videnskab Maria Hee Simonsen fortæller til James Bond•O•Rama.dk:
”Vores tilrettelægger, Jonas Damstrup Fried, lagde sig hurtigt fast på, at James Bond skulle være et af emnerne i den nye sæson. Dels fordi der er mange film at tage af, og dels fordi stuntsene har udviklet sig gennem årene, fra det vildt skøre – som tsunami-surfing (i ”Die Another Day”, 2002, red.) – til noget knap så urealistisk.”
Redaktionen kiggede også på Ian Flemings bøger, hvor James Bond som bekendt tager godt for sig af martinierne. ”Vi overvejede at teste, hvad vores vært dur til efter at have drukket 42 genstande. Men vi havde faktisk for mange ideer at vælge imellem,” siger Maria Hee Simonsen.
De tre scener, som kom med i det endelige program, blev: