Kategori: Samlerobjekter

“James Bond 007 – Casino Royale”: Dansk reklamemateriale (1967)

Distributøren Columbia Film A/S udsendte komedien "James Bond 007 - Casino Royale" i danske biografer den 21. december 1967.  Til lejligheden fremstillede de denne flotte brochure. Bemærk, at både producenten Charles K. Feldman og forfatteren Ian Flemings navne er stavet forkert.

"Utrolige begivenheder fortalt i racertempo"

“No Time to Die”: Dansk IMAX-plakat (2021)

BIOGRAFPLAKAT

 
"No Time to Die", den 25. James Bond-film fra EON Productions, fik også dansk biografpremiere i IMAX-formatet. 40 minutter af "No Time to Die" blev optaget på 65mm IMAX-film, hvilket bevirker, at billedfeltet i de pågældende scener bliver udvidet i højden, når filmen fremvises i en IMAX-biograf.

SF Studios producerede denne danske version af filmens IMAX-plakat til formålet. Motivet er baseret på åbningssekvensen fra "No Time to Die" og viser James Bond (Daniel Craig) på hans Triumph Scrambler-motorcykel i Matera:

“No Time to Die”: Endelig dansk premiereplakat (2021)

BIOGRAFPLAKAT

 
Så lykkedes det endelig: "No Time to Die", den 25. James Bond-film fra EON Productions, får dansk biografpremiere torsdag 30. september 2021.

Nedenstående blev den sidste og endelige danske premiereplakat for filmen. Belært af erfaringen valgte distributøren SF Studios at påtrykke en forsigtig helgardering i stedet for de tidligere datoangivelser: "KOMMER I 2021".

● Dansk teaserplakat til "No Time to Die" (oktober 2019)
● Oprindelig dansk premiereplakat til "No Time to Die" (vinter 2020)
Ny dansk hovedplakat til "No Time to Die" (november 2020)

“Spionen der elskede mig”: Første danske salgs-VHS (1989)

I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Her ses gunbarrel-omslaget til "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, EON 1977):

Tak til Jan Mouritzen.

“No Time to Die”: Ny dansk hovedplakat (2020)

I går, torsdag den 12. november 2020, skulle "No Time to Die" have haft dansk biografpremiere.

Den danske distributør SF Studios bekræftede datoen, da de frigav denne nye hovedplakat den 1. september 2020. Premieren på EON Productions' 25. Bond-film var blevet udskudt hele to gange på grund af følgerne af den verdensomspændende COVID-19-pandemi; først fra november 2019 til februar 2020 og siden til april. I skrivende stund vides det endnu ikke, hvornår vi får filmen at se ...

Plakatfoto: Greg Williams.

Dansk teaserplakat til "No Time to Die" (oktober 2019)
Oprindelig dansk premiereplakat til "No Time to Die" (vinter 2020)