“Agent 007 – Du lever kun to gange” i Populær Mekanik (1967)

I tidsskriftet "Populær Mekanik" nr. 10 fra oktober 1967 kunne man læse følgende artikel om de teknologiske raffinementer og gadgets, som Sean Connerys James Bond benytter sig af i samme års "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice).

Den ukrediterede artikel går i dybden med autogyroen Little Nellie (hvis opfinder rettelig hed Ken Wallis og ikke Wallace), Bonds unikke Toyota GT 2000 og teknologien bag den raketaffyrende cigaret, som Tiger Tanaka forærer Bond i filmen.

Populær Mekanik (på engelsk: Popular Mechanics) udkom i Danmark fra 1949 til midten af 1970'erne. Den femte James Bond 007-film fra EON Productions fik dansk biografpremiere 11. september 1967, tre måneder efter verdenspremieren i England.

Tak til Jan Mouritzen for fund og indscanning af artiklen.

Læs mere

“Spioner dør ved daggry”: Dansk pressemateriale (1987)

Herunder ses distributøren United International Pictures' originale danske pressemateriale til EON Productions' femtende James Bond-film, "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights) fra 1987.

A4-tryksagen blev udsendt til landets biografer omkring filmens danmarkspremiere i august 1987.


Læs mere

“Walter & Carlo i Amerika”: Ole Stephensen om Clifton James (1920-2017)

Ole Stephensen fortæller om den dag i 1989, hvor han instruerede og spillede over for Clifton James – bedre kendt som sherif J.W. Pepper i James Bond-filmene

I lørdags, 15. april 2017, sov Clifton James stille ind i Oregon, USA. Den amerikanske skuespiller var kendt af James Bond 007-fans for sin komiske birolle som røvballesheriffen J.W. Pepper i Roger Moores to første Bond-film, "Lev og lad dø" (Live and Let Die, 1973) og "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, 1974).

Modsat vores norske og svenske nabolande har kun få medier i Danmark fundet det værd at nævne den 96-årige skuespillers bortgang. Clifton James' cameorolle i folkekomedien "Walter & Carlo i Amerika" fra 1989 ligner ellers en decideret foræring til redaktionssekretærer med løstsiddende danskervinkel.

Clifton James i "Walter & Carlo i Amerika" (1989) - framegrab

Clifton James dukker op en time og seks minutter inde i "Walter & Carlo i Amerika", hvor han spiller texaneren John D. Donut (i slutteksterne blot kaldet "Tex"). Han besøger en skandinavisk udstilling i New York City og brokker sig højlydt til sin kone over at blive slæbt med på endnu et museum, hvor han – "en gammel marinesoldat" – ikke engang må ryge. Figuren, der er klædt i spraglet skjorte, cowboyslips og cowboyhat, adskiller sig ikke stort fra J.W. Pepper, som han tydeligvis skal minde om.

I sit ene, korte bidrag til dansk filmhistorie optræder Clifton James over for Ole Stephensen (Walter) og Jarl Friis-Mikkelsen (Carlo). Parret både skrev og instruerede denne tredje film i serien om Walter von Heimweh, den nydelige steward, og hans dominerende ven, hælebarsejeren Carlo Jensen.

"Jarl og jeg skrev rollen med Clifton James i tankerne," bekræfter Ole Stephensen over for James Bond•O•Rama.dk.

"Vi valgte ham netop ud fra hans medvirken i Bondfilmene. Hans varemærke var den her skråtyggende, gammelkloge smartass af en sydstatssherif, og det var den accent og attitude, den karikatur, vi var ude efter," siger Ole Stephensen.

"Det er jo ikke en kæmpe rolle, han har – han var bare med på en enkelt optagedag – så det var ikke hamrende vigtigt, at Clifton James sagde ja. Men vi syntes, det var sjovt, netop fordi mange i 1989 stadig havde den reference til ham fra de to Bond-film. Det var i princippet sheriffen fra Bond-filmene, der af en eller anden grund var på ferie i New York og havde forvildet sig ind på den udstilling," fortsætter Ole Stephensen.

Læs mere

“Agent 007 i ilden”: Fyens Stiftstidendes filmanmeldelse (1965)

Ved danmarkspremieren på EON Productions fjerde James Bond 007-film, "Agent 007 i ilden" (Thunderball), skrev Fyens Stiftstidendes filmkritiker med signaturen C. Ph. denne anmeldelse, der udviser en for datidens kritikere sjælden forståelse for Bond-filmenes virkemidler og stil:

(Fyens Stiftstidende 21.12.1965)