“No Time to Die”: Ny dansk hovedplakat (2020)

I går, torsdag den 12. november 2020, skulle "No Time to Die" have haft dansk biografpremiere.

Den danske distributør SF Studios bekræftede datoen, da de frigav denne nye hovedplakat den 1. september 2020. Premieren på EON Productions' 25. Bond-film var blevet udskudt hele to gange på grund af følgerne af den verdensomspændende COVID-19-pandemi; først fra november 2019 til februar 2020 og siden til april. I skrivende stund vides det endnu ikke, hvornår vi får filmen at se ...

Plakatfoto: Greg Williams.

Dansk teaserplakat til "No Time to Die" (oktober 2019)
Oprindelig dansk premiereplakat til "No Time to Die" (vinter 2020)

Sven-Ole Thorsen: Til søs med Sean Connery (2007)

TIL MINDE OM SIR SEAN CONNERY (1930-2020)

 
I 1989 spillede den danske skuespiller og stuntmand Sven-Ole Thorsen (f. 1944) over for Sean Connery i ubådsfilmen "Jagten på Røde Oktober" (udgivet 1990). Thorsen fortalte i sin selvbiografi, "Stærk mand i Hollywood" (Aschehoug 2007), om sit uforglemmelige møde med den skotske stjerne:

Sven-Ole Thorsen (t.v.) og Sean Connery under indspilningen af "Jagten på Røde Oktober" (1990)

Til søs med Sean Connery

Uddrag af Sven-Ole Thorsens "Stærk mand i Hollywood", side 175-176

I 1989 fik jeg tilbudt at være stuntmand på Arnolds film "Total Recall", der skulle optages i Mexico. Dagen før min afrejse til Mexico fik jeg en opringning fra "Predator"-instruktøren John McTiernan, som var ved at forberede optagelserne til "Jagten på Røde Oktober". Han sagde, at han havde en rolle til mig, hvor jeg skulle spille Sean Connerys sovjetiske Chief of the Boat, en slags chefsergent. Nej, hvor var jeg ærgerlig, for indspilningerne lå oven i hinanden.

Heldigvis var Arnold [Schwarzenegger] storsindet nok til at lade mig arbejde poå to film på én gang, og undervejs fløj jeg seks gange frem og tilbage mellem Los Angeles og Mexico City.

"Jagten på Røde Oktober" handler om en sovjetisk ubådskaptajn, spillet af Sean Connery, der stjæler en atomubåd for at hoppe af til Vesten. Alle på produktionen havde stor respekt for Sean Connery, og de fleste blev en smule nervøse, når han var til stede. Han havde en karisma så stor, at man kunne stå i et af Paramounts kæmpemæssige filmstudier, omgivet af hundredvis af statister og filmteknikere, høre en dør gå langt borte – og vide, at Sean Connery var trådt ind!

En teknik, jeg ofte har brugt for at overvinde min generthed over for berømtheder, er at negligere alle VIP-formaliteter og uden tøven vade direkte hen til dem. Den første dag på settet præsentereede jeg derfor mig selv for Sean Connery: "Goddag, mit navn er Sven-Ole Thorsen. Vi har to ting til fælles: Vi kender den samme kvinde, og vi dyrker den samme sport." Efter at have set mig lidt an spurgte han indigneret: "Og hvem er så kvinden?" "Grace Jones," svarede jeg. Så lyste han op i et smil: "Oh Gracie, ja, hun er en pragtfuld kvinde!"

Jeg fortsatte: "Jeg ved også, at du til Mr. Universe bodybuilding-konkurrencen i 1953 blev nummer tre!" Han smilede bredt: "Du har vist læst på lektien!" Fra den dag var der altid et glimt i hans øje og en venlig bemærkning, når vi mødtes.

Et sted i filmen holder han en tale, hvorefter hele besætningen synger den sovjetiske nationalhymne. Tre dage før den scene skulle indspilles, fik jeg udleveret den russiske s angtekst og et bånd med et russisk mandskor, så jeg kune øve mig. Vi havde desuden en russisk tolk, som hjalp med udtalen, men selve teksten var for mig det rene volapyk.

Så kom alle de sædvanlige nerver. Det var alt for svært, jeg kunne jo ikke engang udtale ordene! Jeg håbede, at de ville placere mig et sted i baggrunden under optagelserne. På selve optagedagen hev instruktøren John McTiernan imidlertid fat i mig, placerede mig lige foran Sean Connery og sagde: "Sven, du synger for! Alle I andre følger Sven!"

Til min store overraskelse gik jeg ikke i panik, men søgte tilflugt i min rolle og i hele situationen. Da McTiernan øjeblikket efter sagde "Action!", hørte jeg mig selv buldre løs på russisk, og for en stund følte jeg kammeratskabet og samhørigheden, der må være hos mandskabet på sådan en ubåd. Jeg fik våde øjne og gåsehud over hele kroppen.

Sven-Ole Thorsens "Stærk mand i Hollywood" er udgivet som hardbackbog og lydbog indtalt af forfatteren selv.

Sir Sean Connery (1930-2020): Mindeord

DØDSFALD

 
Så skete det, som vi aldrig troede kunne ske. Sir Sean Connery er gået bort, 90 år gammel. Han sov ind i sit hjem i Bahamas natten til i dag, lørdag 31. oktober 2020.

James Bond•O•Rama.dk har været direkte i TV 2 News for at mindes Sean den Store. Et uddrag af indslaget kan ses i TV2.dk's nekrolog over Sean Connery:

Brian Iskov mindes Sean Connery i TV 2 News

Da spillefilmen "Det hemmelighedsfulde selskab" fik dansk biografpremiere i september 2003, skrev jeg følgende portrætartikel om Connery til Politiken. Dengang kunne vi ikke vide, at den rodede actionfilm ville blive Sean Connerys sidste rolle på det store lærred. Efter det problematiske produktionsforløb trak han sig tilbage og lod sig aldrig lokke ind foran et filmkamera igen.

Sean Connery spillede James Bond agent 007 i syv biograffilm og gentog rollen i en alder af 75, da han lagde stemme til sin egen, unge Bond-avatar i computerspillet "From Russia With Love" (2005).

Sean Connery i 1959 ("Darby i alfeland") og 2019 (privatfoto).

En helt almindelig skotte

Brian Iskov, versioneret 31. oktober 2020 efter artikel i Politiken 26. september 2003

Vi spoler tilbage til 1963, kort efter premieren på ”Agent 007 jages”. Instruktøren, britiske Terence Young, var fløjet til Amerika med filmens hovedrolleindehaver, en 33-årig skotte kaldet Sean Connery. Da de to herrer gik ud af lufthavnen, mødtes de af 800 mennesker, der kun stod og ventede på én person.

En gammel dame møvede sig igennem politiafspærringen og viftede en blok papir om næsen på Youngs ledsager. ”Sean, giv hende nu bare din autograf,” vrissede Young, og Sean parerede ordre. Men da damemennesket fik stukket papiret i hånden, så hun helt forkert ud. ”Nej, nej, nej,” udbrød hun. ”Der skal stå James Bond.”

Hun gloede bebrejdende på Sean uden at vide, at hans verden forrykkede sig i netop dét øjeblik. Det gik op for ham, at han ikke længere blev opfattet som en person. Det var ikke mennesket og skuespilleren, folk fik øje på, når de kiggede på Sean Connery. De så et sexsymbol, et kulturelt ikon.

De så James Bond.

Læs mere

“Fornyet licens”: Artikel af Bo Green Jensen (Weekendavisen 2006)

Den 20. oktober 2006, godt en måned før danmarkspremieren på EONs 21. James Bond-film, "Casino Royale", bragte Weekendavisen denne lange og vidtfavnende artikel, hvor Bo Green Jensen går i dybden med Ian Flemings litterære Bond-figur. "Sætstykket er en kritisk læsning af menneskesynet i 'Goldfinger'," skriver Bo Green Jensen selv.

Den essayistiske tekst, "Fornyet licens", trækker blandt andet på Henry Chancellors faktabog "James Bond – The Man and his World" (2005), Simon Winders "The Man who Saved Britain" (2006) og til dvd-kufferten "James Bond 007 Ultimate Edition", som distributøren SF Film udsendte på det danske marked i denne periode.

Hele artiklen kan læses i fri tekst under den indscannede avisside. Bo Green Jensen har desuden genpubliceret teksten i illustreret form på sin egen blog:

"Fornyet licens" på blog.bogreenjensen.dk

Læs mere

“Agent 007 contra Goldfinger”: Berlingske Tidendes filmanmeldelse (1964)

Morten Piil tilhørte i 1960'erne den lejr af danske filmkritikere, der forstod at anmelde de nye James Bond 007-film på deres egne præmisser. I denne anmeldelse fra Berlingske Tidende 27. december 1964 roser han den aktuelle premierefilm, "Agent 007 contra Goldfinger", for at være "en lækkerbisken i knaldfilmgenren":

Gengivet med venlig tilladelse af Anne Koblen.