Søndag 5. december 1999 holdt United International Pictures gallapremiere på James Bond 007-filmen "The World is Not Enough" i Imperial-biografen i København. Æresgæst ved arrangementet var skuespilleren Ulrich Thomsen, der medvirkede i filmen som Davidov, og den engelske instruktør Michael Apted.
Filmmagasinet Scope.dk dækkede begivenheden, der også bød på musikalsk optræden af Michael Carøe. Nedenstående reportage fra premieren har ikke været tilgængelig på Scope.dk siden 2001.
"The World is Not Enough"-miniplakat i A2-format signeret af Ulrich Thomsen 05.12.1999
En glamourøs Bond-aften
Scope trak i det store skrud og var med til gallapremieren på det nyeste kapitel om mesterspionen og kvindebedåreren James Bond - "The World Is Not Enough"
Af Puk Bang Jensen
Håret var højt og smokingen presset i anledning af Bond-cirkusets indtog i København. Imperial lagde rammer til et storstilet arrangement, der bød på sprudlende champagne, festklædte celebriteter og rytmisk musik. Michael Carøe og band stod for en let opvarmning med en samling af gamle Bond-slagere, og Elisabeth Wille havde fornøjelsen at introducere aftenens hovedpersoner. Pierce Brosnan var stjernen på lærredet, mens Ulrich Thomsen så absolut tog sig af den tjans på hjemmebanen i Imperial. Desuden var filmens engelske instruktør Michael Apted også mødt op for at kaste internationalt glans over begivenheden.
Favorit-Bond
Det var Bonds store aften, men med antallet af fremmødte deltagere fra de to Robinson-ekspeditioner kunne man godt få et fejlagtigt indtryk af at være med til et gensynsparty for tidligere øboere. Midt i vrimlen af tv-stjerner var det dog muligt at spotte nogle af Ulrich Thomsens kolleger fra den danske filmverden, og Scope satte sig for at lave en lille uvildig undersøgelse på et fuldstændigt usikkert grundlag: Hvem er den bedste skuespiller til at udføre 007's farefulde, men også behagelige gerninger?
James Bond 007-ekspert og filmjournalist Nicolas Barbano skriver:
I 1996-2001 var jeg tilknyttet Ekstra Bladet som ’fast freelancer’, den mest intense skriveperiode i mit liv, hvor jeg ofte skrev i døgndrift for at nå utallige ugentlige deadlines på en nonstop strøm af anmeldelser, interviews og artikler. Fordi jeg skrev så ekstremt mange anmeldelser (ikke blot biografpremierer men også videoudgivelser mm.), var jeg ekstra opmærksom på ikke at at stivne i skrivemæssige formularløsninger og forsøgte med vekslende held løbende at lege med sproget og formen. Mine anmeldelser af ”The World Is Not Enough” og Jamie Lee Curtis-gyseren ”Virus” (begge fra 1999) var de to mest ekstreme eksempler herpå.
Jeg elsker at skrive om film og sagde straks ja, da Ekstra Bladets daværende kulturredaktør i 1996 inviterede mig om bord – skønt jeg aldrig har følt mig specielt kaldet til at blive dagbladsanmelder og skulle aflevere en anmeldelse straks efter at have set en film første gang. Jeg synes nemlig ikke, at den arbejdsgang yder filmene den største retfærdighed. En god anmeldelse kræver overblik. Især var jeg meget lidt glad for at skulle anmelde ”The World Is Not Enough” efter kun ét gennemsyn, for Bond-filmene med deres lange spilletid og episodiske natur er typiske eksempler på, at det kan kræve et gensyn at ”kunne se skoven for bare træer”. Ydermere var det vigtigt for mig at yde netop Bond-serien retfærdighed. Mine overvejelser om filmens kvaliteter og frustration over ikke at føle mig klar til at anmelde den, førte sammen med mit ønske om at eksperimentere med anmeldergenren til, at jeg valgte at udforme anmeldelsen som en fiktiv dialog, som afspejlede mit eget foreløbige syn på filmen, men hvormed jeg samtidigt distancerede mig fra denne min foreløbige vurdering.
At lade Bond, M og Miss Moneypenny optræde som virkelige personer, der forholder sig til filmen som en hemmelig virkelighed camoufleret som fiktion, forekom mig i øvrigt at være en original ide – i alt fald indtil jeg i oktober 2017 via et indlæg i Bond-O-Rama.dk blev mindet om John Pearsons roman “James Bond: The Authorized Biography of 007” (1973, dansk udgave 1975), der som titlen antyder er udformet, som var den en virkelig persons selvbiografi. Jeg erindrer svagt at have læst den helt eller delvis som 14-årig, hvor jeg netop var begyndt at interessere mig for 007-universet, mens jeg undrede mig såre over, at James Bond ifølge bogen skulle være en virkelig person. Jeg vidste, at Q var baseret på en virkelig person, men Bond? I alt fald endte jeg med at kaste bogen fra mig som nonsens – uden at have forstået spøgen. Der skulle derefter gå nogle år, før jeg lærte at værdsætte mockumentaries, paralleluniverser og lignende konstruktioner. Sidenhen har i øvrigt Lars Ole Sauerberg i ”Den store karakterbog” (2012) skrevet en fiktiv James Bond-biografi udformet med Moneypenny som talerør, fuldstændigt som i min filmanmeldelse.
Hvad angår ”The World Is Not Enough” er den dalet en smule i min anerkendelse, siden jeg anmeldte den i Ekstra Bladet. Måske skriver jeg en dag en ny og mere konventionelt udformet anmeldelse, sådan som Ekstra Bladets daværende chefanmelder Jonna Gade ville have foretrukket. Hun stoppede mig i alt fald samme dag, anmeldelsen var i avisen, i en af redaktionens korridorer og gjorde meget eftertrykkeligt opmærksom på, at dén anmeldelse syntes hun bestemt ikke, var morsom.
--Moneypenny, kom lige ind på mit kontor.
--Ja, M. (...) Her er jeg.
--Vi bliver nødt til at lave efterkritik på 007s seneste opgave, Mission: World.
--Burde vi ikke vente, til Commander Bond kan være med?
--Jo, men han er stadig på hospitalet med en knust skulder, og vi er under pres fra amerikanerne. De har stærkt kritiseret Mission: World.
--Men Bond frelste jo den vestlige verden - igen?!
--Korrekt, han fik ram på skurkene og reddede otte millioner menneskeliv, inklusive mit eget. Men amerikanerne synes, der var for lidt action. Måske 007 burde have undgået den situation i bjergene, hvor han blev angrebet af Parahawks. Lavinen var nul og niks. Og 007s tidligere sne-action under Mission: Majesty, Mission: Spy og Mission: Eyes er svær at toppe.
--Enig, M. Men ski-slaget var kun et af Bonds fem action-optrin denne gang. De andre fire var forrygende. Især var jeg meget imponeret over bådjagten ned ad Themsen, som startede her i vores eget hovedkvarter. Bloody good show! Og det endelige opgør på liv og død mellem Bond og skurken Renard...
--Mmh, med Bond lammet af smerte, i en lodret atomubåd der hastigt fyldes med vand mens en nedsmeltning er undervejs i reaktoren! Afgjort et af de mest intense, klaustrofobiske slagsmål, 007 har oplevet siden konfrontationen med Grant i togkupeen under Mission: Russia. Problemet handler vist om balance.
--Balance?
--Ja, Moneypenny. Når missionen starter med sådan en storstilet bådjagt, forventer folk, at den vil slutte med noget endnu mere storslået og spektakulært, ikke bare en veludført nævekamp. Det er en skam, at skurken ikke havde en kæmpemæssig, underjordisk base, hvor 007 kunne have udløst en mindre krig.
Herunder ses distributøren United International Pictures' originale danske pressemateriale og annonceark til EON Productions' nittende James Bond-film, "The World is not Enough" fra 1999.
Pressehæftets midteropslag indeholder interviewcitater med Pierce Brosnan (James Bond 007), Sophie Marceau (Elektra King), Robert Carlyle (Renard), Denise Richards (Christmas Jones), Judi Dench ('M'), Desmond Llewelyn ('Q'), John Cleese ('R'), Robbie Coltrane (Valentin Zukovsky), special effects-supervisor Chris Corbould og instruktør Michael Apted.
A4-tryksagen blev udsendt til pressen omkring filmens danmarkspremiere i december 1999.
I december 1999 bragte DR2's filmmagasin "Bogart" et længere indslag om den premiereaktuelle James Bond 007-film "The World is not Enough" (EON Productions 1999).
Først bliver skuespilleren Ulrich Thomsen interviewet af journalist Søren Høy om sin skurkerolle som Davidov i filmen. Dernæst er der klip fra Søren Høys junketinterview med hhv. filmens instruktør, Michael Apted, der fortæller om sit forsøg på at lave en Bond-film med mere interessante kvinderoller, og James Bond himself, Pierce Brosnan, der forklarer, hvorfor Bond er ikke-ryger i såvel denne som de foregående to film.
Endelig fælder programmets vært, Ole Michelsen, sin dom over "The World is Not Enough".
Ultimo januar 1999 bragte TV 2 Nyhederne dette interview med skuespilleren Ulrich Thomsen, som netop havde fået sin første internationale filmrolle i "The World is Not Enough".
Bond-seriens caster, Debbie McWilliams, havde set Ulrich Thomsen i Thomas Vinterbergs "Festen" og gav ham efterfølgende rollen som Sasha Davidov, russisk håndlanger, i den 19. James Bond-film fra EON Productions.
I indslaget om "The World is Not Enough" fortæller 35-årige Ulrich Thomsen, at han drømmer om at gøre karriere uden for Danmarks grænser:
"Det kunne være sjovt, hvis man kunne få lidt at lave i udlandet, i nogle europæiske sammenhænge. Eller i amerikanske. Lad os bare dække hele verden, når vi nu er i gang!"
Efter "The World is Not Enough" har Ulrich Thomsen spillet over for bl.a. Johnny Depp ("Mortdecai"), Nicolas Cage ("Season of the Witch"), John Cusack ("Max") og Naomi Watts ("The International"), haft en bærende rolle i fire sæsoner af HBO-serien "Banshee" samt medvirket i adskillige europæiske film. Godt gået, Ulrich!
Den 18. november 1999 deltog den danske James Bond-ekspert Nicolas Barbano i en pressejunket i London for "The World is Not Enough", EON Productions' 19. Bond-film.
Nicolas Barbano interviewede blandt andre filmens stjerne, Pierce Brosnan, EON-produceren Barbara Broccoli og den da 85-årige Desmond Llewelyn, der i "The World is Not Enough" spillede våbenmesteren 'Q' for sidste gang. En måned efter interviewet, den 19. december 1999, omkom Desmond Llewelyn efter at have været involveret i en bilulykke i England.
På datoen for Desmond Llewelyns bortgang i 1999 offentliggør James Bond•O•Rama.dk for første gang den komplette udskrift af Nicolas Barbanos rundbordsinterview med den walisiske skuespiller.
Jeg vil ikke sige den bedste nogensinde, men jeg synes, det er en af de bedste, og det er den bedste, Pierce har lavet. "Agent 007 jages" (From Russia With Love) og "Agent 007 contra Goldfinger" (Goldfinger) er ligesom klassikerne, men den her nærmer sig det niveau. Det er den bedste Bond-film, jeg har set i lang tid. Pierce er glimrende, og jeg synes virkelig, han har overtaget rollen. Han har noget, ingen af de andre har haft, og i starten af denne film ser han for første gang virkelig farlig ud. Han er vidunderlig i scenerne med pigerne, og har nogle herlige, henkastede replikker. Jeg synes stort set, han har det hele.
Hvordan med din nye partner? Jeg er meget smigret over, at John Cleese spiller min assistent. Det var vældig skægt. Og jeg tror, at hvis jeg bliver skånet, får vi masser af sjov i den næste film, for han er lettere kluntet, du ved, og Q er ligesom den strikse latinmester. Det skal vi nok få en masse sjov ud af.
Det virker, som om Qs irritation over Bond nu går ud over hans nye assistent?
Ja, det er muligt. Vi får se, hvordan han reagerer i fremtiden.
Kunne du kommentere det udstyr, Bond benytter i den nye film?
Der er ikke så meget, men det hele står nævnt i min bog. Det er vist første gang, der er en liste over alt udstyret i filmene. I den nye film er der røntgenbriller, et sækkepibe-våben, en BMW, en selvoppustelig jakke og et Omega-ur. Jeg spurgte en Omega-tekniker, om det er muligt at have en laser i et armbåndsur. Han svarede, at i dag er de holdt op med at erklære noget for umuligt. Jeg sagde til ham, at om et par år kan man vel have en mobiltelelefon, der styrer en bil, ligesom Ericsson-telefonen i "Tomorrow Never Dies", og han svarede: "Vi kan levere den i morgen!" "Med en stungun?", spurgte jeg. "Naturligvis!" Teknologien udvikler sig så hurtigt, at det ikke længere handler om, hvad vi kan opfinde, men hvad forbrugerne har råd til. En flypilot fortalte mig, at det er absolut muligt at flyve til Australien på et par timer, men ingen ville have råd til det. Jeg ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre, men man har regnet det ud på papiret. Måske flyver de bare lidt op i luften og venter på, at jorden drejer rundt!
Er du personligt interesseret i teknologi?'
Nej! Ikke på mindste måde. Teknologi går lige hen over hovedet på mig. Forleden, da jeg var til verdenspremieren i Amerika, prøvede jeg at ringe til England, og jeg trykkede på alle de rigtige knapper, men jeg kunne ikke komme igennem. Jeg fik bare en båndet besked.
Der er en scene i filmen, hvor du og Brosnan diskuteter Qs mulige fratræden?
Det er der kun, fordi ... Uanset hvor meget jeg ønsker det, kan jeg ikke fortsætte i al evighed. Og som jeg altid siger: Jeg er med i Bond-filmene, så længe producenterne ønsker mig, og Vorherre ikke gør det! Men jeg synes, det er klogt at have én til at overtage, der har optrådt i filmene sammen med mig, fremfor blot: "Nå, stakkels gamle Q er død; her er en ny!" Jeg har bedt om en assistent de to sidste film, og endelig fik jeg en.
