Kategori: Artikler

“Manden med den gyldne pistol” (1974): Danske forbindelser

● EONs niende James Bond-film, "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun) fra 1974, udmærker sig ved, at der for første gang i serien optræder en dansker foran kameraet. Janni Pia Christensen er dog ikke nævnt i rulleteksterne, og hun har heller ingen replikker. Den da 20-årige københavner skimtes kortvarigt i en enkelt indstilling, hvor hun passerer James Bond i Roger Moores skikkelse på trappen foran The Peninsula Hotel i Hongkong.
Tidskode (Blu-ray): 27.37

Janni Pia Christensen i "Manden med den gyldne pistol" (1974) - framegrab

Ifølge Ekstra Bladet indspillede Janni Pia også en aftenscene med Moore og Britt Ekland på en thailandsk restaurant i Bangkok. Dette optrin lader dog til at være endt på klipperummets gulv, hvis den da ikke var iscenesat alene for at sikre presseomtalen i Danmark.

Janni Pia Christensens statistrolle i Bond-filmen skyldtes netop, at hun i 1973 vandt skønhedskonkurrencen "Årets pige" i Ekstra Bladet. Den 29. december 1973 trykte avisen et billede af Roger Moore, der angiveligt udpeger Janni Pia til at medvirke i sin kommende Bond-film. Ekstra Bladet havde sendt et foto af de femten finalister (i alderen 15 til 21 år) til Sydafrika, hvor den engelske stjerne var i gang med at indspille filmen "Guld" (Gold) for instruktøren Peter Hunt.

Janni stødte til Bond-filmholdet i maj 1974, men udtalte efter hjemkomsten til Vi Unge og Billed Bladet, at oplevelsen som den første danske Bond-babe havde været en skuffelse, og at Roger Moore med sine "hule knæ" ikke var hendes type. Senere samme år skiftede hun navn til Nicolaisen efter sin nye ægtemand og forsvandt hurtigt ud af mediernes søgelys.

● Janni Pia i Vi Unge 1974: "Dansk piges voldsomme møde med 007"

Læs mere

“Never Say Never Again”: Interview med Sean Connery (ALT for damerne 1984)

I forbindelse med danmarkspremieren på "Never Say Never Again" (1983) sendte ugebladet ALT for damerne den kvindelige journalist Rudy Stigø til London for at interviewe den da 53-årige Sean Connery. Ifølge artiklens manchet havde hun "svært ved at holde øjnene fra hans lækre, brune arme med de halvt udviskede tatoveringer."

"James Bond - han er bare dejlig" blev trykt i ALT for damerne nr. 9/1984 og er gengivet herunder.

Connery ALT 9-84 A

Læs mere

Interview: Bond•O•Rama.dk i Bryggebladet (2022)

I anledning af Bond-filmseriens 60-årsjubilæum den 5. oktober 2022 blev Bond•O•Rama.dk's webmaster, Brian Iskov, interviewet af sin lokalavis, Bryggebladet. Artiklen, "Agent 007 fortæller historien om os selv", tager udgangspunkt i nogle af pointerne fra foredraget "Agent 007 til tiden" og kommer også rundt om barndommens opdagelse af James Bond på VHS og senere møder med Bond-kendisser som George Lazenby.

Artiklen fra Bryggebladet nr. 17/2002, der udkom 6. oktober 2022, er skrevet af journalist Philip Thinggaard. Teksten kan læses herunder i sin fulde længde.

● Hent hele nummeret af Bryggebladet som pdf

Brian Iskov på Piz Gloria 2019

Agent 007 fortæller historien om os selv

Den første James Bond-biograffilm ”Dr. No” fylder 60. Det gør filmhelten dermed også. Agent 007 kan nok ikke lære os meget om livet, mener bryggebo, Bond-fan og filmekspert Brian Iskov. Til gengæld kan Bond kaste lys over de seneste 60 års samtidshistorie

Af Philip Thinggaard, Bryggebladet nr. 17/2022

Filmmanden Brian Iskov så sin første James Bond-film som 7-årig. Eller det troede han i hvert fald, indtil han for nylig kiggede dybt i familiearkivet. Der kunne han genskabe sin personlige 007-tidslinje.
– Min far låner et videobånd af en kollega i foråret 1984. Så jeg må nok sande, at det har været efter min 8-års fødselsdag, fortæller han.
– Det havde ellers været så perfekt, hvis jeg var 7, da jeg mødte Agent 007.

Læs mere

Simon Spies’ svenske Bond-villa (Se og Hør 1976)

Til filmen "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, EON 1969) overvejede scenografen Syd Cain først at anvende den danske rejsekonge Simon Spies' nyopførte sommerhus Villa Fjolle som Blofelds tilholdssted. Et amerikansk magasin havde bragt billeder af Spies' hus, der lå på den svenske skærgårdsø Torø, og som var resultatet af en arkitekturkonkurrence, den danske rigmand havde igangsat i 1967. Stefan Berglunds modernistiske, ufo-runde bygning af plastic, beton og fiberglas, med indlagte elektroniske raffinementer, leder da også tanken hen på alperestauranten Piz Gloria i Schweiz, som filmholdet endte med at benytte som deres location.

Ifølge denne fotoreportage fra Se og Hør nr. 38/1976 (17. september) havde Simon Spies nægtet at leje sit 75.000 kvadratmeter store villa ud til EON Productions. Spies kørte ellers i samme periode i en Aston Martin DBS, ganske som George Lazenbys James Bond i "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste".

Spies SH 38-76 (17 sep)
Spies SH 38-76 (17 sep) B

Læs mere

“Agent 007 jages”: Uddrag fra bogen “Erotik i filmen” (1965)

I 1965 udgav filmkenderne Ove Brusendorff og Poul Malmkjær bogen "Erotik i filmen: Den nøgne bølge". Som titlen antyder, anskuede forfatterne filmkunsten fra en kødelig vinkel, hvilket gav Thaning og Appels Forlag anledning til at trykke et rigt udvalg af sort-hvide filmstills med mere eller mindre påklædte skuespillerinder.

Også vores "egen" playboyagent, James Bond, er repræsenteret i bogen på side 59 ved nedenstående sengebillede, "et herligt voyeurmotiv" med Sean Connery og Daniela Bianchi fra "Agent 007 jages" (From Russia with Love, EON 1963). Et kort tekststykke om erotikken i de tidlige Bondfilm følger på side 60.

Desuden finder man på side 31 et pr-foto fra knaldfilmen "Gangsterblondinen" (Guns, Girls and Gangsters) fra 1958. Som Bondkender Nicolas Barbano har bemærket, er motivet - en bevæbnet mand set igennem to nøgne dameben - en tidlig forløber for biografplakaten til "Agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, EON 1981).

FRWL Erotik i filmen s 59

Læs mere

Billed-Bladets røde stol: Interview med Pierce Brosnan (1996)

I januar 1996 besøgte Pierce Brosnan København i forbindelse med den danske gallapremiere på "GoldenEye" (EON 1995). Billed-Bladet fik en hel time med stjernen i den røde stol på Hotel D'Angleterre, og når man læser journalisternes nærgående spørgsmål, spekulerer man på, om Brosnan mon anede, hvad han gik ind til?

Den ene af udspørgerne var Casper Nielsen, som i dag bestyrer bond-bloggen.dk. Han mindes sit første møde med Brosnan således:

"Det var jo lidt af en gevinst at få i rusen dengang i 1996. Vi - journalist Tina Schneider og fotograf Martin Høien og undertegnede - havde Brosnan på tremandshånd i en time. Det var dagen efter gallapremieren i Imperial, og han gav mange korte interview til tv-stationerne. Han havde dog ikke regnet med, at det ville være så privat. “Håber, jeg altid vil bevare mit humør, hvad enten jeg sidder i en rød stol eller ej”, mener jeg, han svarede. Han var lidt nervøs i begyndelsen - og det var vi også. Jeg husker, han bed lidt af mig, fordi jeg borede i, at han havde smadret Bonds Aston Martin!  Men alt gik nu fint. Vi viste ham, at Roger Moore havde siddet i samme stol, og da vor fotograf trak en Walther-legetøjspistol frem, lod han sig også fotografere med den. Den blev dog lige sikkerhedstjekket af hans agent.

Brosnan var virkelig åben - og sympatisk, men han havde trods alt meget på spil og forekom noget forfængelig. Jeg har været heldig at møde han et par gange siden ved "Mamma Mia"-premierer og interviewe ham. Der var han helt anderledes tilbagelænet man of the world. Det var i øvrigt Tinna Munk fra UIP [den danske distributør af "GoldenEye"], der stod for at sætte interviewet op. Og uanset hvor prof man prøver at være, så er det aldeles surrealistisk og svært at bevare fatningen overfor Mr. Bond himself …"

Brosnan BB interview 1995 A

Læs mere

James Bond i “Aschehougs biografiske leksikon” (1998)

I 1998 udkom bogen "Aschehougs Biografiske Leksikon", hvori en række danske skribenter, politikere og mediepersonligheder portrætterer 339 kendte personer, som alle kun har eksisteret i fiktionens verden.

Jakob Stegelmann, Stig Andersen og Ole Knudsen redigerede leksikonet, og Knudsen, der dengang også var forlaget Aschehougs redaktionschef, tog sig selv af opslaget om "Bond, James". Knudsen har flere gange skrevet om James Bond 007, blandt andet i Berlingske Tidende.

Under teksten ses bogens forsidetegning af Janus René Andersen, hvor James Bond 007 figurerer i Sean Connerys gestaltning.

Læs mere