Dagens sang: “From Russia With Love” (DR 2019)

VIDEO

 
I denne optagelse fra DR Byens Studie 2 i 2017 fremfører DR Vokalensemblet titelsangen fra James Bond-filmen "From Russia With Love" (Agent 007 jages, EON 1963) med Hans-Henrik Selchau Raaholt som solist. Koret akkompagneres af en trio bestående af Søren Rastogi på klaver, Anders Banke på træblæsere og Janne Fredens på cello.

DR Vokalensemblets version af "From Russia with Love", komponeret af Lionel Bart, blev vist første gang på DRK i programrækken "Dagens sang" den 26. januar 2019.

● Se flere sjældne videoer på Bond•O•Ramas Vimeo-side

“GoldenEye”: Bond-tema i Levende Billeder (1996)

I anledning af James Bonds filmiske comeback i "GoldenEye", der fik dansk biografpremiere i januar 1996, helligede filmtidsskriftet Levende Billeder hele 13 sider til Bond-fænomenet i bladets nummer 117, der udkom i februar 1996.

Under overskriften "Bondie" interviewede Christian Monggaard den polsk-svenske skuespiller Izabella Scorupco (Natalya Simonova i filmen), da hun besøgte Danmark på presseturné.  Superfan Michael Frederiksen gennemgik Bond-filmenes historik op til premieren på "GoldenEye" i hovedartiklen "Du kender navnet, du kender nummeret", og Bo Tao Michaëlis causerede over musikken i filmserien i "The Sound of Bond". Endelig indeholdt bladet en konkurrence, hvor læserne kunne vinde "GoldenEye"-merchandise, hvis de kunne identificere det fransksprogede Pierce Brosnan-filmcitat "N'y sont pas. Sont des innois!".

Læs mere

“En dag i James Bonds liv”: Tegneserie af Martin Bigum i Dansk MAD (1987)

TEGNESERIE

 
Fra Martin Bigum var 15 til 21 år, bidrog den senere billedkunstner med tegneserier og gags til den danske version af satirebladet MAD Magazine.
Til nummer 55 af Dansk MAD, som forlaget Interpresse udgav i 1987, skrev og tegnede Bigum denne side, "En dag i James Bonds liv":

Martin Bigum Dansk MAD 55-1987

Note: I tredje afsnit af dokumentarserien "Mit livs kunst" på DR2 fortæller Martin Bigum om sine år som MAD-tegner. Serien kan streames på DRTV indtil 7. december 2025.

Se afsnit 3 af "Mit livs kunst" på DRTV (eksternt link)

Tegneserien er gengivet med venlig tilladelse fra Martin Bigum.

“Agent 007 strengt fortroligt”: Første danske salgs-VHS (1989)

I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Her ses gunbarrel-omslaget til "Agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, EON 1981):

FYEO VHS 1989 omslag

“James Bond 007 – Casino Royale”: Holbæk Amts Venstreblads filmanmeldelse (1968)

Endnu en overvældende positiv dansk dagbladsanmeldelse af "James Bond 007 - Casino Royale" (1967). Her er det Holbæk Amts Venstreblad, hvis filmanmelder "S.H."  den 15. april 1968 kaldte Columbias dyrt opsatte agentparodi et "vittigt, fornyende pletskud"!

CR67 anm Holbæk Amts Venstreblad 230468