Kategori: Samlerobjekter

Metronome Video-annonce fra “Videofilm” (1983)

I foråret 1983 udgav Foreningen af Danske Videogramdistributører kataloget "Videofilm". Opslagsværket indeholdt titler og synopser til samtlige af de 1800 VHS-udgivelser, som indtil da var blevet udgivet på det danske marked af brancheforeningens medlemmer. Tryksagen var på 196 sider og kunne købes for 20 kroner hos videofilmforhandlere landet over.

Seks af de syv James Bond 007-film, som Metronome Video udgav på lejevideo i 1983, er repræsenteret med korte tekster i kategorien "Action, Karate og Spænding" ("Moonraker" findes under bogstavet 'M'). Metronome Video indrykkede også en helsides fuldfarveannonce på side 51, hvoraf det fremgik, at flere film i serien var på vej.

VIdeofilm 1983 Metronome annonce

Læs mere

“The World is Not Enough”: Dansk premiereplakat (1999)

PLAKAT

 
Den 19. James Bond-film fra EON Productions, "The World is Not Enough", fik dansk biografpremiere 10. december 1999.

Filmens danske distributør, United International Pictures, sendte denne plakat ud til biograferne. Motivet er identisk med den internationale one-sheet med design af Brian Bysouth og fotos af Nigel Parry, Keith Hamshere og Jay Maidment.

● Se den danske teaserplakat til "The World is Not Enough"

Tak til movieposter.dk.

“Spioner dør ved daggry” (1987): Carlsberg-reklameplakater

Den danske bryggerikoncern Carlsberg indgik i 1980'erne en aftale med EON Productions om at få deres produkt placeret i to Bond-film, "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987) og "Licence to Kill" (1989).

I forbindelse med biografpremieren på "Spioner dør ved daggry" udsendte Carlsberg nedenstående reklameplakat i formatet 51x71 cm til det amerikanske marked. Onde tunger vil måske hævde, at reklamens slogan virker modsat hensigten: "He's dangerous and he takes chances. Except when it comes to his beer".

TLD Carlsberg poster 1987

Læs mere

“Golden Eye” (1989): Dansk leje-VHS

Den engelske tv-film "Golden Eye" fra 1989 - ikke at forveksle med biograffilmen "GoldenEye" fra 1995 - var den første filmiske dramatisering af James Bond-forfatteren Ian Flemings liv. Den meget vellignende Charles Dance spillede hovedrollen efter tidligere at have ageret håndlangeren Claus i EON's "Agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, 1981). Også den senere Blofeld, Christoph Waltz, medvirker i tv-filmen, der tager udgangspunkt i Ian Flemings oplevelser i flådens efterretningstjeneste under 2. verdenskrig.

"Golden Eye" fik danmarkspremiere på VHS omkring 1989/90 som lejevideo fra selskabet Irish. Coverdesigneren ulejligede sig tydeligvis ikke med at dobbelttjekke navnet på filmens hovedperson, der konsekvent omtales som Ian Flemming på bagsiden af omslaget.

TV 2 viste siden tv-filmen under titlen "Hemmelige affærer" den 1. februar 1992. "Golden Eye" er til dags dato ikke udgivet på dvd eller VOD med danske undertekster.

NB: Hvis nogen læsere ejer denne videokassette, modtager Bond•O•Rama.dk meget gerne en scanning af omslaget i højere kvalitet end nedenstående.

● Læs mere om tv-filmen "Golden Eye" (Hemmelige affærer) fra 1989

Goldeneye Irish VHS forside

Læs mere