Ved danmarkspremieren på "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill, EON 1985) i august 1985 måtte Berlingske Tidendes filmkritiker Michael Blædel konstatere, at der ikke var meget saft og kraft tilbage i den efterhånden 57-årige Roger Moore som James Bond - og at denne 14. Bond-film fra EON også viste tegn på træthed.
"Roger Moore [...] i titelrollen ligner efterhånden kun en mislykket ansigtsløftning, en stift stirrende statist i det show, han engang var centrum i."