“Populær Radio & TV-Teknik”: Roger Moore, Britt Ekland og George Lazenby (1975)

Martsnummeret 1975 af månedsbladet "Populær Radio & TV-teknik" udmærkede sig ved at have Britt Ekland (Mary Goodnight) på forsiden, hvor hun poserer foran en fotostat af Roger Moore (James Bond 007). Begge var aktuelle i EONs seneste James Bond-film, "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun), der fik dansk biografpremiere i december 1974.

Inde i bladet overraskes læseren af en anden James Bond-kending, George Lazenby, der reklamerer for spolebånd af mærket BASF.

Begge sider er gengivet nedenfor (klik for fuld størrelse):

PR-TV 1975-1

Læs mere

“Agent 007 i ilden”: Første danske salgs-VHS (1989)

I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Den fjerde video i rækken var "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965):

TB_gunbarrel-dk-vhs-LOGO

Tak til Jan Mouritzen.

“Licence to Kill”: Dansk biografplakat (1989)

Den 16. James Bond-film fra EON Productions, "Licence to Kill", fik dansk biografpremiere 7. juli 1989.

United International Pictures' danske plakatkampagne fulgte den internationale one-sheet designet af Robin Behling, men iførte Timothy Daltons 007 en smoking ligesom på den tyske plakat. Af ukendte årsager spejlvendte de danske layoutere billedet, så Bond blev venstrehåndet:

LTK DK plakat

“Quantum of Solace”: Filmårbogen 2009

FILMANMELDELSE

 
I "Film 2009" (61. årgang af Filmårbogen fra forlaget Carlsen) anmeldte Nicolas Barbano sæsonens James Bond-film, "Quantum of Solace" (2008), på side 4-5:

"Helhedsindtrykket er mere Bourne end Bond."

"Quantum of Solace" blev i øvrigt den sidste Bond-film anmeldt i Filmårbogen, idet Carlsen efter længere tids afmatning valgte at lukke den traditionsrige årbog i 2012. Nicolas Barbano skriver i en kommentar til James Bond•O•Rama.dk, at han langtfra var tilfreds med årbogens layout og billedredaktion:

"Det var forlagets valg at illustrere anmeldelsen med filmplakaten i stedet for, som bogens forfattere langt havde foretrukket, at bruge håndplukkede stills fra filmen - som vi altid leverede sammen med teksterne, men som dette år blev negligeret."

QoS Filmaarbogen 09 B

Læs mere

“OHMSS50”: Billeder fra Mürren, Lauterbrunnen og Bern (2019)

I år er det 50 år siden, at "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969) fik biografpremiere.

Her følger resten af billedreportagen fra den uofficielle fanbegivenhed "OHMSS50". Bond•O•Rama var inviteret til jubilæumsfestens anden halvdel, der foregik ved Piz Gloria i Schweiz fra 31. maj til 2. juni 2019.

OHMSS50, 1. del: Billeder fra Piz Gloria

All photos on this page © Brian Iskov/Bond•O•Rama.dk. DO NOT PUBLISH, EDIT OR REDISTRIBUTE ANY PICTURE CONTENT WITHOUT SOURCE REFERENCE.

Mürren

EON Productions havde base i bjerglandsbyen Mürren (1638 meter over havet), da de fra oktober 1968 til juni 1969 optog store dele af "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" på og omkring Schilthornbjerget i Berneralperne.

Mürren var dengang som nu bilfri zone. Men arrangørerne af OHMSS50 fik fragtet en 1970 Rolls Royce Silver Shadow med privatchauffør op med svævebanen, så VIP-gæsterne slap for at vandre de små ti minutters gang fra Hotel Eiger til Schilthornbahn-liften. I baggrunden ses George Lazenby omgivet af "vagter" i orange SPECTRE-jakker.

En fin detalje: Blofelds hvide kat i Rolls Roycens bagrude.

Læs mere