Kategori: Videoarkiv

“Licence to Kill”: Programspot for TV 2 Danmark (1989)

Sommeren 1989 sendte TV 2 Danmark det egenproducerede program "Mit navn er Bond ... James Bond".

I den 15 minutter korte udsendelse interviewede TV 2's Jes Dorph Petersen tre af skuespillerne fra den premiereaktuelle James Bond 007-film "Licence to Kill".

Jes Dorph Petersen fik samtidig Timothy Dalton (James Bond 007), Talisa Soto (Lupe Lamora) og Desmond Llewelyn (Q) til at indspille hver sin præsentation af programmet (en såkaldt station ID eller programspot). Disse korte "forskræp", som er samlet i nedenstående video, blev sendt på TV 2 i dagene inden udsendelsen.

Desmond Llewelyn er allerede på dette tidspunkt i James Bond-serien en ældre herre, hvis replikhukommelse har det med at svigte. Dette giver anledning til en bøf til sidst i klippet, som TV 2 lidt uvenligt har valgt at inkludere på Llewelyns bekostning. Men indrømmet: Det er ganske sjovt.

Selve udsendelsen, "Mit navn er Bond ... James Bond", vil blive lagt på James Bond•O•Ramas Vimeo-side inden for nær fremtid.

“GoldenEye”: Tv-interview med Pierce Brosnan (DR1 1996)

"Navnet er ... James Bond" (DR1 25.01.1996)

I dette sjældent sete tv-program fra 1996 møder journalisten Elisabeth Wille en bemærkelsesværdigt åben Pierce Brosnan på Hotel d'Angleterre i København. Skuespilleren besøgte den danske hovedstad i anledning af premieren på "GoldenEye".

På dette tidlige tidspunkt i sin Bond-karriere har Pierce Brosnan stadig så få parader oppe, at Wille kan overtale ham til at sige den berømte replik for rullende kamera: "The name is Bond ... James Bond" (heraf programtitlen).

Programmet varer 14 ½ minut og er på engelsk med danske undertekster. Denne version er en digitaliseret VHS-optagelse af den oprindelige transmission 25. januar 1996.

● Se mere på James Bond•O•Ramas Vimeo-side

“Spioner dør ved daggry”: Tv-interview med Timothy Dalton (1987)

Op til danmarkspremieren på "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights) i august 1987 interviewede Hans Otto Bisgaard hovedrolleindehaverne Timothy Dalton (James Bond) og Maryam d'Abo (Kara Milovy) samt filmens producer Albert R. Broccoli til DR TV.

Broccolis medproducer og filmens medforfatter, Michael G. Wilson, ses også i klippet.

Indslaget blev bragt i Bisgaards fredagsprogram "Under Uret" og kan ses her i VHS-kvalitet:

“SPECTRE”: Gallapremiere del 2 – Léa Seydoux og Michael G. Wilson (2015)

I anden del af videoreportagen fra den danske gallapremiere på "SPECTRE", som fandt sted i Imperial i København den 27. oktober 2015, interviewer jeg skuespillerinden Léa Seydoux (Madeleine Swann) og Bond-seriens producer gennem mange år, Michael G. Wilson.

• Se første del af gallareportagen: James Bond-O-Rama.dk møder Se & Hør-brigaden

Vært: Brian "Brie" Iskov.
Produceret af Casper Christensen i samarbejde mellem Filmnørdens Hjørne og James Bond-O-Rama.dk.

• Se videoen i HD-kvalitet på James Bond-O-Rama.dk's Vimeo-side

“SPECTRE”: Gallapremiere del 1 – Se & Hør-brigaden (2015)

Videoreportage fra den danske gallapremiere på "SPECTRE" i Imperial, København den 27. oktober 2015.
Del 1 af 2.

Se del 2: Bond•O•Rama.dk møder Léa Seydoux og Michael G. Wilson

Vært: Brian "Brie" Iskov.
Produceret af Casper Christensen i samarbejde mellem Filmnørdens Hjørne og James Bond-O-Rama.dk.
Med Jesper Christensen, Ulrich Thomsen, Lars Mikkelsen, Lina Rafn, H. E. grevinde Alexandra, Tomas Villum Jensen, Maria Montell, Alexandre Villaume, Claus Elming, Line Baun Danielsen, Ask Hasselbalch, Mascha Vang, Jens Werner, Sara Maria Franck-Mærkedahl.

• Se videoen i HD-kvalitet på James Bond-O-Rama.dk's Vimeo-side