“Agent 007 – du lever kun to gange”: Dansk leje-VHS (1986)

Herunder ses omslaget til den første danske lejevideokassette af "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, EON 1967).

Filmen blev udsendt på VHS af Metronome Video A/S i 1986, og bagsideteksten er som sædvanlig noget forfærdeligt sludder: Den foregående film i serien var ikke "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963), men "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965), og Ernest Stavre lægger ikke stemme til Blofeld - det er figurens to fornavne, som oven i købet er stavet forkert (han hedder rettelig Ernst Stavro Blofeld).

Forsidemotivet er baseret på Frank McCarthys illustration til filmens internationale plakatkampagne.

YOLT DK VHS-omslag 1986

Tak til Hans-Jørn Reimer.

“GoldenEye”: Interview med Pierce Brosnan (Ude og Hjemme 1994)

Den 8. juni 1994 blev den 41-årige irske skuespiller Pierce Brosnan annonceret som Timothy Daltons efterfølger i rollen som James Bond 007. Kort efter bragte ugebladet Ude og Hjemme dette interview med Brosnan i nr. 25 (22. juni 1994):

"Agent 007 er en hård og kold person. Sådan vil jeg også spille ham, men jeg tror nok, at jeg vil forsøge at tilføre rollen lidt mere humor og lidt mindre mandschauvinisme end mine forgængere."

Læs mere

“I djævelens tjeneste”: Bo Green Jensens boganmeldelse (2008)

BOGANMELDELSE

 
I 2008 udkom James Bond 007-romanen "Devil May Care", skrevet af forfatteren Sebastian Faulks i Ian Flemings stil. Herhjemme udgav Forum/Rosinante bogen i dansk oversættelse som "I djævelens tjeneste" den 28. maj samme år.

Forfatter og filmanmelder på Weekendavisen Bo Green Jensen anmeldte den engelske Penguin-udgave af bogen under rubrikken "Citizens of Eternity" i magasinet OMEGA Lifetime nr. 3/2008 ("The James Bond Edition"). James Bond•O•Rama.dk har hermed glæden af at publicere den dansksprogede originalversion af Bo Green Jensens artikel, "Evighedsborgere". Du kan læse teksten længere nede i dette indlæg.

Læs mere