“Aldrig mere James Bond”: Artikel med Sean Connery (SE og HØR 1972)

"Aldrig mere James Bond", proklamerede Sean Connery i denne artikel fra ugebladet SE og HØR nr. 23/1972 (udgivet 9. juni).

"James Bond fyldte min bankkonto, men ikke mit navn som skuespiller," har Connery angivelig udtalt. Artiklen citerer ham også for følgende udsagn: "Jeg blev efterhånden træt af, at alle, selv min producer, kaldte mig James i stedet for Sean."

Den nævnte film "Something Like the Truth", hvor Sean Connery spiller politimand, endte med at hedde "The Offence". Sidney Lumets drama fik dansk biografpremiere i  oktober 1974 under titlen "Forhøret".

“Goldfinger”: Første danske salgs-VHS (1989)

VHS-OMSLAG

 
I 1989 begyndte Metronome Video på licens fra Warner Home Video at genudgive hele James Bond 007-filmserien (undtagen Columbias "Casino Royale" fra 1967) på VHS. Det var første gang, at Bond-filmene blev gjort tilgængelige som salgskassetter på det danske marked.

Samtlige udgivelser i denne serie havde specialdesignede omslag med rastergrafik på en metallisk grå baggrund. Udtrykket skulle formentlig lede tankerne hen på geværløbet fra filmseriens ikoniske introsekvens.

Den tredje video i rækken forkastede den danske biograftitel "Agent 007 contra Goldfinger" til fordel for filmens originaltitel, "Goldfinger "(1964).

GF_gunbarrel-dk-vhs_logo

“The World is Not Enough”: Bo Green Jensens filmanmeldelse (Weekendavisen 1999)

Bo Green Jensen anmeldte EON Productions' 19. James Bond-film, "The World is Not Enough", i Weekendavisen 10. december 1999:

"Raske drenge vil more sig storartet, men man må afgjort anstrenge sig og komme filmen i møde, hvis man er blevet en anelse ældre og mener, at verden er mere end nok."

TWINE WA anm 101299

“Agent 007 i skudlinien”: Dansk biografplakat (1985)

Den 14. James Bond-film fra EON Productions, "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill), fik dansk biografpremiere 9. august 1985.

Reklamebureauet Jensen & Dencker producerede denne biografplakat for distributøren United International Pictures. Kampagnen kombinerede Dan Goozees illustrationer fra den amerikanske teaserplakat og den endelige, amerikanske premiereplakat.

AVTAK DK plakat

“Die Another Day”: Filmårbogen 2003

I "Film 2003" fra Carlsens Årbøger anmeldte Nicolas Barbano sæsonens James Bond 007-film "Die Another Day" (EON 2002). Barbano opgjorde filmens mange referencer til tidligere film i serien og skrev blandt andet:

"... mere end noget andet er "Die Another Day" vidnesbyrd om Bond-producenternes desperate kamp for at følge med tiden uden at kappe de rødder, der er Bond-seriens fundament."

DAD Filmårbogen 2003-1

Læs mere