Kategori: AGENT 007 JAGES (From Russia with Love, 1963)

Dagens sang: “From Russia With Love” (DR 2019)

VIDEO

 
I denne optagelse fra DR Byens Studie 2 i 2017 fremfører DR Vokalensemblet titelsangen fra James Bond-filmen "From Russia With Love" (Agent 007 jages, EON 1963) med Hans-Henrik Selchau Raaholt som solist. Koret akkompagneres af en trio bestående af Søren Rastogi på klaver, Anders Banke på træblæsere og Janne Fredens på cello.

DR Vokalensemblets version af "From Russia with Love", komponeret af Lionel Bart, blev vist første gang på DRK i programrækken "Dagens sang" den 26. januar 2019.

● Se flere sjældne videoer på Bond•O•Ramas Vimeo-side

“Agent 007 jages” (1963): Danske forbindelser

CinemaxX Københavns James Bond-kavalkade i 4K-kvalitet åbenbarede mange flere danske indslag i serien end dem, vi i forvejen kendte. Fremover vil James Bond•O•Rama.dk forsøge at samle dem alle under titlen "Danske forbindelser". Hvis vi har overset nogle, hører vi gerne fra jer.

● I de scener, hvor Rosa Klebb (Lotte Lenya) og Kronsteen (Vladek Sheybal) står skoleret for SPECTRE-chefen Ernst Stavro Blofeld (Eric Pohlmann) på dennes båd, sidder Blofeld ved et skrivebord tegnet af den danske møbeldesigner Bodil Kjær (f. 1932).
Snedkerfirmaet E. Pedersen & Søn fremstillede det fritstående arbejdsord af palisandertræ på et stel af forkromet stål. Kjær designede bordet, der indgik i kollektionen "Office Units", i 1959 til Massachusetts Institute of Technology. Det fotogene eksempel på Danish Modern fandt senere vej til filmene "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, 1967) og "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969), og både Sean Connery og Michael Caine siges at have haft et tilsvarende Bodil Kjær-bord stående i deres private hjem.
En version i egetræ bliver i dag fremstillet af Karakter Copenhagen. Det hedder slet og ret "Office Desk".

Læs mere

“Agent 007 jages”: Første danske salgs-VHS (1989)

VHS-OMSLAG

 
I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Den anden video i rækken, "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963), har specialtegnet artwork af en ukendt kunstner:

FRWL_gunbarrel-dk-vhs_logo

“Agent 007 jages”: Dansk leje-VHS (1986)

I 1983 begyndte Metronome Video A/S at udgive James Bond 007-filmene på lejevideo (VHS) i Danmark på licens fra Warner Home Video.

Nedenfor ses VHS-omslaget til "Agent 007 jages" (From Russia with Love, EON 1963), der kom på markedet i 1986. Forsidemotivet er baseret på Boris Grinssons illustration til filmens franske biografplakat.

Dansk premiereplakat til "Agent 007 jages"
Dansk repremiereplakat til "Agent 007 jages" (gul staffage)
Dansk repremiereplakat til "Agent 007 jages" (sort/hvid)

FRWL DK VHS-omslag 1986

Tak til Hans-Jørn Reimer.

“Agent 007 jages” (1963): Dansk repremiereplakat

PLAKAT

 
Denne danske biografplakat til "Agent 007 jages" (From Russia with Love) stammer fra en repremiere i 1980'erne.

Motivet er baseret på Renato Fratini og Eric Pulfords design af filmens britiske quad-plakat.

● Se den oprindelige danske premiereplakat til "Agent 007 jages"
● Se den danske teaserplakat til "Agent 007 jages"

“Agent 007 jages” (1963): Dansk sort-hvid repremiereplakat

PLAKAT

 
"Agent 007 jages" (From Russia with Love), som var EON Productions' anden James Bond 007-film, havde dansk biografpremiere 20. december 1963. Filmen blev distribueret i Danmark af United Artists.

Dette sort-hvide plakatmotiv fra en repremiere i 1970'erne var en bearbejdelse af filmens britiske plakat i Double Crown-format. Illustrationen af Sean Connery er tegnet af Renato Fratini efter fotografi af David Hurn.

Bemærk, at forfatteren Ian Flemings navn på plakaten er fordansket til Jan Fleming i overensstemmelse med stavemåden på 1960'ernes danske udgivelser af James Bond 007-romanerne.

Tak til Thomas Bluhme Andersen fra Movieposter.dk.