Kategori: Lejevideoer (1983-86)

“Manden med den gyldne pistol”: Dansk leje-VHS (1983)

Herunder ses omslaget til den første danske lejevideokassette af "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, EON 1974).

Filmen blev udsendt på VHS af Metronome Video A/S i 1983. Forsidemotivet er baseret på Robert McGinnis' illustration til filmens internationale plakatkampagne. Bagsidemotivet er designet af Tom Jung til den amerikanske teaserplakat.

Tak til Hans-Jørn Reimer.

“Agent 007 – du lever kun to gange”: Dansk leje-VHS (1986)

Herunder ses omslaget til den første danske lejevideokassette af "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, EON 1967).

Filmen blev udsendt på VHS af Metronome Video A/S i 1986, og bagsideteksten er som sædvanlig noget forfærdeligt sludder: Den foregående film i serien var ikke "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963), men "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965), og Ernest Stavre lægger ikke stemme til Blofeld - det er figurens to fornavne, som oven i købet er stavet forkert (han hedder rettelig Ernst Stavro Blofeld).

Forsidemotivet er baseret på Frank McCarthys illustration til filmens internationale plakatkampagne.

YOLT DK VHS-omslag 1986

Tak til Hans-Jørn Reimer.

“Agent 007 jages”: Dansk leje-VHS (1986)

I 1983 begyndte Metronome Video A/S at udgive James Bond 007-filmene på lejevideo (VHS) i Danmark på licens fra Warner Home Video.

Nedenfor ses VHS-omslaget til "Agent 007 jages" (From Russia with Love, EON 1963), der kom på markedet i 1986. Forsidemotivet er baseret på Boris Grinssons illustration til filmens franske biografplakat.

Dansk premiereplakat til "Agent 007 jages"
Dansk repremiereplakat til "Agent 007 jages" (gul staffage)
Dansk repremiereplakat til "Agent 007 jages" (sort/hvid)

FRWL DK VHS-omslag 1986

Tak til Hans-Jørn Reimer.

“Diamanter varer evigt”: Dansk leje-VHS (1983)

Nedenfor ses VHS-omslaget til "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever, EON 1971), der var en af de første James Bond-film, som Metronome Video udgav på det danske lejevideomarked i 1983. Forsidebilledet er et udsnit af Robert McGinnis' illustration til filmens biografplakat.

Bemærk også bagsidetekstens nævnelse af Bond-pigen Jill St. Johns danskættede eksmand, racerkøreren Lawrence "Lance" Reventlow (der dog havde titel af greve og ikke baron, som teksten hævder).

Se den danske biografplakat til "Diamanter varer evigt"

Tak til Hans-Jørn Reimer.

“Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”: Dansk leje-VHS (1986)

I 1983 begyndte Metronome Video A/S at udgive James Bond 007-filmene på lejevideo (VHS) i Danmark på licens fra Warner Home Video.

Nedenfor ses VHS-omslaget til "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste", der kom på markedet i 1986. Forsiden er en bearbejdelse af Yves Thos' illustration, der blev brugt i den tyske kampagne ved biograflanceringen i december 1969. På den danske biografplakat, der var baseret på den amerikanske one sheet, var den nye Bond-skuespiller, George Lazenbys, ansigt skjult.

Se de danske biografplakater til "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste"

Bemærk den let ændrede videotitel, "James Bond 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste". Desuden er Diana Riggs navn stavet forkert i bagsideteksten.

James Bond 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste: Dansk videoomslag (1986)

Tak til Hans-Jørn Reimer.