Kategori: Tegneserier

“Never Say Never Again” (1983): Vittighedstegninger i Information

Før danmarkspremieren på "Never Say Never Again" (Taliafilm 1983), hvor den 53-årige Sean Connery gjorde comeback som James Bond 007, bragte dagbladet Information disse to vittighedstegninger, som den engelske humorist Raymond Jackson ("JAK")  havde skabt til avisen The Evening Standard.

Den første vignet, der gør sig lystig over Connerys alder, sættes i et lidt andet lys i dag af den biografaktuelle "Indiana Jones and the Dial of Destiny" (2023). Harrison Ford var 80 år, da han indspillede denne sin sidste tur i manegen som actionhelten Indiana Jones. (En passant var Connery kun 12 år ældre end Ford, da han i 1989 spillede Indys far i "Indiana Jones og det sidste korstog" (Indiana Jones and the Last Crusade).

Fra Information 23. december 1983:

NSNA Jak vittighedstegning 1 (Inf 23-12-1983)

Fra Information 4. januar 1984:

NSNA Jak vittighedstegning 2 (Inf 04-01-1984)

Tak til Isak Thorsen.

Bond-parodi: A/S Gentlemen i “Hemmelig mission” (1975)

TEGNESERIE

 
Den letbenede, italienske kriminaltegneserie Gli Aristocratici gik en overgang i det danske ugeblad fart & tempo under navnet A/S Gentlemen. I den todelte historie "Hemmelig mission", som forlaget Gutenberghus bragte i fart & tempo nr. 25/1975 (19. juni) og nr. 26/1975 (26. juni), gæsteoptræder en vis hemmelig agent, som i Ferdinando Tacconis streg bærer en umiskendelig lighed med den kvabsede og let affældige James Bond (Sean  Connery) fra filmen "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever, EON 1971).

007-kendere vil desuden bemærke, at historiens skurk Mr. Zero i både udseende og replikvalg er modelleret over Auric Goldfinger som gestaltet af Gert Fröbe i filmen "Agent 007 contra Goldfinger" (Goldfinger, EON 1964).

Alfredo Castelli er forfatteren til tegneserien A/S Gentlemen, som også har heddet Storsvindlerne på dansk.

A-S Gentlemen 1

Læs mere