Kategori: MANDEN MED DEN GYLDNE PISTOL (The Man with the Golden Gun, 1974)

“Manden med den gyldne pistol”: Interview med Britt Ekland (1974)

I anledning af danmarkspremieren på "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun) i december 1974 lod Britt Ekland sig interviewe til det danske ugeblad SE og HØR nr. 50/74 (udgivet 12. december).

Den svenske skuespiller, der har rollen som Mary Goodnight over for Roger Moores James Bond 007, fortæller om filmens kyske sexscener:

"Roger må ikke lægge sig oven på mig, og når vi kysser hinanden, er det kun 2 sekunder ad gangen."

Britt Ekland oplyser også, at hun er helt færdig både med nøgenscener og eksmanden Peter Sellers og beskriver danskerne som "en blanding af svenskere og franskmænd".

“Manden med den gyldne pistol”: Dansk statist taler ud (Vi Unge 1974)

De færreste husker vel i dag, at en dansk pige i 1974 vandt en statistrolle i James Bond 007-filmen "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun) gennem en konkurrence i Ekstra Bladet.

I denne samtidige artikel fra ungdomsbladet Vi Unge (nr. 12/1974) fortæller Janni Pia Christensen om oplevelsen af at filme med Roger Moore & Co. i Bangkok:

"Det skuffede mig faktisk, at hele filmholdet virkede kynisk, koldt og upersonligt."

“Populær Radio & TV-Teknik”: Roger Moore, Britt Ekland og George Lazenby (1975)

Martsnummeret 1975 af månedsbladet "Populær Radio & TV-teknik" udmærkede sig ved at have Britt Ekland (Mary Goodnight) på forsiden, hvor hun poserer foran en fotostat af Roger Moore (James Bond 007). Begge var aktuelle i EONs seneste James Bond-film, "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun), der fik dansk biografpremiere i december 1974.

Inde i bladet overraskes læseren af en anden James Bond-kending, George Lazenby, der reklamerer for spolebånd af mærket BASF.

Begge sider er gengivet nedenfor (klik for fuld størrelse):

PR-TV 1975-1

Læs mere

“Manden med den gyldne pistol”: Bilstunt i Vi Unge (1974)

Ungdomsbladet Vi Unge varmede i deres decembernummer 1974 op til den premiereaktuelle James Bond 007-film "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, EON 1974). Artiklen, hvis forfatter er ukrediteret, satte fokus på filmens nu legendariske, "EDB-styrede" bilstunt, hvor stuntkøreren Loren K. "Bumps" Willert foretager et Astro Spiral-hop over en flod i Thailand ved at få en AMC Hornet Hatchback til at rotere 360 grader omkring sin egen længdeakse i løbet af springet.

Det fremgår i øvrigt af teksten, at stuntet tidligere har været opført i Danmark, og at den næste Bond-film, "Moon Raker", står til premiere i julen 1976.

TMWTGG_bilstunt_ViUnge12-74_A

TMWTGG_bilstunt_ViUnge12-74_B

Tak til Niels Paridon.

“Manden med den gyldne pistol”: Dansk leje-VHS (1983)

Herunder ses omslaget til den første danske lejevideokassette af "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, EON 1974).

Filmen blev udsendt på VHS af Metronome Video A/S i 1983. Forsidemotivet er baseret på Robert McGinnis' illustration til filmens internationale plakatkampagne. Bagsidemotivet er designet af Tom Jung til den amerikanske teaserplakat.

Tak til Hans-Jørn Reimer.

“Manden med den gyldne pistol” (1974): Danske biografplakater

BIOGRAFPLAKAT

 
Den oprindelige danske premiereplakat til "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, EON 1974) er baseret på filmens internationale lanceringskampagne illustreret af Robert McGinnis.

Bemærk, at skuespilleren Christopher Lees navn er stavet forkert på premiereplakaten:

TMWTGG DK premiereplakat

Læs mere

“Manden med den gyldne pistol”: Filmårbogen 1974

I Filmårbogen 1974, udgivet af Carlsen if, skrev redaktør Torben Hoyer denne omtale af "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun), EON Productions' ottende James Bond 007-film.

Filmårbogen fandt også plads til en omtale af Roger Moores anden biograffilm fra 1974, "Guld" (Gold). Denne var iscenesat af tidligere Bond-klipper og -instruktør Peter R. Hunt ("Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste").

"Manden med den gyldne pistol" havde dansk biografpremiere 19. december 1974, knap to måneder efter "Guld" (21. oktober).


Læs mere