FOTOREPORTAGE
James Bond•O•Rama var med, da George Lazenby – den 76-årige, australske eks-James Bond – besøgte Norges hovedstad, Oslo, i går, 1. september 2016.
Arrangementet "James Bond til Oslo" bød på en gallavisning af George Lazenbys enlige James Bond-film, "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969), i restaureret digital 4K-kvalitet.
Gallaforestillingen i Vika Kino blev ledsaget af en Q&A, hvor skuespillerinden Maryam d'Abo (Kara Milovy i "Spioner dør ved daggry", 1987) interviewede George Lazenby på scenen.
Forud gik en pressekonference, som blev afholdt på designhotellet The Thief. Ud over George Lazenby og Maryam d'Abo deltog også:
● Caroline Munro ("Casino Royale", 1967 og "Spionen der elskede mig", 1977)
● Martine Beswick ("Agent 007 jages", 1963 og "Agent 007 i ilden", 1965)
● Serena Scott Thomas ("The World is Not Enough", 1999)
● David Mason, Creative Director for skrædderfirmaet Anthony Sinclair, London
En Aston Martin DBS som den, George Lazenbys James Bond kørte i "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste", kom også til Oslo i anledning af arrangementet.
Indenfor nær fremtid vil du kunne læse eksklusive interviews med George Lazenby, Caroline Munro og Martine Beswick her på James Bond•O•Rama.
● Eksklusivt interview med George Lazenby, 1. del: 1970'erne
NB: Fotos må kun gengives efter udtrykkelig aftale med James Bond•O•Rama.dk