Den 22. James Bond-film fra EON Productions, "Quantum of Solace", fik dansk biografpremiere 7. november 2008. Nedenfor ses den danske premiereplakat, som distributøren Sony Pictures Releasing sendte ud til biograferne (foto af Greg Williams).
● Se den danske teaserplakat til "Quantum of Solace" her
Quantum of Solace (2008)
af Nicolas Barbano
OBS: De fem anmeldelser i denne serie er skrevet for læsere af James Bond-O-Rama, altså for fans, der allerede kender filmene. Derfor nævnes ikke alle de navne og handlingsdetaljer, man ellers typisk ville inkludere i en anmeldelse, og derfor indeholder teksterne information, der for almindelige læsere kunne være spoilers.
Blandt de svageste Bond-film hører ”Quantum of Solace”, som da også kommer uheldigt fra start med et flimmer af usammenhængende fartglimt: Seriens ringeste biljagt siden ”Casino Royale” (2006). Klipperen har åbenbart været på speed og instruktøren Marc Forster samt alle andre ansvarlige på ferie andetsteds.
I alt fald har hele filmen et overordnet problem med tone og stil. Selvom ”Casino Royale” blev den fjerdemest indtjenende film i 2006 og den frem til da mest indtjenende Bond-film nogensinde, synes Team Barbara Broccoli derefter at have truffet en principbeslutning om at kaste Bond-filmseriens traditionelle charme over bord og i stedet efterligne Bourne-filmserien, som var startet i 2002 med ”The Bourne Identity”.
Det viser sig især i actionscenernes tempo og brutalitet, men også ved, at filmen fjerner stort set al livsglæde fra hovedpersonen, der ikke længere kalder på tilskuerreaktioner som ”Gid, man var Bond” men snarere ”Godt, man ikke er Bond!”
Igen og igen minder folk ham om, at Vesper - kvinden, han i impotent afmagt så dø foran sig – elskede ham og døde for at frelse ham. Bedre går det ikke, da han forfører den sexede Agent Fields, men kort efter finder hende liggende død i en pøl af den olie, hvormed hun er blevet myrdet, et chokerende spejlbillede af Jill Mastersons triste skæbne i ”Goldfinger”. Bond drukner for en stund sin sorg i sprut.
Var Vesper egentlig værd at elske så dybt? I ”Casino Royale” etableres hun som en begavet kvinde, der straks kan gennemskue den person, hun sidder over for. Så man forstår Bonds beundring. Men sådan som hendes eftermæle fremstår i ”Quantum of Solace”, kunne hun åbenbart ikke gennemskue, at hendes kæreste før Bond var en total scumbag. Og selvom hun kritiserede Bond for via hasardspil at risikere at finansiere international terrorisme, er det præcis det, hun ender med selv at gøre, med fuldt overlæg.
Den 22. James Bond-film fra EON Productions, "Quantum of Solace", fik dansk biografpremiere 7. november 2008.
Nedenfor ses den danske teaserplakat, som distributøren Sony Pictures Releasing sendte ud til biograferne (foto af Greg Williams).
Bo Green Jensen anmeldte "Quantum of Solace", den 22. James Bond-film fra EON Productions, i Weekendavisen 7. november 2008:
Gengivet med venlig tilladelse af Bo Green Jensen.
I "Film 2009" (61. årgang af Filmårbogen fra forlaget Carlsen) anmeldte Nicolas Barbano sæsonens James Bond-film, "Quantum of Solace" (2008), på side 4-5:
"Helhedsindtrykket er mere Bourne end Bond."
"Quantum of Solace" blev i øvrigt den sidste Bond-film anmeldt i Filmårbogen, idet Carlsen efter længere tids afmatning valgte at lukke den traditionsrige årbog i 2012. Nicolas Barbano skriver i en kommentar til James Bond•O•Rama.dk, at han langtfra var tilfreds med årbogens layout og billedredaktion:
"Det var forlagets valg at illustrere anmeldelsen med filmplakaten i stedet for, som bogens forfattere langt havde foretrukket, at bruge håndplukkede stills fra filmen - som vi altid leverede sammen med teksterne, men som dette år blev negligeret."
Rubrikken "Hævntørstig Bond uden gentleman-manér" sammenfattede i grove træk de danske filmanmelderes holdning til EON Productions' 22. James Bond-film, "Quantum of Solace".
Søren Langelund anmeldte filmen i gratisavisen MetroXpress ved biografpremieren 7. november 2008:
Artiklen er gengivet med venlig tilladelse af Søren Langelund.
Al tekst © Brian Iskov/James Bond•O•Rama.
Ben Collins, er der nogen af de udstillede effekter på "Bond in Motion", du gerne ville eje?
Der er ikke meget her, som jeg ikke gerne ville tage med hjem. Raketrygsækken [fra "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965)] ville være genial til pendling. Den lille, gemene Renault 11, som fik kappet taget af i "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill, 1985), kan jeg godt lide, fordi den biljagt var så vild. Hvis jeg kunne tage én bil med hjem fra udstillingen, ville jeg vælge [Aston Martin] DB5'eren. Dens look er så tidløst.
Du kørte Bonds Aston Martin DBS i den indledende biljagt i "Quantum of Solace” (2008). Hvordan var det for dig som racerkører at tilpasse sig stuntverdenen?
Normalt går mit job ud på at beskytte bilen og undgå at lave buler i den. I ”Quantum of Solace” bliver bildøren revet af, og bilen bliver smadret i stumper og stykker. Vi totalskadede 12 spritnye Aston DBS-biler, hvilket får én til at knibe en tåre. Men det så fedt ud, så det var i orden!
Sommetider kan noget, der ser meget simpelt ud, vise sig at være temmelig kompliceret. Vi lavede en scene i Siena, hvor bilen kører gennem en tunnel, og det så ikke særlig imponerende ud, men der var mindre end en centimeters mellemrum mellem sidespejlene og tunnelen på begge sider. Pludselig går det op for én, at man kan komme rigtig galt af sted, hvis man begår en fejl.
Kan du beskrive, hvordan det føles at køre en Aston Martin DB5? For jeg ved, at jeg aldrig vil få chancen for selv at køre én.
DB5'eren føles meget smooth, fordi affjedringen er meget mere direkte, end hvad vi er vant til i biler i dag. Den har ikke ABS, hjulslipskontrol eller noget af alt det skrammel, som moderne biler er blevet inficeret med. Selv om det sikkert vil afskrække nogle, at den her bil mangler alle de elektroniske hjælpemidler, er den faktisk utrolig velafbalanceret, så på mange måder er den gamle stil langt mere effektiv end den nye.
En DB5 er lidt mere kompliceret at køre, men oplevelsen er ti gange mere tilfredsstillende end i en eller anden moderne kasse. Man mærker alt i vejen: hvordan dækkene bider i asfalten, og hvordan bilen hælder, når man tager et hjørne. Den giver langt mere feedback, så man får meget tæt føling med bilen. Det er en super bil at køre i.
Nogle ville hævde, at det virker lidt utroværdigt, at James Bonds DB5 kan udmanøvrere Xenia Onatopps Ferrari i ”GoldenEye”.
Jeg vil mene, at det var et spil, de havde gang i. De kørte om kap, men forsøgte ikke at køre fra hinanden. I en mere regelret situation ville du nok få ret, og jeg vil helt klart sige, at en Aston DBS er hurtigere end en Alfa Romeo. Men Bond mødte en masse forhindringer på sin vej, og det var vel dét, der gjorde den biljagt spændende.
