TEGNESERIE
Over tre numre af det nu hedengangne, gratis tegneseriemagasin Free Comics kunne man i 2006 møde selveste Roger Moore. Filmhelten gæsteoptrådte i den højst aparte føljeton om "Kaptajn FC og Den Blå Hævner", skrevet og tegnet af Jacob Rask Nielsen. I samme anledning udloddede Forlaget Forlæns, der udgav Free Comics, et eksemplar af romanen "Roger Moore og Krimipatruljen: Jagten på narkohajerne" til en heldig læser.
Jacob Rask Nielsen forklarer baggrunden for Roger Moores tegnede cameorolle således til Bond•O•Rama.dk:
"Roger Moore-bogen tilhørte Torben, redaktøren af Free Comics. Jeg ved ikke, hvor han havde fundet den. Torben havde et hav af underlige ting og sager. Det var vist Torbens ide, at Roger Moore skulle gæsteoptræde i tegneserien. Så hang serien og konkurrencen sammen. Synergi, du ved. Det var en sjov ide."
● Læs mere om bogserien "Roger Moore og Krimipatruljen"
Free Comics nr. 31, september 2006:
Free Comics nr. 32, oktober 2006:
Free Comics nr. 33, november 2006:
Siderne er gengivet med venlig tilladelse af Jacob Rask Nielsen.