Herunder ses den danske premiereplakat til "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, 1977). Motivet er baseret på Bob Peaks illustration til den internationale plakatkampagne.
Til en senere repremiere producerede udlejeren, United Artists, denne billigere udgave med rød staffagefarve:
"En tom gentagelse af gamle brokker", skrev filminstruktøren Esben Høilund Carlsen, da han anmeldte EON Productions' tiende James Bond 007-film, "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me), i dagbladet Aktuelt den 12. august 1977:
Ugebladet SE og HØR var med, da "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, 1977) havde kongelig verdenspremiere i biografen Odeon Leicester Square, London, på den ikoniske dato 07.07.77.
Fra filmen deltog Roger Moore (James Bond 007), Barbara Bach (Anya Amasova), Curt Jürgens (Karl Stromberg), Richard Kiel (Jaws) og Caroline Munro (Naomi) i gallapremieren, der havde royalt besøg af Prinsesse Anne. Også Michael Caine og danske Jørgen Falster fra distributionsselskabet United International Pictures er afbildet i SE og HØRs reportage fra nr. 28/1977.
Tegneren Mort Drucker og forfatteren Dick De Bartolo tog EON Productions' tiende James Bond 007-film, "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me) under kærlig behandling i deres tegnede parodi "The Spy Who Glubbed Me", som de lavede til nr. 199 af det amerikanske satireblad MAD Magazine (juni 1978).
Der skulle dog gå fem år, førend MAD-parodien udkom i dansk oversættelse af Per Vadmand. Denne udgave, rammende kaldet "Spionen, der elskede sig", kunne læses i hæftet "Dansk MAD's Videoguide nr. 1", udgivet af forlaget Interpresse i 1983.
● Originalversionen: "The Spy Who Glubbed Me" fra MAD Magazine nr. 199, juni 1978 (eksternt link)
● "007-musical" i Dansk MAD nr. 6/1966
EON Productions' tiende James Bond 007-film, "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me), fik 1½ sides omtale i "Årets bedste film 1977".
Filmårbogens 29. årgang blev som sædvanlig udgivet af Carlsen if. Teksten er skrevet af Vibeke Steinthal, som formår at lave hele to fejl i titlen på EONs første Bond-film ved at benævne den "007 jages" ...
Medieinteressen var stor, da EON Productions i 1977 lancerede deres tiende James Bond 007-film, "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me).
Politiken sendte forfatter og filmkritiker Anders Bodelsen til London for at overvære filmens kongelige gallapremiere i Odeon Leicester Square på den ikoniske dato 7.7.77. Bodelsen kvitterede med denne reportage, trykt en uge senere den 14. juli 1977, hvori han ikke lægger skjul på sin personlige lede ved hele Bond-fænomenet.
Anders Bodelsen noterer sig, at hans skrivende kollega - filmens manuskriptforfatter Christopher Wood - øjensynlig blev underbetalt for sin indsats, og at instruktøren Lewis Gilbert til pressemødet næste morgen udtaler, at "det måske kunne være sjovt at lave en Bond-film med færre effekter og mere 'character'," hvortil producenten Albert R. Broccoli "ryster umærkeligt på hovedet". Gilberts næste film blev "Moonraker" ...
I januar 1977 fik Politikens filmkritiker Herbert Steinthal (1913-1986) chancen for at besøge '007 Stage' under optagelserne til "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me), EON Productions' tiende James Bond-film.
Artiklen, der blev trykt i Politikens søndagsudgave 16. januar 1977, beskriver Herbert Steinthals visit til Pinewood-studierne uden for London. 007 Stage var på det tidspunkt kun en måned gammel, indviet med pomp og pragt den 5. december 1976. James Bond-filmseriens producer, Albert R. Broccoli, lod den gigantiske studiehal opføre, da der ikke fandtes noget filmatelier i verden, der var stort nok til at rumme scenografen Ken Adams dekoration af supertankeren Liparus' indre (med plads til tre atomubåde i 5/8 målestok).
Herbert Steinthal overværede også filmens stjerne, Roger Moore, give tv-interviews til verdenspressen. Roger Moore udtaler blandt andet i artiklen:
"Jeg glæder mig til at komme til København igen til sommer, når Tivoli har åbnet. Så vil jeg have min kone og børnene med."
– Roger Moore
Note: Kvinden på det ledsagende foto er naturligvis ikke Barbara Bach, som billedteksten angiver, men engelske Caroline Munro, der spillede Naomi i "Spionen der elskede mig".
