Forfatter: Henry Gammidge (ukrediteret) efter Ian Flemings roman "Live and Let Die" (1954)
Tegner: John McLusky (ukrediteret)
Forlag: A/S Interpresse
Redaktør: Carsten Søndergaard (ukrediteret)
Omslag: Farvefoto af Roger Moore og Bob Simmons under optagelserne til "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, EON 1977)
Format: 52 sider
Udgivelsesdato: 22. november 1979
Oprindelig udgave (Storbritannien): Daily Express 15.12.1958-28.03.1959
Dansk genoptryk af: 007 James Bond nr. 3 ("Leve .. og lade dø!")

Indhold:
"Lev og lad dø" (27½ sider - avisstriber ombrudt til 17x26 cm magasinformat)
Romeo Brown: "I dragens kløer" (20 siders tegneserie; ikke-Bond)
Artikel: "Den fantastiske beretning om Sean Connerys liv som 007!" (3½ siders tekst af Nicolas Barbano)

Note:
Dette nummer indeholder den første længere Bond-artikel, som Nicolas Barbano skrev til "007 James Bond". Hans portræt af Sean Connery kan læses nedenfor i sin fulde længde. Eksklusivt for James Bond•O•Rama.dk har Nicolas Barbano i 2020 tilføjet denne let apologetiske introduktion, hvor han fortæller, hvordan han som teenager kom til at skrive for "007 James Bond"-bladet, og udpeger begynderfejlene i sin nu 41 år gamle Connery-artikel:

Introduktion til Sean Connery-artikel af Nicolas Barbano, 2020

"Jeg debuterede som journalist og filmkritiker i slutningen af 1977, hvor jeg var 14 år og netop var blevet meget, meget interesseret i film. Årets to største biografoplevelser var ”The Spy Who Loved Me” (dansk premiere 12. august) og ”Star Wars” (2. juledag), og i løbet af 1978 publicerede jeg i ungdomsavisen Tryk På to artikler om ”Star Wars” og én om 007: ”Populære James Bond film” i Tryk På nr. 9, 1978.

At blive publiceret i Tryk På gav mig blod på tanden, og snart skrev jeg artikler og anmeldelser til publikationer som ungdomsbladet Ung Nu, Science Fiction Cirklens medlemsblad Proxima, ”Månebase Alpha”-fanzinet Intercom, Niels Petersens legendariske vampyrfanzine Nosferatu og Jakob Stegelmanns 8mm-blad Filmsamleren.

Der skulle dog gå et helt år, inden jeg fandt på at tilbyde en artikel til tegneseriebladet 007 James Bond. Det blev udgivet af forlaget Interpresse, hvor jeg som 13-årig havde debuteret på tryk, med to tegninger (den ene skamløst kopieret fra Mad) publiceret i Fantomet nr. 61, 1976.

007 James Bond blev redigeret af Carsten Søndergaard, som straks sagde ja tak til en artikel om Sean Connery. Og den gik jeg så i gang med at skrive.

Det var før hjemmevideo, og jeg havde set meget få af Connerys film, men der var hjælp at hente på Filmmuseet, der dengang lå på Christianshavn. Filmmuseet havde nemlig et omfattende bibliotek, og dér kunne man ikke blot finde utallige bøger men også et udklipsarkiv med en kæmpestor Sean Connery-mappe. I ugevis sad jeg dag efter dag på Filmmuseet og gennemlæste tusindvis af avisudklip, mens jeg tog noter på en skriveblok. Jeg fandt selvfølgelig også en liste over hans film, som jeg læste om i souvenir-programmer og anmeldelser fra andre dele af museets samling.

Bagefter på mit kollegieværelse samlede jeg det hele til en artikel, som jeg skrev på skrivemaskine og sendte med posten til Interpresse. Så vidt jeg husker, var honoraret 50 kroner.

Jeg var stolt over, at artiklen kom på forsiden af 007 James Bond nr. 50, selvom det var ærgerligt, at forsidebilledet viste Roger Moore og ikke Connery.

Når jeg læser artiklen i dag, får jeg lyst til at hoppe tilbage til 1979 og rette et antal sproglige fejl, såsom ”dramatisk skole” (i stedet for ”dramaskole” eller ”skuespillerskole”) og ”at eksistere” (i stedet for ”at opretholde en eksistens”).

”Darby O'Gill and the Little People” kaldes en ”eventyr-film” (i dag ville jeg kalde den ”fantasy”), “The Offense”, instrueret af Sidney Lumet med Connery over for Trevor Howard, er blevet til en film “med Trevor Lumet”, og jeg skriver ”Olsen-banden” uden bindestreg, fy. Den korrekte brug af versaler i engelske værktitler kommer og går.

Den legendariske kulissedesigner Ken Adam kaldes “Bond-filmenes trick-effekt mester”. Hvor i England ligger byen ”Nothingham”? Ydermere er Laurence Olivier til ”Laurence Oliver”, mens Ian Fleming konsekvent kaldes for ”Ian Flemming”, argh!

Den største fejl er måske, at jeg åbenbart ikke var klar over, at Connery faktisk er døbt Sean (det er hans mellemnavn).

Indsendte originalmanuskripter blev ikke returneret, så jeg ved ikke, hvor mange af disse fejl, der er opstået i indskrivningen på forlaget, men de fleste er nok mine egne. Der er sikkert også i den redaktionelle proces blevet rettet en del danske stavefejl.

Artiklen blev den første af mange bidrag til bladet, som jeg skrev for indtil det lukkede i 1983. Desværre har jeg aldrig mødt Sean Connery, men jeg synes stadig, han er den bedste fungerende skuespiller i rollen som James Bond."

Læs artiklen her: