Kategori: GOLDENEYE (1995)

“GoldenEye”: Interview og anmeldelse i “Bogart” (DR 1996)

Selvfølgelig måtte DR's legendariske filmanmelder Ole Michelsen anmelde den seneste James Bond 007-film "GoldenEye" i sit program "Bogart", da filmen havde dansk biografpremiere i januar 1996. Ole Michelsen fik også lov at møde filmens stjerne, Pierce Brosnan, da skuespillerens promotionturné førte ham forbi Hotel d'Angleterre i København. Den del af interviewet, som kom med i "Bogart"-indslaget, viser en måske lidt nedladende Michelsen konfrontere en forståeligt defensiv Brosnan omkring Bond-figurens påståede overfladiskhed.

Bemærk: Optagelsen er overført fra VHS og mangler det indledende filmklip fra åbningsscenen af "GoldenEye".

Bonusmateriale:

I Ole Michelsens bog "Film skal ses i biografen", som forlaget Aschehoug udgav i 1997, røbede han yderligere en grund til, at Pierce Brosnan virker gnaven i deres interview. På side 167 skriver Michelsen:

"Jeg kom til at fornærme ham, da han fortalte, at han skulle indspille en ny udgave af Robinson Crusoe. Hvilken rolle skal De spille? spurgte jeg."

Læs mere

“GoldenEye”: Filmkanylens anmeldelse (TV 2 1996)

Onsdag den 24. januar 1996 blev den biografaktuelle James Bond 007-film "GoldenEye" anmeldt i TV 2's filmmagasin "Filmkanylen". Indslaget indeholder klip fra filmen (med biografundertekster) og forsøger desuden at sætte James Bond-filmserien i kontekst. Programværterne er Mette Damgaard-Sørensen og Lars Rønnow Torp.

NB: Klippet er overført fra en VHS-optagelse, hvorfor billedkvaliteten ikke er optimal.

Se flere videoer om "GoldenEye":

"I biffen": Interview med Izabella Scorupco (TV Fynboen)
"Navnet er James Bond": Interview med Pierce Brosnan (DR1)
"Tv-avisen": Reportage fra gallapremieren (DR1)
"Superpuls": Reportage fra gallapremieren (TV 2)
"Søndagsdunk": Reportage fra gallapremieren (TV 2)

“GoldenEye”: Informations filmanmeldelse (1996)

Dagbladet Informations chefkritiker Morten Piil anmeldte "GoldenEye" ved filmens danske biografpremiere den 26. januar 1996. Som ung journalist i 1960'erne skrev Piil positivt om seriens tidligste film, mens han blev mindre venligt indstillet over for filmserien i Roger Moore-æraen. 1990'ernes første James Bond-film faldt dog i hans smag, selv om han i anmeldelsen kalder Pierce Brosnan for "en omvandrende habitreklame fra Regent".

Morten Piils eneste anden væsentlige anke mod "GoldenEye" er den "sporadiske soul searching, der pludselig vil psykologisere stakkels Bond på helt urimelig seriøs manér". Gad vide, hvad han ville have syntes om Daniel Craigs James Bond.

Artiklen er gengivet med venlig tilladelse fra Anne Koblen og Information.