Medieinteressen var stor, da EON Productions i 1977 lancerede deres tiende James Bond 007-film, "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me).
Politiken sendte forfatter og filmkritiker Anders Bodelsen til London for at overvære filmens kongelige gallapremiere i Odeon Leicester Square på den ikoniske dato 7.7.77. Bodelsen kvitterede med denne reportage, trykt en uge senere den 14. juli 1977, hvori han ikke lægger skjul på sin personlige lede ved hele Bond-fænomenet.
Anders Bodelsen noterer sig, at hans skrivende kollega - filmens manuskriptforfatter Christopher Wood - øjensynlig blev underbetalt for sin indsats, og at instruktøren Lewis Gilbert til pressemødet næste morgen udtaler, at "det måske kunne være sjovt at lave en Bond-film med færre effekter og mere 'character'," hvortil producenten Albert R. Broccoli "ryster umærkeligt på hovedet". Gilberts næste film blev "Moonraker" ...
På fredag, den 7. juli 2017, giver Tivoli Copenhagen Phil James Bond 007-koncert i Tivolis Koncertsal. James Bond•O•Rama.dk overværede de første prøver og talte med dirigenten, Adrian Prabava.
Selvfølgelig er der også James Bond 007-arrangementer i København på den ikoniske dato 07.07.17. Fredag danner Tivolis Koncertsal rammen om "Jagten på 007", der er en del af Tivolis årlige musikfestival SommerKlassisk.
Den indonesisk fødte, tysk uddannede Adrian Prabava dirigerer det filharmoniske symfoniorkester Tivoli Copenhagen Phil (tidligere kendt som Tivolis Symfoniorkester) i to sæt udelukkende med musik fra James Bond 007-filmene. Programmet er sammensat af European FilmPhilharmonic Institute.
Da James Bond•O•Rama.dk overværer de indledende prøver i koncertsalen tirsdag 4. juli, mangler endnu Tivoli Ensemblet, der skal lægge rytmisk bund under orkestret og (måske!) fyre op under guitaren i "James Bond Theme", og vokalisten Pernille Rosendahl, der medvirker på fire numre ved koncerten. Rosendahl har som bekendt James Bond-erfaring fra Swan Lee-singlen "Tomorrow Never Dies", der i 1997 var med i opløbet om at blive titelsang i filmen af samme navn.
Til prøven løber dirigenten og symfoniorkesteret hele programmet igennem for første gang. Undervejs afbryder Prabava flere af gennemspilningerne for at præcisere enkelte betoninger og finslibe kanterne. En passage fra Michael Kamens "Licence to Kill"-partitur må gentages udelukkende med strygersektionen og derefter med strygere plus træblæsere, før den lyder, som dirigenten ønsker. Det er som at høre de velkendte 007-soundtracks blive remixet og dekonstrueret for ørerne af én.
Orkestrets perkussionist kommer på overarbejde i Thomas Newmans frenetiske actioncues fra "Skyfall", som Adrian Prabava efter prøven betegner som programmets "mest udfordrende". Ikke alene skal "Skyfall"-suiten overdubbes med samplede effekter og times nøjagtigt til lydeffekterne fra de scener, som samtidig vises på lærredet. Moderne filmkompositioner er også generelt mere komplekse end 60'ernes filmmusik, siger Adrian Prabava.
"Man kan høre, hvor meget filmmusik har udviklet sig gennem de sidste ti år. At skrive orkesterkompositioner til film er blevet mere specialiseret med flere muligheder for sampling og brugen af orkestret. Der er kommet en ny genre af filmmusik, og den æstetik kan man også høre i "Skyfall"."
Kontrasten mellem Thomas Newmans hektiske 2010'er-musik og John Barrys luksuriøse, pop- og jazzinspirerede tresserlyd bliver trukket ekstra skarpt op, når de spilles klos op ad hinanden som her. Adrian Prabava fornemmer dog, at de melodiøse filmkompositioner kan være på vej tilbage:
"Nu om stunder, når jeg lytter til moderne popmusik, har mange af sangene ikke den kompositoriske dybde, vi havde i 1960'ernes popmusik. Jeg taler om harmonier, om rytme. Ofte bliver det reduceret til en simpel rytme og en bas med masser af repetition og mindre melodi. Det er vor tids musik. Og det afspejler sig i filmmusikken. Det er efterhånden sjældent, at man kan nynne musikken fra filmen på vej hjem fra biografen. Men jeg tror, der er ved at opstå en modreaktion med musicalfilm som "La La Land" og længslen efter ... melodiens befrielse, en tilbagevenden til en mere fyldig måde at komponere på."
Roger Moore og Krimipatruljen 2: Spioner til søs (1978)
David Fleming (= Fielden Hughes)
Dansk førsteudgave
Original: Roger Moore and the Crimefighters – Crook Ahoy (Everest Books 1977)
Forlag: Grafisk Forlag
Udgivelsesdato: 1978
Oversætter: Vivi Berendt
Omslagsillustration: Ernst Køhler
Layout: Birgit Lerstrup
Format: 120 sider, hardcover
Bragt som føljeton i otte dele i ugebladet Tempo nr. 1/1979 til 7/1979 (Gutenberghus)
Note: En væsentlig del af handlingen i "Spioner til søs" foregår på et skolekrydstogt, der afsejler fra Tilbury i England til Danmark, Finland og Sovjetunionen. I kapitel ti lægger S/S Liana således til i København, hvor de engelske skoleelever naturligvis besøger Tivoli og konstaterer: "Der er meget dyrt i København".
Roger Moore, præsidenten for Krimipatruljen, medvirker kun på bogens sidste tre sider.
21. december 1967, kun tre måneder efter EON Productions' "Agent 007 – du lever kun to gange", fik rivalen "James Bond 007 – Casino Royale" dansk biografpremiere.
Columbias film var produceret af Charles K. Feldman, der i 1960 havde sikret sig filmrettighederne til Ian Flemings første Bond-roman. Da Feldman ikke kunne lokke Sean Connery over på sin produktion, valgte han at overkompensere ved at udstyre adskillige skuespillere med kodenavnet 007. I spidsen for den stjernespækkede rolleliste sås David Niven som den pensionerede Sir James Bond.
Hele fem krediterede instruktører arbejdede på "James Bond 007 – Casino Royale", der i nogen grad delte den danske anmelderstand. Dagbladet Aktuelts "Vagn" følte sig bedre underholdt end de fleste kritikere af Columbias kaotiske (over)bud på en Bond-parodi. Måske fordi han aldrig havde set en "rigtig" James Bond-film?
Herunder ses distributøren United International Pictures' originale danske pressemateriale til EON Productions' syttende James Bond-film, "GoldenEye" fra 1995.
Den firesidede A4-tryksag blev udsendt til presse og biografer omkring filmens danmarkspremiere i januar 1996.
Under overskriften "Flot som en græsk gud" bragte ugebladet Ude og Hjemme i nr. 43/1986 følgende portrætartikel af Timothy Dalton. Den walisiske skuespiller var netop blevet udnævnt til EON Productions' næste James Bond 007 i filmen "Spionen dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987).