Tag: Agent 007 i ilden

“Agent 007 i ilden”: “Hvordan gør han det dog?” (B.T. 1965)

"Hvordan gør han det dog?" lød den undrende rubrik om James Bond 007 i B.T. 25. maj 1965.

I denne foromtale af EONs fjerde James Bond-film, "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965), gør en unavngiven skribent sig lystig over den hemmelige agents højst uprofessionelle fremfærd, der stik imod alle rimelige odds bringer ham sikkert igennem ethvert nyt eventyr:

"Nogen større narrehat end Agent 007 James Bond findes vist ikke. Nogen større ekspert i at slippe godt fra sine dumheder findes vist til gengæld heller ikke."

Thunderball foromtale - B.T. 25.05.1965
(klik på billedet for at forstørre)

“Agent 007 i ilden”: Jyllands-Postens foromtale (1965)

19. december 1965, dagen før danmarkspremieren på den fjerde James Bond-film fra EON Productions, "Agent 007 i ilden" (Thunderball), bragte Morgenavisen Jyllands-Posten denne foromtale.

Filmskribent Per Calum forsøger, i en for datidens kulturkritikere typisk nedladende tone, at indkredse årsagerne til 007-filmseriens voldsomme popularitet.

Calum hævder blandt andet, at det er "den handlingsløse moderne filmkunst", der uforvarende "giver supermanden et ufortjent stort film-publikum". Han vover sågar at kalde Sean Connerys Bond for en "lidt kønsløs helt", men må - meget modvilligt, aner man - medgive: "Forbistret underholdende er filmene jo".

Agent 007 i ilden: Jyllands-Postens foromtale 19.12.1965

“Agent 007 i ilden”: Danske biografplakater (1965)

PLAKAT

 
En af de grafisk flotteste James Bond-filmplakater er United Artists' danske biografplakat til "Agent 007 i ilden" (Thunderball), der var den fjerde film i EON Productions' serie.

Plakatkampagnen gør brug af den amerikanske kunstner Robert McGinnis' illustration af Sean Connerys James Bond, flankeret af Bond-pigerne Domino Derval (Claudine Auger) og Fiona Volpe (Luciana Paluzzi). En tredje kvinde, Patricia Fearing (Molly Peters), er retoucheret bort på den danske plakat.

Se Robert McGinnis' originale illustration (robertmcginnis.com)

Det danske plakatdesign udmærker sig særligt ved tilføjelsen af en gul og en orange cirkel, der både giver associationer til en solnedgang over Bahamaøerne, Maurice Binders ikoniske åbningssekvens fra filmene og de to nuller i kodenavnet 007.

Læs mere

“James Bond Ultimate Edition”: Total Films dvd-anmeldelse (2006)

Subjektive gennemgange af alle James Bond-filmene er muligvis en af de mest populære/fladtrådte discipliner inden for 007-journalistik og fandiskurs.

Et af de mere veloplagte danske eksempler er Noe Habermanns anmeldelse i dansk Total Film nr. 5/2006 af James Bond Ultimate Edition-kufferten fra SF Film.

Attachékuffertens 40 dvd'er dækker de første 20 film i EON Productions' serie, fra "Agent 007 mission: drab" (Dr. No, 1962) til "Die Another Day" (2002). Noe Habermann gennemgår dem alle kort, men metodisk, i den fem sider lange artikel, hvor han også husker at anmelde to af de uafhængige Bond-produktioner, som ikke er inkluderet i boksen: Columbias "James Bond 007 - Casino Royale" fra 1967 og Taliafilms "Never Say Never Again" fra 1983.

Klik på siderne for at forstørre dem:

Læs mere

“Agent 007 i ilden”: B.T. møder filmselskabets pressedame (1965)

I oktober 1965, knap to måneder før danmarkspremieren på "Agent 007 i ilden" (Thunderball), var publicitydamen Uta Herzog på pr-visit i København for at fortælle pressen om EON Productions' kommende, fjerde James Bond-film.

Keith Keller fra B.T. mødte Uta Herzog og kvitterede med denne pudsige artikel, trykt 29. oktober 1965:

“Agent 007 i ilden”: Fyens Stiftstidendes filmanmeldelse (1965)

Ved danmarkspremieren på EON Productions fjerde James Bond 007-film, "Agent 007 i ilden" (Thunderball), skrev Fyens Stiftstidendes filmkritiker med signaturen C. Ph. denne anmeldelse, der udviser en for datidens kritikere sjælden forståelse for Bond-filmenes virkemidler og stil:

(Fyens Stiftstidende 21.12.1965)