I "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill, EON 1985) ses et dansk flag på Seinens bred i Paris, kort før James Bond 007 (Roger Moore, eller rettere hans stuntchauffører) kører sin stjålne Renault 11-taxi hen over taget på en bus.
Tidskode (Blu-ray): 00:20:03-00:20:04
Tak til flagspotter Rikart Olander Købke.
Ved danmarkspremieren på "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill, EON 1985) i august 1985 måtte Berlingske Tidendes filmkritiker Michael Blædel konstatere, at der ikke var meget saft og kraft tilbage i den efterhånden 57-årige Roger Moore som James Bond - og at denne 14. Bond-film fra EON også viste tegn på træthed.
"Roger Moore [...] i titelrollen ligner efterhånden kun en mislykket ansigtsløftning, en stift stirrende statist i det show, han engang var centrum i."
Ved den uofficielle OHMSS 50-fejring af "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service"), som foregik i juni 2019 ved Piz Gloria i Schweiz, havde James Bond•O•Rama.dk fornøjelsen af at møde Bond-veteranen John Glen.
Den nu 87-årige englænder var klipper på "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" og fungerede desuden som second unit-instruktør af de schweiziske actionscener i 1968-69. John Glen gentog siden dobbeltrollen på "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, 1977) og "Moonraker" (1979), før han blev forfremmet til instruktør på samtlige af EON Productions' Bond-film i 1980'erne: "agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, 1981), "Octopussy" (1983), "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill, 1985), "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987) og "Licence to Kill" (1989).
I denne eksklusive samtale med Bond•O•Rama.dk fortæller John Glen om nogle af sine yndlingslocations fra filmserien, hans klippeteknik på "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (=OHMSS) og andre anekdoter fra hans arbejde på Bond-filmene.
● Læs originalversionen af John Glen-interviewet på engelsk
● "OHMSS 50": Billeder fra Piz Gloria
● "OHMSS 50": Billeder fra Mürren, Lauterbrunnen og Bern
John Glen, hvis du skulle nævne én yndlingslocation fra alle dine Bond-film, hvilken skulle det så være?
Så tror jeg, at Piz Gloria ville ligge på toppen af listen. Berner Oberland er nok et af de bedste optagesteder, vi nogensinde har været på. Det er et utroligt vy, meget James Bond-agtigt. Bond-fornemmelsen er dybt forankret i det her sted.
Så vidt jeg erfarer, er Piz Gloria og Schilthornbahn den eneste Bond-filmlocation, der nogensinde har fået indført i deres kontrakt, at de har ret til at markedsføre sig som en officiel 007-location. Det siges, at EON Productions er temmelig utilfredse med den passus i dag.
Det er jo indirekte gratis reklame, og det er stadig 007, ikke sandt? Det må være det vigtigste. Det er en utrolig franchise. Alle spørger, hvor længe den dog kan fortsætte. Jeg kan huske, at [instruktøren] Lewis Gilbert sagde til mig, at han troede, Bond-filmene ville slutte efter "Moonraker". "Måske er det enden på serien". Den film kostede mange penge at lave. Men sidenhen åbnede der sig en masse nye markeder for filmene.
Den 14. James Bond-film fra EON Productions, "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill), fik dansk biografpremiere 9. august 1985.
Reklamebureauet Jensen & Dencker producerede denne biografplakat for distributøren United International Pictures. Kampagnen kombinerede Dan Goozees illustrationer fra den amerikanske teaserplakat og den endelige, amerikanske premiereplakat.
I Filmårbogen 1985 fra Carlsen skrev bogens redaktør, Jakob Stegelmann, følgende om biografsæsonens James Bond-film, "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill):
"'Agent 007 i skudlinjen' er kun en middelmådig Bond-film, og den rummer ikke en eneste scene, som vil blive husket," skrev Ib Monty i Morgenavisen Jyllands-Posten 9. august 1985 om "A View to a Kill". EON Productions' 14. James Bond-film var Roger Moores sidste i rollen som agent 007.
Subjektive gennemgange af alle James Bond-filmene er muligvis en af de mest populære/fladtrådte discipliner inden for 007-journalistik og fandiskurs.
Et af de mere veloplagte danske eksempler er Noe Habermanns anmeldelse i dansk Total Film nr. 5/2006 af James Bond Ultimate Edition-kufferten fra SF Film.
Attachékuffertens 40 dvd'er dækker de første 20 film i EON Productions' serie, fra "Agent 007 mission: drab" (Dr. No, 1962) til "Die Another Day" (2002). Noe Habermann gennemgår dem alle kort, men metodisk, i den fem sider lange artikel, hvor han også husker at anmelde to af de uafhængige Bond-produktioner, som ikke er inkluderet i boksen: Columbias "James Bond 007 - Casino Royale" fra 1967 og Taliafilms "Never Say Never Again" fra 1983.
Klik på siderne for at forstørre dem:
