Kategori: AGENT 007 I HENDES MAJESTÆTS HEMMELIGE TJENESTE (On Her Majesty’s Secret Service, 1969)

“OHMSS50”: Billeder fra Piz Gloria (2019)

I år er det 50 år siden, at "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969) fik biografpremiere.

Knap 250 James Bond-fans fra 17 lande samledes for at fejre filmens jubilæum til fanbegivenheden "OHMSS50", der fandt sted fra 25. maj til 2. juni 2019. Journalisten og Bond-rejseguiden Martijn Mulder fra websitet On the tracks of 007 stod bag det ambitiøse, uofficielle arrangement, der foregik på udvalgte filmlocations i Portugal og Schweiz.

Elleve skuespillere og filmfolk fra "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" vendte tilbage til åstedet, da fankaravanen nåede Piz Gloria på Schilthornbjerget i Schweiz. Bond•O•Ramas egen Brian Iskov var så heldig at blive medieakkrediteret til begivenhedens afsluttende schweiziske del.

On the tracks of 007 (eksternt link)
Schilthorn Piz Gloria (officielt site)

Den roterende alperestaurant Piz Gloria, der kun er tilgængelig med svævebane, kendes selvfølgelig bedst for sin rolle som Bleuchamps (Blofelds) allergiinstitut i "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste". Næsten alle scener, der foregår i "The Alpine Room", blev optaget on location, efter at filmholdet opdagede den halvfærdige bygning på Schilthorn i 1968. På det tidspunkt var opførelsen af restauranten sat i bero pga. økonomiske vanskeligheder. EON Productions mente, at stedet passede perfekt til beskrivelsen af Blofelds skjulested i manuskriptet, og bekostede færdigbygningen af restauranten.

Piz Gloria tog sit navn fra filmen, da restauranten åbnede for offentligheden i 1969, samtidig med filmens premiere. Lige siden har Piz Gloria levet højt på sin forbindelse til James Bond. I nyere tid er en interaktiv udstilling, Bond World, en Bond Cinema og en udendørs Bond Walk of Fame føjet til attraktionerne på Schilthorn. Og fordi de snu schweizere fik indskrevet i kontrakten, at de havde retten til at markedsføre Piz Gloria som en officiel Bond-location - hvilket ingen andre nogensinde har fået lov til af EON Productions - er souvenirbutikken fyldt med 007-merchandise, som ikke kan købes andre steder.

Jubilæumsfejringen "OHMSS50" kulminerede lørdag 1. juni med et brag af en fest på Piz Gloria. Den snart 80-årige George Lazenby (007) anførte stjernerækken af VIP's, og det særdeles vellydende coverband Q the Music leverede en forrygende koncert med ekstra OHMSS-godbidder på den lavloftede mellemetage.

Her er Bond•O•Rama.dk's billeder fra OHMSS50 på Piz Gloria.

All photos on this page © Brian Iskov/Bond•O•Rama.dk. DO NOT PUBLISH, EDIT OR REDISTRIBUTE ANY PICTURE CONTENT WITHOUT SOURCE REFERENCE.

Journey to Blofeld's Hideaway. Kabelbanen fra alpelandsbyen Mürren er den eneste vej til Piz Gloria på toppen af Schilthornbjerget. Fra mellemstationen Birg (hvor agent Campbell opholder sig i filmen) er der frit vy til den forjættende Bond-location. Synet kan ikke undgå at give kriller i maven på enhver 007-fan.

1. juni 2019 vendte George Lazenby tilbage til Piz Gloria, hvor han tilbragte flere måneders filmoptagelser som James Bond 007 i efteråret 1968. Han har besøgt alperestauranten flere gange, bl.a. da han indviede Bond Walk of Fame i 2015.

Læs mere

“James Bond til Oslo” (2016): Videoreportage med George Lazenby

Efter to måneders pause pga. sygdom vender James Bond●O●Rama.dk tilbage med ny udgivelsesfrekvens: minimum hver 007. dag.

Denne weekend (30. maj-3. juni 2019) deltager Bond●O●Rama.dk i den store, uofficielle jubilæumshyldest af "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969). Fanbegivenheden startede på udvalgte Bond-locations i Portugal og kulminerer i dag med en kæmpe fest i selve Piz Gloria på Schilthornbjerget i Schweiz. Blandt VIP-gæsterne var bl.a. George Lazenby, John Glen, flere af Blofelds dødsengle og adskillige stuntmænd. Billeder følger snarest!

Indtil da kan I se den reportagevideo, som jeg optog ved et tidligere arrangement, "James Bond til Oslo" i 2016. De redigerede optagelser blev først offentliggjort 7. april 2019, hvor videoen indledte CinemaxX' særvisning af "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste".

Videoen indeholder følgende musikstykker:
Eddy "Spy" (CC BY-NC 4.0)
John Bartmann "Secret Agent Rock" (CC0 1.0)

"James Bond til Oslo": Billedreportage (2016)
"James Bond til Oslo": Interview med George Lazenby, 1. del (2016)
"James Bond til Oslo": Interview med George Lazenby, 2. del (2016)

“Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”: 4K-visning i CinemaxX (2019)

ARRANGEMENT

Søndag den 007. april 2019 klokken 13.30 kan du (gen)opleve ”Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service) på stort biograflærred.

CinemaxX København og Aarhus fejrer filmens 50-års jubilæum med denne ene særvisning i digitalt restaureret 4K-kvalitet, og Bond•O•Rama.dk forbereder en lille overraskelse til arrangementet!

OHMSS særvisning CinemaxX

Den sjette film i James Bond-serien (populært forkortet "OHMSS") skilte sig ud, da den kom i 1969. Sean Connery, den originale Agent 007, havde fået nok, og producerne var så frække at erstatte ham med en ukendt amatør. Den 29-årige australske fotomodel George Lazenby blev den yngste 007 nogensinde, den eneste klædt i kilt og kalvekrøs, den eneste, der kun spillede rollen én gang – og den eneste Bond, der gifter sig af kærlighed!

I dag regnes "On Her Majesty's Secret Service" som en af seriens allerbedste. Handlingen holder sig tæt til Ian Flemings spændende romanforlæg, og actionscenerne er så forrygende, at Christopher Nolan plankede klimakset til “Inception” 41 år efter.

Som den selvmorderiske grevinde Tracy er Diana Rigg så fandenivoldsk og selvstændig, at Bond ukarakteristisk forelsker sig i hende. Deres romance, der viser 007's sårbare sider, peger tydeligt frem mod Daniel Craigs menneskelige Bond overfor Eva Greens Vesper Lynd i ”Casino Royale” fra 2006.

CinemaxX viser ”OHMSS” i digitalt restaureret 4K-kvalitet, så instruktøren Peter Hunts knivskarpe iscenesættelse og lækre widescreen-kompositioner kommer til deres ret. “I’m stealing that shit”, har “Ocean’s 11”-instruktøren Steven Soderbergh indrømmet.

Tekst © Brian Iskov, Bond•O•Rama.dk

Køb billet til særvisningen af "OHMSS" (København)
Køb billet til særvisningen af "OHMSS" (Aarhus)
Arrangementets side på Facebook (København)
Arrangementets side på Facebook (Aarhus)

MERE OM "AGENT 007 I HENDES MAJESTÆTS HEMMELIGE TJENESTE":
Bond•O•Ramas interview med George Lazenby - 1. del
Bond•O•Ramas interview med George Lazenby - 2. del
Reportage fra OHMSS-særvisning i Oslo (2016)
Artikel om Nina van Pallandts julesang fra "OHMSS"
Anmeldelse af dvd-filmen "Becoming Bond" om og med George Lazenby

“Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”: Dansk leje-VHS (1986)

I 1983 begyndte Metronome Video A/S at udgive James Bond 007-filmene på lejevideo (VHS) i Danmark på licens fra Warner Home Video.

Nedenfor ses VHS-omslaget til "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste", der kom på markedet i 1986. Forsiden er en bearbejdelse af Yves Thos' illustration, der blev brugt i den tyske kampagne ved biograflanceringen i december 1969. På den danske biografplakat, der var baseret på den amerikanske one sheet, var den nye Bond-skuespiller, George Lazenbys, ansigt skjult.

Se de danske biografplakater til "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste"

Bemærk den let ændrede videotitel, "James Bond 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste". Desuden er Diana Riggs navn stavet forkert i bagsideteksten.

James Bond 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste: Dansk videoomslag (1986)

Tak til Hans-Jørn Reimer.

“Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” (1969): Danske biografplakater

Ved lanceringen af "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969) fulgte United Artists i Danmark strategien fra den amerikanske one sheet-kampagne, der holdt James Bond 007-debutanten George Lazenbys kontrafej hemmeligt på plakaterne.

OHMSS DK premiereplakat (farve)

Læs mere

“Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”: Dansk pressemateriale (1969)

Herunder ses distributøren United Artists' originale danske pressemateriale til EON Productions' sjette James Bond-film, "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service).

A4-tryksagen blev udsendt til landets biografer omkring filmens danmarkspremiere i december 1969.

forside

Læs mere