Kategori: Film

“Agent 007 contra Goldfinger” (1964): Danske forbindelser

CinemaxX Københavns James Bond-kavalkade i 4K-kvalitet åbenbarede mange flere danske indslag i serien end dem, vi i forvejen kendte. Fremover vil James Bond•O•Rama.dk forsøge at samle dem alle under titlen "Danske forbindelser". Hvis vi har overset nogle, hører vi gerne fra jer.

● Kort før Oddjob (Harold Sakata) slår James Bond (Sean Connery) bevidstløs med et håndkantslag, åbner Bond køleskabet på Hotel Fontainebleau for at hente en tilstrækkelig afkølet Dom Perignon '53 til sig selv og Jill Masterson (Shirley Eaton). På køleskabets hylder ser man fire gyldne dåser Carlsberg og en enkelt grøn, der er stillet på køl med bunden i vejret.
Tidskode (Blu-ray): 15 minutter 56 sekunder. 

● I sekvensen, hvor James Bond (Sean Connery) siger farvel til Tilly Masterson (Tania Mallet) på en schweizisk servicestation, vajer Dannebrog blandt flagene på vejens modsatte side. Tak til flagspotter extraordinaire Rikart Købke for denne observation.
Tidskode (Blu-ray): 40 minutter. 

Danske forbindelser i "Agent 007 mission: drab" (1962)
Danske forbindelser i "Agent 007 jages" (1963)

“Licence to Kill”: Berlingske Tidendes filmanmeldelse (1989)

Michael Blædel anmeldte "Licence to Kill" i Berlingske Tidende ved danmarkspremieren den 7. juli 1989. Blædel undlod ikke at bemærke synergien imellem den valgte premieredato og dette nyeste eventyr i filmserien om James Bond 007. Hans mange indvendinger afspejler ganske godt den danske anmelderstands generelle holdning til Timothy Daltons anden og sidste Bond-film.

Morsomt nok plukkede distributøren det negative skudsmål "flot, iskold og udmattende" ud af Michael Blædels anmeldelse og satte det på annoncerne som fremhævet citat, da "Licence to Kill" senere skulle lanceres på video i Danmark.

Pressemeddelelse: “NO TIME TO DIE runder 1.000.000 billetter” (2021)

Mandag den 14. november 2021 udsendte SF Studios den følgende pressemeddelelse, der kundgjorde, at "No Time to Die" på kun seks en halv uge har solgt over en million biografbilletter i Danmark.

Distributøren omtaler som sædvanlig bedriften som "den mest sete Bond film i de danske biografer nogensinde". Men SF's presseafdeling skal have ros for denne gang at tilføje, at Danmarks Statistik kun har registreret billetsalget siden 1976. Med andre ord kan "Agent 007 contra Goldfinger" (1964) og "Agent 007 i ilden" (1965) i teorien have nået at akkumulere lige så mange billetter, når man tæller premierer, repremierer og kavalkader sammen.

SF Studios hæfter sig også ved, at "Danmark er verdens største Bond territorie målt på indbyggere". Som Bond-entusiast kan man til stadighed undre sig over, at den brede interesse tilsyneladende kun gælder filmene, eftersom salgstallene på Bond-bøger og senest Bond-tegneserier udgivet på dansk sjældent lever op til forventningerne.

Pressemeddelelse

Mandag den 14. november

NO TIME TO DIE

runder 1.000.000 billetter

som den første Bond film nogensinde

Forrige fredag strøg NO TIME TO DIE forbi SKYFALL og blev dermed den mest sete Bond film i de danske biografer nogensinde. I går rundede NO TIME TO DIE så imponerende 1.000.000 billetter og har nu som den eneste Bond film nogensinde rundet millionen. En bedrift som ovenikøbet er sket efter kun 6,5 uge i biografen.

Læs mere

“Manden med den gyldne pistol”: Interview med Roger Moore (Se og Hør 1974)

"Jeg vil sandelig gerne spille skurk," udtalte Roger Moore, da ugebladet Se og Hør mødte ham under indspilningerne af "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, EON 1974) i Pinewood-studierne.

I interviewet, der blev trykt i Se og Hør den 16. august 1974 (nr. 33), indrømmer Roger Moore også, at han ikke er bleg for at give sine børn en endefuld: "Så de ved, jeg er et ganske almindeligt menneske"!

Læs mere

Konkurrence: Vind IMAX-filmstrimmel og plakater fra “No Time to Die” (2021)

"No Time to Die" vises i digitalt IMAX-format i CinemaxX København til og med tirsdag den 2. november 2021. I samarbejde med CinemaxX København og IMAX udlodder Bond•O•Rama.dk en unik IMAX-filmstrimmel med tre enkeltbilleder fra "No Time to Die" sat på en specieldesignet stander.

Anden- og tredjepræmien er den officielle danske IMAX-biografplakat til "No Time to Die", der viser James Bond (Daniel Craig) på en Triumph Scrambler 1200-motorcykel i Matera.

Se IMAX-plakaten her

For at deltage i konkurrencen skal du blot trykke ENTER CONTEST og indtaste dit navn og din e-mailadresse inden torsdag 3. november klokken 23.59:

[contest-cat id="10369"]

Konkurrenceregler: Konkurrencen slutter den 3. november 2021 kl. 23:59 dansk tid. Man kan kun deltage i konkurrencen én gang. Præmierne uddeles ved automatisk lodtrækning, og vinderne vil blive kontaktet direkte. Præmierne tilsendes ikke, men skal afhentes i en dansk CinemaxX-biograf efter eget valg (København, Aarhus eller Odense).

“No Time to Die”: Dansk IMAX-plakat (2021)

BIOGRAFPLAKAT

 
"No Time to Die", den 25. James Bond-film fra EON Productions, fik også dansk biografpremiere i IMAX-formatet. 40 minutter af "No Time to Die" blev optaget på 65mm IMAX-film, hvilket bevirker, at billedfeltet i de pågældende scener bliver udvidet i højden, når filmen fremvises i en IMAX-biograf.

SF Studios producerede denne danske version af filmens IMAX-plakat til formålet. Motivet er baseret på åbningssekvensen fra "No Time to Die" og viser James Bond (Daniel Craig) på hans Triumph Scrambler-motorcykel i Matera:

“Agent 007 jages” (1963): Danske forbindelser

CinemaxX Københavns James Bond-kavalkade i 4K-kvalitet åbenbarede mange flere danske indslag i serien end dem, vi i forvejen kendte. Fremover vil James Bond•O•Rama.dk forsøge at samle dem alle under titlen "Danske forbindelser". Hvis vi har overset nogle, hører vi gerne fra jer.

● I de scener, hvor Rosa Klebb (Lotte Lenya) og Kronsteen (Vladek Sheybal) står skoleret for SPECTRE-chefen Ernst Stavro Blofeld (Eric Pohlmann) på dennes båd, sidder Blofeld ved et skrivebord tegnet af den danske møbeldesigner Bodil Kjær (f. 1932).
Snedkerfirmaet E. Pedersen & Søn fremstillede det fritstående arbejdsord af palisandertræ på et stel af forkromet stål. Kjær designede bordet, der indgik i kollektionen "Office Units", i 1959 til Massachusetts Institute of Technology. Det fotogene eksempel på Danish Modern fandt senere vej til filmene "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, 1967) og "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969), og både Sean Connery og Michael Caine siges at have haft et tilsvarende Bodil Kjær-bord stående i deres private hjem.
En version i egetræ bliver i dag fremstillet af Karakter Copenhagen. Det hedder slet og ret "Office Desk".

Læs mere